På bordet i mødelokalet hos Fyens Stiftstidende ligger en bunke flyers med et billede af en gruppe syriske flygtninge og overskriften ”Vi er klar!”.

Det er en direkte guide til det lokale erhvervsliv, der vil ansætte flygtninge.

”Måske er der en med kvalifikationer, som matcher din virksomhed. Gå ind på sitet folkviharbrugfor.dk,” lyder den direkte opfordring med avisen som afsender.

Bunken med flyers, som skal sendes rundt til de fynske kommuner, er bare en lille del af kampagnen ”Folk vi har brug for”, som de to journalister på Fyens Stiftstidende Tommy Byrne og Kristina Lund Jørgensen står bag.

»Den store opgave ligger ude i kommunerne og i virksomhederne. Men vi vil gerne være dem, der binder det sammen,« siger Tommy Byrne.

Et billede af en gruppe syriske flygtninge og overskriften ”Vi er klar!” er anslaget på de flyers, som skal fungere som guide til det lokale erhvervsliv, der vil ansætte flygtninge. – foto: Nils Lund Pedersen

Ansvar for, hvordan folk opfatter verden

Den konstruktive journalistik vinder frem i dansk og international journalistik, forklarer Cathrine Gyldensted, leder af institut for konstruktiv journalistik ved det hollandske universitet Windesheim.

»Flere og flere mediehuse eksperimenterer med konstruktiv journalistik, fordi de har indset, at de har et ansvar for, hvordan folk oplever verden. Alt er ikke død og ødelæggelse og konflikt. Hvis man kun viser det, så får folk ikke et retvisende billede,« siger Cathrine Gyldensted.

Samme holdning har DR’s nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup:

»Meningen med journalistikken er at gøre folk klogere på verden ved at give dem et retvisende billede. Medierne har i mange år haft for meget fokus på det, der er grimt og problematisk. Vi skal også se det, der virker, så man får det hele billede,« siger Ulrik Haagerup.

»Vi har på den ene side løbende haft historier om fynske virksomheder, der ikke kan skaffe kvalificeret arbejdskraft. På den anden side fandt vi en gruppe veluddannede flygtninge, som brændende ønskede at få et job. Derfor syntes vi, det gav god mening at bygge bro,« siger Kristina Lund Jørgensen, journalist, Fyens Stiftstidende. – foto: Nils Lund Pedersen

Fyens Stiftstidendes aktivisme

Men Fyens Stiftstidende går længere end til at beskrive verden positivt. Den er aktivistisk og bryder radikalt med forestillingen om det nøgternt beskrivende medie.

»Vi er en samlende kraft i lokalsamfundet. Vi er den største avis på Fyn, og vi er dem, der er bedst til på tværs af geografi og sociale skel at samle fynboerne om en bestemt problemstilling. Så når vi har evnerne, så har vi også pligten til at hjælpe med at løse nogle af de her ting,« fastslår Per Westergård, ansvarshavende chefredaktør.

Og det er ikke første gang, Fyens Stiftstidende arbejder med konstruktiv og aktivistisk journalistik. Det har avisen gjort i fem år.

Cathrine Gyldensted mener, at den aktivistiske tilgang giver god mening for Fyens Stiftstidende.

»Det skaber en tættere forbindelse og samtale med den region, de dækker. Jeg synes, det er klogt, og jeg tror, det er noget, moderne mediehuse skal holde sig for øje, hvis de skal blive ved med at være relevante for folk,« siger Cathrine Gyldensted.

Der er også penge med i spillet.

»For kommercielle medier handler det også om kroner og ører. Huffington Post har klart meldt ud, at konstruktive elementer i journalistikken tiltrækker folk og får dem til at dele historierne på sociale medier. Så ønsket om en styrket forretning har også betydet en øget interesse,« siger Cathrine Gyldensted.

»Som lokalt medie påtager Fyens Stiftstidende sig den klassiske rolle som vagthund. Men vi påtager os også gerne en rolle i forhold til at finde løsninger på de problemer, vi har på Fyn,« siger Tommy Byrne, journalist, Fyens Stiftstidende. – foto: Nils Lund Pedersen

Journalist: »Vi bygger bare en ekstra løsningsklods på«

Tommy Byrne og Kristina Lund Jørgensen præsenterede i august sidste år første del af artikelserien ”Folk vi har brug for”. Konkret lod de 10 veluddannede syrere opslå et jobopslag i Fyens Stiftstidendes søndagsavis. De 10 flygtninge var blandt andet uddannet inden for it, økonomi og kemi.

Hvad tænker I om at lave journalistik på den måde?

»Jeg synes, det er fedt at lave den her form for journalistik. Så længe man også har den klassiske rolle som kritisk journalist med. Og det har vi jo. Vi beskriver stadig samfundets problemer, men vi bygger bare en ekstra løsningsklods på,« siger Tommy Byrne.

En af syrerne er 43-årige Adel Almahmoud fra Raqqa i Syrien. Han er bachelor i engelsk og litteratur og har været gymnasielærer i 23 år. I præsentationen af Adel Almahmoud står der:

”Jeg søger hermed job eller jobtræning på Fyn, da jeg i den grad trænger til at bidrage og klare mig selv.”

En jobmesse med rød løber

Avisen arrangerede også en jobmesse, hvor flygtninge kunne møde 19 fynske virksomheder. Det skete med rød løber foran bladhuset. 300 flygtninge mødte op.

Oplever I en anden form for journalistisk tilfredsstillelse, når I laver projekter som ”Folk vi har brug for”?

»Helt klart, og her er dette eksempel jo rigtig godt. Fordi vi faktisk har bygget noget ude i virkeligheden. Pirket til nogle virksomheder og arrangeret en jobmesse, som blev væltet fuldstændigt omkuld på den gode måde.  Det er fedt at kigge på noget, der er så fysisk og så virkeligt, som man har været med til at stable på benene,« siger Tommy Byrne.

»Tilfredsstillelsen ligger i, at vi har et ekstra værktøj i kassen. En ekstra mulighed for at lave noget journalistik, der rykker og gør en forskel. Det er jo ikke hver dag, at vi laver sådan en kampagne her. Men når det giver mening at gøre det, så er det fedt, at vi har muligheden for det,« siger Kristina Lund Jørgensen.

Tommy Byrne og Kristina Lund Jørgensen i mødelokalet hos Fyens Stiftstidende. – foto: Nils Lund Pedersen 

Glad for Fyens Stiftstidendes hjælp

Ni ud af de ti syriske flygtninge, som startede i projektet, er eller har været ude i fynske virksomheder i ulønnede praktikophold. En er ansat i løntilskud, og så er der succeshistorien Barzan Shekhow. 1. december blev han ansat på en almindelig kontrakt som kassemedarbejder i Ikea i Odense efter fire ugers praktik i varehuset.

»Det betyder meget for mig at have fået et arbejde. Jeg vil forsørge mig selv og blive bedre til dansk, så jeg kan læse videre på universitetet,« siger Barzan Shekhow.

Han er glad for Fyens Stiftstidendes hjælp.

»Fyens Stiftstidende har vist virksomhederne, at vi eksisterer. At vi er en gruppe af flygtninge, som har nogle kvalifikationer, og som virkelig ønsker at få et arbejde. Jeg er rigtig taknemmelig for det, de har gjort,« siger Barzan Shekhow.

—–

Q & A
Per Westergård, ansvarshavende chefredaktør, Fyens Stiftstidende:

Giv os dit bedste eksempel på konstruktiv journalistik.

»”Fyn for folket” – en demokratikampagne, hvor vi i fem måneder kørte Fyn tyndt i en grøn folkevogns-boble og underkastede nærdemokratiet et serviceeftersyn. Det gjorde vi med kritiske briller, men også for at finde eksempler på lokalsamfund, som trods kommunesammenlægninger og skolelukninger finder nye veje til at øge sammenhængskraften i lokalsamfundet.«

Hvorfor er det et godt eksempel?

»Det smittede andre lokalsamfund. Det gav en uhørt stor borgerinddragelse. Det medførte, at vi indstiftede en pris, ”Bland dig-prisen”, for at hædre de mennesker, der engagerer sig i det lokale demokrati og gør en forskel for deres lokalsamfund. Prisen er i dag omdrejningspunkt for et fynsk folkemøde, der hvert år samler 3.000 mennesker på Fyens Stiftstidende til en hyldest af nærdemokratiet.«

Er det overhovedet journalisters opgave at fortælle om alt det, der fungerer?

»Det gør vi ikke. Vi snakker ikke positiv, men konstruktiv journalistik. Vi videregiver gerne eksempler på ting, der fungerer, men den konstruktive journalistik er i første række optaget af at kvalificere debatten om væsentlige emner, tilføre ny viden og give borgerne handlemuligheder.«

Q & A
Ulrik Haagerup, nyhedsdirektør, DR:

Giv os dit bedste eksempel på konstruktiv journalistik.

»I 2006 var der en stor flygtninge- og migrantkrise under opsejling. Titusinder af afrikanere tog turen op langs Afrikas vestkyst og fortsatte i små både til De Kanariske Øer med henblik på at komme til Europa via Spanien. Den spanske og den senegalesiske regering gik sammen. Spanien gav en masse penge til projekter, som skulle forbedre livsvilkårene i de landsbyer, hvorfra folk flygtede. På tre år gik antallet af illegale migranter fra 30.000 om året til nul. Den historie fortalte vi. Det hæver niveauet i den offentlige debat. Det er for mig et rigtig godt bud på, hvad konstruktiv journalistik er.«

Er konstruktiv journalistik ikke snarere kommunikation, der brander nogen eller noget positivt, end det er journalistik?

»Nej, det er hverken reklame eller en nordkoreansk journalistisk arbejdsmetode, hvor man vælger kun at se på det, der er pænt. Det er et forsøg på at bringe journalistikken tilbage til journalistik. At minde os om, at vores opgave er at se verden med begge øjne. Vi er så bange for at blive beskyldt for at holde mikrofoner, for at være lalleglade, for ikke at være kritiske nok, at vi nogle gange er overkritiske. Målet med god journalistik er ikke at være kritisk. Målet er at gøre folk klogere på verden med henblik på, at de selv tager stilling.«

Kan DR lave aktivistiske kampagner?

»Vi vil ikke være aktivister. Vores opgave i DR er at gøre alle danskere klogere med henblik på, at de tager stilling. Vi skal ikke pege på, hvad løsninger er. Vi skal inspirere til løsninger og til at højne niveauet i den offentlige debat.«

Q & A
Cathrine Gyldensted, journalist, underviser og foredragsholder, Windesheim Universitet:

Giv os dit bedste eksempel på konstruktiv journalistik.

»The Economist havde en forsidehistorie i starten af februar om, hvordan EU skal komme igennem flygtningekrisen. En toprelevant nyhedshistorie med stor samfundsmæssig betydning. Den er et stærkt bud på konstruktiv journalistik, fordi den peger på problemet, men også undersøger, hvad vi kan gøre ved det.«

Er det et problem, når medier opfører sig aktivistisk?

»Nej, det vigtige er, om medierne er åbne omkring det. Det kan være en effektiv måde at gøre sit medie relevant for lokalsamfundet på. Men det er ikke kun de lokale medier, der er aktivistiske. The Guardian har også været aktivistiske i deres klimadækning. Det vigtige er, om medierne varedeklarerer det tydeligt over for brugerne.«