Der var lagt lokkemad ud på forsiden af Ekstra Bladets netavis 12. august: ”Se hvem Bendtner kysser nu,” lød overskriften. Når læserne klikkede på historien, kunne de se, at den danske fodboldspiller hverken var gået tilbage til Julie Zangenberg eller havde fundet ny kæreste. Der var bare et billede, hvor Nicklas Bendtner kyssede en fodbold.
Mange rubrikker på nettet er ofte mere æggende end dækkende og mere kryptiske end oplysende. Det giver nemlig mere trafik, hvis folk er nødt til at klikke på overskriften for at forstå, hvad historien egentlig handler om. Clickbait hedder fænomenet.
Men nu har den 29-årige journalist Rasmus Lind efter udenlandsk forbillede fundet et modtræk.
På twitterprofilen Saved You A Click DK afslører Rasmus Lind, hvad der reelt gemmer sig bag netmediernes mest fængende overskrifter. Når mx.dk for eksempel skriver: ”Godt scoret? Beckham dater ung Hollywood-stjerne,” så forklarer Saved You A Click DK, at der er tale om fodboldstjernens søn.
Beckhams søn, forstås. Dater Chloe Moretz. RT @mxkendte Godt scoret? Beckham dater ung Hollywood-stjerne
— Saved You A Click DK (@saveaclickdk) August 4, 2014
Og når Ekstra Bladet leverer denne cliffhanger:
”Mest læste nu: Familie kom med forkert færge, men så skete dette.”
Så fortæller Rasmus Lind om det ret udramatiske hændelsesforløb:
”Familien fik taxa fra Ystad til Kbh på færgens regning.”
Familien fik taxa fra Ystad til Kbh på Færgens regning: RT @EkstraBladet Mest læste nu: Familie kom med forkert færge, men så skete dette.
— Saved You A Click DK (@saveaclickdk) July 31, 2014
Da Rasmus Lind i juli begyndte med sine varedeklarerende tweets, blev han budt velkommen af den journalistuddannede trafikminister Magnus Heunicke: ”Ja tak til @saveaclickdk, velkommen til fænomenet her i Danmark. Nu må #dkmedier finde på andet end 'gåde-overskrifter' for at få klik.”
Ja tak til @saveaclickdk, velkommen til fænomenet her i Danmark. Nu må #dkmedier finde på andet end 'gåde-overskrifter' for at få klik..
— Magnus Heunicke (@Heunicke) July 30, 2014
Rasmus Lind gør kun grin med de overskrifter, som medierne sender ud på Twitter. Han finder i gennemsnit en om dagen. Hvis han kunne vælge frit mellem overskrifter på alle mediernes hjemmesider, ville tallet nok være to-tre gange så mange, vurderer han.
Lokkerubrikker bør bruges med omtanke
Benjamin Krogh fra Metroxpress er en af de journalister, Rasmus Lind har drillet. Han mener, at lokkerubrikker burde bruges med større omtanke.
»Især vendingen ”Du gætter aldrig …” bliver brugt for meget. Journalistik handler også om at gøre folk nysgerrige, men det er for let bare at indlede en rubrik med ”Du gætter aldrig…, ”« siger han.
Redaktør for sociale medier på eb.dk Michael Winther-Rasmussen er også blevet retweetet af Saved You A Click.
Han mener, det er ok at lave lokkende rubrikker, hvis man bare indfrier læsernes forventninger.
»Vi går altid efter, at der er dækning for historien i rubrikken. Hvis der ikke er det, vil det bare være tomme kalorier. Jeg bliver selv irriteret, hvis jeg klikker på noget, hvor jeg ikke får det, jeg er blevet stillet i udsigt,« siger han.
I USA findes der tre profiler på Twitter, der afslører sandheden bag de mest lokkende overskrifter. En twitterprofil er forbeholdt overskrifter fra Huffington Post, en anden følger kun websitet Upworthy. Rasmus Linds amerikanske forbillede, Saved You A Click, dækker hele spektret af medier. Twitterprofilen havde i maj 2014 under 500 følgere. I dag er tallet eksploderet til næsten 150.000 followers.
Der er hurtigt bid
Saved You A Click i USA har blandt andet afsløret pointen bag en lokke-overskrift fra nyhedsbureauet Associated Press: ”Hvilken superstjerne dukkede op som nævning på Manhattan, men fik at vide, at der ikke var brug for hende,” skrev AP i et telegram 8. juli.
Superstjernen var Madonna, skrev Saved You A Click – og sparede brugerne et klik.
Madonna. RT @AP: Which pop superstar turned up for jury duty in Manhattan, only to get quickly dismissed?
— Saved You A Click (@SavedYouAClick) July 8, 2014
Journalisten beder Rasmus Lind om at tjekke forsiderne på en række danske netmedier. Vi begynder på dagens.dk.
Der er hurtigt bid.
»Her er der for eksempel ”Forlovede afslører: Her er Elvis’ sidste ord.” Hvad mon det er?« spørger Rasmus Lind og scroller ned gennem artiklen.
Det viser sig, at Elvis’ sidste ord var: »Jeg går ud på badeværelset og læser.«
»Det kunne måske være noget for Saved You A Click,« siger han.
Tv2.dk har ”Superstudent valgte med hjertet – nu møder han kritik.”
»Det er, fordi han har valgt at blive folkeskolelærer, og det er åbenbart for uambitiøst, når han har over 11 i snit,« forklarer Rasmus Lind.
Hvad var der sket, hvis man havde skrevet ”Superstudent vælger at blive folkeskolelærer”?
»Så ville man kunne se, at det var en kedelig historie.«
Papiraviserne strammer også rubrikker
Dr.dk har ”Premier League Boss trækker sig efter sms-skandale.”
Det viser sig, at ”Premier League-bossen” må karakteriseres som ret ukendt i den brede danske offentlighed. Det er nemlig sportsdirektør i fodboldklubben Crystal Palace Ian Moody.
»Nu ved jeg ikke så meget om fodbold. Men den havde nok ikke solgt lige så godt, hvis man havde sagt ”Ian Moody trækker sig efter sms-skandale”,« konstaterer Rasmus Lind.
På Karen Jespersen og Ralf Pittelkows denkorteavis.dk er der en video med titlen ”Du griner, når du ser hvad en nonne gør ved disse mænd.”
På optagelserne ser man, at nonnen er i stand til at bære en stor kasse, fordi der er en person inde i kassen, og hans ben stikker ud.
Denkorteavis.dk lovede, at vi ville grine, når vi så videoen. Den udløser ikke andet end undren.
»Den er jo slet ikke morsom,« lyder dommen fra Rasmus Lind, der tilføjer, at netmedierne ikke er det eneste sted, hvor journalister strammer vinklen så meget, at historien næsten ikke holder.
»Man kan sagtens finde to-tre strammede rubrikker i en papiravis, hvor man til sidst i artiklen opdager, at den ikke handlede om det, man troede, da man så rubrikken. Det er jo noget, journalister altid har brugt.« 
Illustration Gitte Skov
8 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg synes, ovenstående artikel er et godt eksempel på clickbait.
Jeg kan ikke se, at Rasmus Linds påfund har nogen som helst praktisk interesse - med mindre da at nogen har lyst til at starte dagen med at læse hans Twitter så man er forberedt - og det er der vel trods alt ingen, der gør.
Tidsspilde
"Superstudent vælger at blive folkeskolelærer" ville bestemt være en artikel, jeg ville læse og måske også dele. Især lige nu, hvor mange af os kender nogen, som overvejer at flygte fra lærerfaget.
Måske skal medierne også turde stole på, at deres historier ikke altid behøver blive dullet ekstra op, for at de er nogen der gider læse dem. Information har held til at få delt historier, som ganske enkelt bare er vedkommende. 'They care, they share' lyder et mantra inden for social medie-strategi.
Lidt spøjst at give så meget taletid til Rasmus Lind, som om det her koncept på nogen måde er hans opfindelse eller journalistiske opgør med clickbait. Han har jo ikke gjort andet end at kopiere den oprindelige Saved You A Click (nu med 173.000 følgere) helt ned til mindste detalje. SYAC står frem med navn, så ved ikke, hvor svært det havde været at få ham i tale.
Og så synes jeg egentlig ikke, der er meget clickbait over rubrikken "Superstudent valgte med hjertet – nu møder han kritik". Er vi ude i, at vi som journalister skal afsløre alt i rubrikken, før det er godt nok? Svaret vil chokere dig.
TV 2 nyhederne er blevet rigtig slemne til det. De kreerer rubrikker ud fra indhold fra deres live-chats, så man skal sidde og scrolle sig igennem det pis, inden man kommer til den "historie", som rubrikken lover.
Strategisk set er click-bait overskrifter ofte en ret dårlig ide.
Jo, man får noget instant gratification ved at der er en masse læsere der klikker på overskriften, men hvad får man ud af det? Hvis man er heldig får man en smule merindtægt på reklamesiden, men med priserne på webbaserede reklameblokke (hint: De er meget lave...) kommer der kun småpenge i kassen.
Det skal så vejes op imod at en stor procentdel af de der klikker på artiklen føler sig snydt, og får en indstilling til pågældende medie der er en smule mere negativ end før de klikkede.
Man sælger altså ud af sin troværdighed for en (minimal) indtægt nu og her.
Men det er ligesom narko - jo flere gange du tager det jo mere skal der til for at det fungerer. Nogle af formiddagsaviserne er efterhånden på et niveau hvor man godt ved at det bare er et plat stunt for at få kliks, derfor begynder det at fungere dårliger og dårligere. Så begynder nogle medier at stramme skruen mere og mere, mens troværdigheden falder gennem gulvet. Den troværdighed som en avis skal leve af.
Flere