»Vi ønsker læserne en endnu bedre læseroplevelse. I stedet for at vi prøver at gætte os til, hvad de vil have, går vi lidt mere videnskabeligt til værks.«

Sådan forklarer chefredaktør Stig Jakobsen en radikal ændring af den norske lokalavis iTromsøs mobilsite. Omlægningen betyder, at det ikke længere er avisens forsideredaktør, der prioriterer historierne på siden. Forsiden er derimod fuldstændigt bestemt af brugernes individuelle dataspor. Er man for eksempel teenager og interesserer sig for mode, musik og fritid, så er det den slags historier, man møder.

»Nu behøver min far på 70 år ikke læse om Justin Bieber, og mine teenagedøtre slipper for historier om økonomi,« siger Stig Jakobsen.

Ego-news 

I 2012 skrev Journalisten første gang om personaliserede nyheder, eller såkaldte ego-news. Dengang var personaliserede nyheder fortsat på forsøgsstadiet.
Men i juni 2015 indførte canadiske Winnipeg Free Press som de første i verden 100 procents personalisering på deres desktopversion. I Tromsø omfatter forsøget i første omgang kun mobilbrugerne.

Konkret registrerer iTromsø læsemønstre fra tidligere besøg på siden. Jo flere gange samme Ip-adresse har besøgt mobilsiden, jo lettere har it-systemet ved at tilbyde artikler, der passer til læserens interesser.

I Danmark indførte Politiken i foråret for eksempel ”Din Strøm”, hvor en del af indholdet på forsiden svarer til brugernes præferencer.

ITromsø går hele vejen. I sidste uge holdt redaktionen helt op med at prioritere de mobile nyheder.
En enkelt undtagelse er dog breaking news, forklarer Stig Jakobsen.

»Noget stof er så vigtigt, at læseren skal have det uanset deres præferencer.«

Interesse fra MX

På Metroxpress siger chefredaktør Jonas Kuld Rathje, at avisen godt kunne finde på at gå samme vej med 100 procent personalisering, medmindre der er tale om breaking news.

»Vi har ikke teknikken til det lige nu, men jeg synes, idéen er meget god. Det er jo en drøm, man har haft i medierne i mange år, om at de avislæsere, der for eksempel ikke interesserer sig for sport, ikke får sportssektionen,« siger Jonas Kuld Rathje.

Stig Jakobsen sammenligner systemet med den måde, en familie læser forskellige sektioner i papiravisen.

»Sønnen læser måske sportstillægget, moren læser kultur, og faren læser finans. Det er den samme avis, men de begynder deres læsning forskellige steder.«

Forskere er bekymrede

Lektor Thore Husfeldt ved IT-Universitetet sagde i 2012 til Journalisten, at det var bekymrende, hvis mediernes rolle som fælles mødested forsvandt.

»Hvis nyhedsformidlingen bekræfter mig i, at jeg er verdens centrum, bliver det svært at se, hvordan vi kan bygge et godt samfund,« sagde han.

Den frygt deler Jonas Kuld Rathje fra Mx ikke.

»Det er jo i forvejen sådan, at man vælger de medier og de historier, man interesserer sig mest for. Så kan man sige, at folk ikke læser ting, de ikke vidste, de interesserede sig for. Men sker jo for eksempel i deres Facebook-feed,« forklarer Jonas Kuld Rathje.

Flere klik og længere læsetid

Stig Jakobsen forklarer, at det er for tidligt at sige, hvad ændringen betyder for brugernes læsemønstre. Men de første dage steg trafikken med 7-8 procent.

Hvad skal der ske med de forsideredaktører, der tidligere prioriterede siden?

»Vi har fortsat forsideredaktører på vores desktop-version.«

Hvorfor skal journalister ikke prioritere forsiden. Det er jo det, vi er uddannet til?

»Det er fortsat vores opgave at lave interessante historier. Vi vil fortsat lave både økonomi og Justin Bieber. Historierne kommer bare ikke ud til de samme mennesker,« siger han.

Det er norske Cxense, der har leveret teknologien til både Winnipeg Free Press og iTromsø. Ifølge Cxense bliver læserne af Winnipeg Free Press i gennemsnit 60 procent længere tid på siden, og antallet af læsere, som læste mindste to artikler, blev fordoblet den første uge.

Læsere af iTromsø, der ikke ønsker det personaliserede filter, kan desuden bare fjerne det med et klik på en knap, forklarer Stig Jakobsen. Dermed får de samme prioritering som avisens webbrugere.

»Læserne skal have deres nyheder på den måde, som de ønsker det,« siger han.