Tirsdag modtog tidligere Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen Journalistens Lukkethedspris for den ubetingede tavshedspligt, forskere ved Aarhus Universitet var underlagt, mens landbrugspakken blev forhandlet politisk.

Tavshedspligten betød, at forskerne ikke måtte udtale sig om beregningerne bag regeringens landbrugspakke. De måtte heller ikke sige, at de ikke måtte sige noget, før loven reelt var vedtaget.

Eva Kjer Hansens tidligere arbejdsplads Miljø- og Fødevareministeriet er gået i gang med at revidere de kontrakter, universiteterne underskriver, når de sælger forskningsbaseret rådgivning. Det er dog ikke et arbejde, der er sat i værk på grund af kritikken fra forskerne under landbrugspakken, forklarer kontorchef Lars Møller Christiansen i en mail.

”Serviceeftersynet” blev sat i gang i efteråret 2015 som følge af sammenlægningen af Miljøministeriet og Fødevareministeriet.

”Det sagt, så er det klart, at vi i lyset af kritikken af standardkontrakten også ser på, om der er ting, vi skal tilpasse i den forbindelse,” forklarer Lars Møller Christiansen.

Som led i eftersynet gennemgår ministeriet de eksisterende standardkontrakter, som anvendes i forhold til universiteterne ”herunder bestemmelserne om tavshedspligt”, skriver han.

Afskaffer ubetinget tavshedspligt

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har allerede besluttet at lave to forskellige kontrakter, når ministeriet køber forskningsbaserede rådgivningsydelser: En for private leverandører og en for offentlige – for eksempel universiteter. For de offentligt ansatte gælder forvaltningslovens tavshedspligt om for eksempel personfølsomme oplysninger.

”Vi blev opmærksomme på, at standardkontrakten kunne misforstås,” forklarer Ole Hvilsom Larsen, kontorchef i Juridisk Kontor i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

”Det fremgik ikke tydeligt nok, hvilke dele af kontrakten der gjaldt for henholdsvis offentlige og private leverandører. Eksempelvis kan private pålægges ubetinget tavshedspligt. Det kan offentlige leverandører ikke. Derfor udarbejder vi nu to standardkontrakter, hvor forskellen fremgår mere tydeligt,” forklarer han.

Forskere må ikke udtale sig først

Det vil ifølge Ole Hvilsom Larsen fremgå af kontrakterne, at forskerne må udtale sig, samtidig med at rapporten offentliggøres. Tidspunktet for offentliggørelse fastsættes typisk undervejs i projektet.

”Ved kontraktens indgåelse er der sjældent sat konkret dato på offentligtgørelsen,” skriver Ole Hvilsom Larsen.

En af de skarpe kritikere af forskernes tavshedspligt under landbrugspakken var professor emeritus Heine Andersen fra Sociologisk Institut ved Københavns Universitet.

Han siger, at det er godt, »hvis der sker noget på området«.

Ministeren får en taktisk fordel

Men han mener ikke, at der er tale om en stor forbedring, så længe forskerne har tavshedspligt – indtil ministeriet beslutter at gå ud med resultaterne.

»Det er ikke legitimt at bruge offentlige midler på at give en minister et taktisk forspring, som Folketinget og resten af offentligheden ikke har. Hvis ministerierne bevarer publiceringsretten, er vi ikke kommet meget videre,« siger Heine Andersen.

Til det svarer Ole Hvilsom Larsen:

 ”Ved indgåelse af en kontrakt om levering af forskningsydelser er der en fælles interesse for både ministeriet og forsknings- og vidensinstitutionen om levering af forskningsydelser, der er af høj kvalitet og brugbart for dem, der skal omsætte det til praksis. Dette er en fælles opgave. For at resultaterne fra et forskningsprojekt kan nå ud til flest muligt, vil det også være hensigtsmæssigt, at der bliver en fælles kommunikationsstrategi. Dette vil efter ministeriets opfattelse være til mest gavn for den brede offentlighed,” skriver han.