Metroxpress bryder ophavsretsloven med vilje

Det er helt bevidst, når Metroxpress bringer folks private Instagram-billeder. »Det er win-win,« siger chefredaktøren, der mener, at loven er utidssvarende

Metroxpress bringer folks private Instagram-billeder, selv om avisen ikke har ophavsretten til dem. Så sent som i går eftermiddags – tirsdag den 10. september – offentliggjorde avisen en fotoserie af afklædte nordboere i en historie om, at Instagram: ”Svømmer over med nøgne nordmænd”.

Det gør avisen helt bevidst, fortæller chefredaktør Jonas Kuld Rathje.

»Vi bruger Instagram-billeder, og det gør vi, selv om brugerne har ophavsretten til billederne. På det her punkt mener jeg, at ophavsretten er utidssvarende. Den er lavet i en tid, hvor der ikke var nogen sociale medier. Når folk tager billeder til de sociale medier, er det deres pointe, at billederne skal deles,« siger han til Journalisten.

Måtte betale regning

Metroxpress bringer både Instagram-billeder af folks dagligdagssituationer, men avisen bruger også mediet til nyhedshistorier. Under egypternes oprør bragte Metroxpress for eksempel privatpersoners fotos fra hashtagget ’Tahirpladsen’.

Jonas Kuld Rathje siger, at »folk nærmest altid er meget stolte og glade for, at vi udbreder deres billeder. De sociale medier er bygget til det, og det er win-win for både dem og os. Det er vores svar på læserbreve.«

Hvis folk bliver stødte over, at deres Instagram-billeder bliver offentliggjort i et traditionelt medie, er Metroxpress rede til at betale en regning for billederne, siger Jonas Kuld Rathje.

»Studieværten Claus Elming sendte os en regning, fordi vi havde bragt et billede, han havde taget af en TV 2 bil, som havde haft indbrud under Tour de France. Han sendte os en regning, fordi vi havde bragt billedet. Den betalte vi.«

DJ: Metroxpress har ikke patent på win-win

Juridisk konsulent i DJ Lone Amtrup mener ikke, at Metroxpress kan konstatere, at den fri benyttelse er win-win for begge parter:

»Det er ophavsmanden til billedet, som i hvert enkelt tilfælde afgør, om han også synes, at det er win-win at billedet bliver offentliggjort i et traditionelt medie. At man har villet dele noget på et socialt medie, er ikke altid det samme som, at man vil optræde med samme billede i et traditionelt medie,« siger hun.

På journalistforbundets hjemmeside, skriver forbundet sort på hvidt, at man som medie ikke må bringe privatpersoners billeder, uden at de har givet samtykke. Heller ikke selvom, man har en åben profil:

“Når du lægger andres værker på din facebook- eller pinterest-side eller på andre lignende sociale medier, foretager du en digital kopiering og en tilrådighedsstillelse af værket, som kun ophavsmanden har ret til,” skriver forbundet.

Lone Amtrup siger, at det også gælder for Instagram og Storify. Og at argumentet om internettets delenatur udover at bryde ophavsretsloven også strider mod retten til at få penge for sit arbejde:

»Når en professionel fotograf tager et billede, og det bliver offentliggjort i en avis, er det jo heller ikke til fri offentliggørelse for alle andre medier bagefter, fotografen skal have betaling for det. Det er ikke nettets natur at dele, får vi at vide. Men det her minder lidt om musikbranchens situation, hvor det blev muligt at dele musik gratis på en masse tjenester, men mange musikere spurgte sig selv, hvad skal vi så leve af, hvis vi ikke får penge for vores arbejde?«