34 mennesker har indtil videre måttet lade livet i Yemen siden den 28. juli, hvor USA påbegyndte deres droneangreb i landet.

Kristeligt Dagblad, Politiken og Deadline på DR 2 er enige om sprogbruget om de døde i Yemen: De døde er henholdsvis 'al-Qaeda-folk', 'militante personer'(blev senere rettet til 'personer') og 'mistænkte terrorister'.

Kristeligt Dagblads artikel er et Ritzau-telegram, Politiken refererer til Reuters, mens Deadline ikke sætter afsender på informationen om, at det er mistænkte terrorister, der er tale om.

Søren Friis, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i internationale studier ved Aarhus Universitet samt redaktør på Udenriget.dk, kritiserer de danske mediers sprogbrug, når det handler om Yemen.

»Det er bemærkelsesværdigt, at medierne konsekvent omtaler de døde som mistænkte eller som militante uden at tilføje, om man ved, om de er terrorister eller ej,« siger Søren Friis.

Søren Friis mener, at man skal kunne kalde de døde for mennesker, indtil det er bevist, at de er terrorister.

»Det vil være grænseoverskridende for de større medier, hvis de skal ændre sprogvalget. Det lyder jo lidt bedre, at det er en terrorist, der er blevet dræbt, end en almindelig mand. Deres sprogbrug bliver smittet af de telegrammer, der kommer ind. Man burde sortere lidt i den propaganda, for det er jo gerningsmændene selv, der betegner, hvem de døde er. I alle andre sammenhæng tager man jo heller ikke drabsmandens forklaring for gode varer, bare fordi man kalder nogen for mistænkt,« siger han.

Søren Friis forklarer videre, at brugen af ordet "militant" også er blevet fejltolket.

»Der er blot tale om mænd i den militante alder. Det vil sige, at alle mænd fra alderen 15 er militante. I mange sammenhænge er det gyldigt at bære våben, så at bruge ordet militant giver ikke meget mening, hvis det, man mener, er, at de er terrorister,« siger han.

Politiken: Ikke os, der kalder dem militante

Karl Erik Stougaard, redaktionschef på politiken.dk, siger, at det var en fejl, at der i deres artikel oprindeligt stod "USA's krigsførsel med droner er kraftigt eskaleret i Yemen, hvor tre af angrebene i går dræbte 12 militante personer".

»Jeg er helt enig med Søren Friis i, at vi skal vise forsigtighed, når vi omtaler døde mennesker. Vores journalist gik selv ind og rettede 'militante personer' til 'personer' efter halvanden time, fordi der ikke var afsender på, og fordi det stod som et faktum, at de døde var militante personer,« siger Karl Erik Stougaard.

Længere nede i artiklen står der stadig følgende: "Samlet er der inden for de seneste to uger dræbt 34 personer, der er mistænkte for at være al-Qaeda-militante, skriver Reuters."

»Der refererer vi til en mistanke og har en afsender på. Det er ikke os, der kalder dem militante,« siger han.

Hvorfor skriver I ikke et sted i artiklen, at det ikke vides, hvem de afdøde er?

»Det kunne man sagtens have gjort. Vi kunne godt have skrevet, at identiteten på de døde ikke er bekræftet,« siger Karl Erik Stougaard.

Ritzau: Rubrikken burde have været anderledes

Redaktionschef Martin Darling fra Ritzau erkender, at man i telegrammet fra den 8. august, som har overskriften 'Droneangreb dræber seks al-Qaeda-militante i Yemen', burde have gjort det anderledes.

»Det burde have fremgået af selve rubrikken, at der var tale om mistænkte al-Qaeda-medlemmer, lige som det også som hovedregel gør. For eksempel i telegrammet  Nyt droneangreb dræber formodede terrorister (10/8) og Amerikansk drone dræber syv al-Qaeda-mistænkte i Yemen (7/8),« skriver han i en mail til Journalisten.
Martin Darling synes, at debatten er relevant, men han mener, at det er tydeligt, at Ritzau ikke påstår, at der er tale om al-Qaeda-medlemmer.

»Når Ritzau i det pågældende telegram fra 8. august skriver, at de dræbte var mistænkte militante, skyldes det først og fremmest, at oplysningen kan bidrage til at klarlægge, hvorfor nogen har valgt at rette et droneangreb mod dem. Altså hvilket motiv i dette tilfælde sandsynligvis amerikanerne kan have haft. For at blive i Søren Friis’ analogi om en drabsmand, vil det jo for det meste også være relevant at få oplysninger, der kan bidrage til at give indikationer på vedkommendes motiv. Så længe det ikke automatisk ophøjes til sandhed. Hvis det her ikke fremgår tydeligt nok, at det er de lokale myndigheders mistanke om, at der var tale om militante, så beklager vi. Men det synes vi nu, det gør. Samtidig skriver vi flere gange i telegrammet, at der er tale om mistanke og slår ikke fast, der er tale om al-Qaeda-folk,« skriver Martin Darling.