Paula Larrain udgiver humoristisk medieroman

Medier og spin er temaet i en ny satirisk roman fra Paula Larrain, som udkommer om en måned på Rosinante. 
11.03.2008 · 07:43

Medier og spin er temaet i en ny satirisk roman fra Paula Larrain, som udkommer om en måned på Rosinante. 

Bogen er blot en ud af tre nye planlagte bøger fra den tidligere studievært og konservative folketingskandidat, som i øjeblikket er fast klummeskribent på Ekstra Bladet.

I den nye bog med titlen "Uden for citat" sætter Paula Larrain fokus på, hvor overfladisk dansk politik er blevet og ikke mindst, hvor gennemsyret det hele er af spin. Det er en roman om spillet omkring det politiske system.

Som det hedder i foromtalen:

"Mikkelsen er tæt på magten. Han har gjort lynkarriere og er pressechef for en af regeringens ministre. Sikker på sig selv og på sit netværk styrer han sig igennem medielandskabet lige til den dag, han bliver sat skak af Bingo - en gammel halvt afdanket journalist fra Ekstra Bladet.

Da Bingo truer med at afsløre Mikkelsens minister, må pressechefen ud i hæsblæsende manøvrer for at bevare den rette overflade. Det er spin i verdensklasse og Mikkelsen tilsidesætter alt for ikke at falde over sine egne snubletråde."

Der er tale om den første roman fra Paula Larrains hånd, men hun har tidligere udgivet bogen "I morgen skal vi hjem", der er hendes personlige historie om at komme fra Chile til Danmark, integration, succes og sammenbrud og om længslen efter det land, man har forladt, og som aldrig vil være det samme at vende tilbage til.

Siden sidste sommer har Paula Larrain i øvrigt drevet pr- og kommunikationsvirksomheden, Larrain Consult, der blandt andet står for medietræning og konsulentopgaver. Senest har hun tillige valgt at blogge på Journalisten.dk.

 

Kommentar

12/03/2008 - 00:21

Ulrik Bak Nielsen

Hvis ikke på den ene måde, så på den anden. Hvis ikke indefra så udefra - og med lidt sten at kaste med. Er rønnebærene sure eller...?

"I den nye bog med titlen "Uden for citat" sætter Paula Larrain fokus på, hvor overfladisk dansk politik er blevet og ikke mindst, hvor gennemsyret det hele er af spin. Det er en roman om spillet omkring det politiske system"

Hvordan var det lige med Larrains egen valgkamp, hvor hun med sin kendis-effekt startede med at skubbe en garvet konservativ politiker til side. Og valgtemaerne? Lidt sang måske?

http://nyhederne.tv2.dk/politik/article.php/id-9167201.html

Hvem sagde overfladisk? Ja, undskyld. Men det lægger sgu da lige til højrebenet at være lidt sarkastisk her.

12/03/2008 - 14:55

Paula Larrain

Lille korrektion: Den handler ikke om, hvor overfladisk politik er blevet, men mere om mediernes dækning og behandling heraf. Det er satire - ikke alvor. Kan den gode Ulrik Bak Nielsen kende forskel eller er der også her brug for en venlig belæring? I øvrigt er den skrevet længe før valget og handler ingenlunde om egne erfaringer :-)

Desuden fik jeg vist ikke skubbet denne "garvede" politiker til side, ligesom jeg havde langt mere på programmet en morgensang. Men det krævede desværre lidt research, Ulrik, da medierne jo sjældent gengiver hele sandheden. Er du da 12 år eller hvad?

14/03/2008 - 22:08

Robert Nielsen

Til Ulrik Bak Nielsen.


Hvor er du dog dum at høre på. Intet under at journaliststanden har fået så dårligt et ry med repræsentanter som dig i sin midte.
Kommunikationsuddannede, RUC-studerende og lignende pseudoakademisk uddanede har kun alt for længe besværet en saglig debat.
Lad os håbe, at den forestående økonomiske krise om sider vil gøre det af med dette stærkt overflødige samfundslag af grafiske designere og diffust uddannede tågehorn, som man vist mest havde fidus til i 90ernes reklamebranche. Hvor jeg dog håber, at krisens slankekur bliver graverende, lang og udmattende, så kun de mere levedygtige discipliner får lov at stå tilbage, mens art directors, gruppearbejdende projektkordinatorer og lignende om sider svinder helt ud i glemsel.

15/03/2008 - 21:06

Ulrik Bak Nielsen

Kære Paula. Belæring læst og noteret. Men stadig - i dette tilfælde overgår satiren næppe virkeligheden i humor - tilsigtet eller ej. Min research gav mig i hvert fald flere latterudbrud.

Til Robert: Du har ret. Det er alt sammen RUCernes skyld! (???) Men (ud)dannelse er vist ikke lige din stærke side, så vi lader den ligge dér sammen med dine komplekser.

Seneste jobopslag

To journalister til Lollandredaktionen

Lolland-Falsters Folketidende A/S
Ansøgningsfrist: 10.04

Organisationsudviklingschef

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 10.04

Studentermedhjælper til medlemsrådgivning

A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog
Ansøgningsfrist: 05.04

Pressesekretær til Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet
Ansøgningsfrist: 07.04

Projektleder til Politiken Live

Politiken Live
Ansøgningsfrist: 07.04

Ingeniøren søger dagsordensættende journalist

Ingeniøren
Ansøgningsfrist: 02.04

Sjælden journalist-stilling er ledig

Sjællandske Medier
Ansøgningsfrist: 26.03

Senior Presserådgiver til KMD

KMD
Ansøgningsfrist: 15.04

Communication and Program Manager (barselsvikariat)

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 01.04

Journalist til folkekirken.dk - barselsvikariat

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 26.03

Brandredaktør P1 og DR2

DR
Ansøgningsfrist: 22.03

Kommunikationschef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 31.03

Digital redaktør til Landbrugsstyrelsen

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 26.03

BUPL søger en kreativ pressemedarbejder med skarpt politisk blik til vikariat

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 28.03

Kommunikationschef til Red Orangutangen

Red Orangutangen
Ansøgningsfrist: 05.04

TV MIDTVEST søger kreativ og effektiv webklipper

TV MIDTVEST
Ansøgningsfrist: 15.04

TV2 ØSTJYLLAND søger redaktør

TV2 Østjylland
Ansøgningsfrist: 02.04

DIREKTØR - DANSK JOURNALISTFORBUND

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 07.04

SPECIALKONSULENT TIL STRATEGISK KOMMUNIKATION OG RELATIONSARBEJDE

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
Ansøgningsfrist: 29.03

Kommunikationsmedarbejdere

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 22.03

Kommunikationschef

HR Navigator
Ansøgningsfrist: 01.04

Fagbladet Folkeskolen søger journalist

Fagbladet Folkeskolen
Ansøgningsfrist: 27.03