Sidste år mistede det svenske Journalistforbund 1,5 millioner kroner i indtægter, fordi næsten 400 medlemmer meldte sig ud af forbundet. I 2013 skrumpede medlemsskaren med 250 medlemmer.

I alt har omkring 1.000 medlemmer forladt Journalistförbundet de seneste fem år inklusive studerende og pensionister, så der i dag er 16.500 medlemmer i Sverige.
I samme periode er Journalistforbundet i Danmark vokset støt fra 15.000 medlemmer til cirka 17.000 medlemmer.

Hovedforklaringen på forskellen mellem de to lande er, at forbundet i Sverige kun organiserer medlemmer, der arbejder med redaktionelt indhold – ikke kommunikatører.

Alligevel har det svenske forbund ingen planer om at invitere kommunikatører ind i folden, siger formand i det svenske journalistforbund Jonas Nordling.

»Man skulle tro, det var den enkle vej. Men vi valgte for mange år siden at gå i en anden retning end den danske,« siger Jonas Nordling.

Tilbage i 90’erne besluttede SJF at informatører og kommunikatører ikke kan være medlemmer. Og den beslutning er der ingen planer om at ændre på. Det stod senest klart på kongressen i efteråret 2014.

»Der var ikke nogen, der foreslog, at vi skulle løfte andre grupper end journalister,« forklarer Jonas Nordling.

Han mener ikke, at faldet skyldes, at forbundet i Sverige er blevet mindre attraktivt.
Forklaringen er, at medlemsudviklingen følger konjunkturerne i branchen. Derfor ser man faldende medlemstal i journalistforbund i de fleste vesteuropæiske lande.

»Mediebranchen er i krise, og det betyder færre journalister. Når oplaget falder, falder antallet af medlemmer også.«

Ønsker ikke fusion

I Norge har journalistlaget også oplevet et fald i antallet af medlemmer. Som et modtræk vedtog medlemmerne i 2015 en vedtægtsændring, så man for første gang åbner op for medlemmer, der arbejder med kommunikation – dog ikke på fuld tid. Desuden er der helt lukket af for folk, der arbejder med medierådgivning og lobbyisme.

I Sverige står der i vedtægterne, at man skal arbejde i en redaktionel kontekst for at være medlem – og sådan bliver det også fremover. Der er andre forbund, der organiserer kommunikatører i Sverige, siger Jonas Nordling.

»Og vi skal ikke ind og diskutere en fusion,« forklarer han.

Dansk stigning

Det faldende medlemstal forventes at føre til besparelser i det svenske journalistforbund, der vil forsøge at rekruttere flere medlemmer på små mediearbejdspladser, i produktionsmiljøet og blandt for eksempel programmører og digitale analytikere på mediearbejdspladser.

Jonas Nordling forsikrer, at han ikke finder den danske model med et forbund for både journalister og kommunikatører problematisk.

»Det er ikke et problem, hvis man tager hensyn til, at der er tale om forskellige grupper med forskellige opgaver, som man gør i Danmark.«

I runde tal arbejdede omkring 5.300 af de svenske medlemmer på aviser i 2014, 3.800 var ansat på blade og tidsskrifter, 2.000 var ansat på public service-medier, 2.000 var freelancere og 500 broadcastmedier.uden public service. Oveni skal lægges 2.500 pensionister og 900 studerende. Ledige indgår i tallene for hver faggruppe.