Politiske journalister på Christiansborg kritiserer, at statsminister Lars Løkke Rasmussen glider af på spørgsmål og nægter at gå ind i substansen af sagerne. Eksperter støtter journalisterne og opfordrer til ny spørgeteknik.

PRESSESTYRING. Der er dyb irritation i pressekorpset på Christiansborg over statsminister Lars Løkke Rasmussens adfærd på tirsdagens ugentlige pressemøde.

»Stort set alle spørgsmål bliver angrebet. Løkke går benhårdt efter spørgsmålets præmis, ordvalg eller spørgeteknik. Han angriber ofte, inden han svarer,« sammenfatter politisk redaktør på TV 2 Henrik Qvortrup.

1. december blev Lars Løkke Rasmussen konfronteret med Radio- og tv-nævnets kritik af Statsministeriets oplysningsfilm om tronfølgeloven. En journalist fremhævede, at Lars Løkke tidligere har "smilet skævt" over kritikken – og ville høre, om Løkke havde ændret holdning: "Fortryder du dit lidt hånlige smil dengang?"

I stedet for at svare direkte gik Lars Løkke til angreb:
"Var det ikke et skævt smil før, og nu er det så blevet hånligt!"
Og dermed var debatten afsporet.
»Løkke hvirvler så megen støj op, at selve polemikken fylder mere end det kritiske spørgsmål, han kun sjældent svarer på,« forklarer Henrik Qvortrup.

STATSMINISTEREN KRITISERES desuden for at tale langt – uden at svare. Dagens store historie på pressemødet 1. december var Rigsrevisionens kritik af, at Løkke som sundhedsminister betalte for meget til privathospitalerne.
Forsamlingen vil høre, om Løkke nu angrer: "Er du blevet klar over, at Rigsrevisionen har fat i den lange ende?" lyder dagens første spørgsmål. Løkke svarer tre gange med henholdsvis 368, 74 og 97 ord.

Det er ikke dagens rekord: I sagen om placering af et nyt hospital når han op på 185, 239 og 489 ord. Ekspert i retorik Jonas Gabrielsen, CBS, mener ligefrem, at Lars Løkke har genintroduceret 'enetalen' som politisk værktøj.
»Enetalen sætter dagsordenen. Den giver stor kontrol hos politikeren og lille kontrol hos journalisten,« siger Jonas Gabrielsen.

Til sidst spørger en journalist, om ikke Venstre underminerer Rigsrevisors autoritet, når de kalder kritikken "politiserende makværk". Statsministeren lukker sagen med ordene: "Det må du spørge om hos Venstre."

Det irriterer journalist på Berlingske Tidende Morten Henriksen:
»Når statsministeren efterfølgende er hurtig til at pege på en ny spørger og dermed afskærer journalisten fra Ritzau fra at stille det i dette tilfælde oplagte spørgsmål, om ikke Lars Løkke Rasmussen er formand for Venstre, og at man dermed netop har spurgt Venstre, så giver formen jo tydelige problemer,« siger han.

LARS LØKKE HAR IFØLGE KRITIKERNE en palet af teknikker til at parere journalisterne. Ofte redefinerer han ganske enkelt dagsordenen ved at omformulere spørgsmålet inden sit ofte lange svar:
"Når du nu spørger, så kan jeg da godt sætte nogle ord på, fordi hvad er det egentlig, sagen handler om," lyder det fra Løkke i sagen om Rigsrevisionen.

Det er ifølge Jonas Gabrielsen en klassisk retorisk manøvre at ville bestemme, hvad sagen "handler om":
»Løkke bliver spurgt, om han har ændret syn på sagen efter kritik fra Rigsrevisor. Det er et moralsk spørgsmål. Men han gør det i stedet til et ideologisk spørgsmål, hvor det ikke handler om hans, men om partiets holdning,« siger Jonas Gabrielsen.

»Han svarer ikke på det, han bliver spurgt om i eksemplet. Det er demokratisk ikke fair.«
Professor i politisk retorik Christian Kock kalder teknikken »gennemskuelig og pinlig«.
»Der er ingen rimelig grund til, at Løkke ikke svarer konkret på Rigsrevisors kritik,« siger Kock, der er stærkt skeptisk over Løkkes facon.

»Den er med til at undergrave respekten for politikerne, det politiske demokrati og den demokratiske samtale.«
Det kan ifølge Jonas Gabrielsen falde alvorligt tilbage på statsministeren:
»Hvis det ikke længere er relevant at høre, hvad statsministeren siger, så er han reelt ikke statsminister længere.«

LØKKES TEKNIK BETYDER, at journalisterne nu overvejer et modtræk.
»Journalister skal lave alliancer og holde fast i de vigtige dagsordener på pressemødet, så Løkke ikke kan lukke sager ned ved at tale langt og skifte spørger,« siger Henrik Qvortrup.

Men journalisterne skal også forlade jagten på sandhed og gå ind i statsministerens retoriske kamp, påpeger Jonas Gabrielsen:
»Journalisterne spørger konsekvent efter faktum: "Har du ændret holdning efter kritikken?" Eller: "Er du enig i kritikken?" De skulle hellere spørge: "Hvordan forholder du dig moralsk til kritikken fra Rigsrevisor?" Så står det også klart, hvis Løkke taler udenom.«
Statsminister Lars Løkke Rasmussen har ikke ønsket at kommentere.