Journalist i oprør mod clickbait – du gætter aldrig, hvad han fandt på

Mange rubrikker på nettet er ofte mere æggende end dækkende og mere kryptiske end oplysende. Det giver nemlig trafik. Den 29-årige journalist Rasmus Lind fandt efter udenlandsk forbillede et modtræk mod de såkaldte clickbait-rubrikker. Du griner, når du læser det... 

Der var lagt lokkemad ud på forsiden af Ekstra Bladets netavis 12. august: ”Se hvem Bendtner kysser nu,” lød overskriften. Når læserne klikkede på historien, kunne de se, at den danske fodboldspiller hverken var gået tilbage til Julie Zangenberg eller havde fundet ny kæreste. Der var bare et billede, hvor Nicklas Bendtner kyssede en fodbold.

Mange rubrikker på nettet er ofte mere æggende end dækkende og mere kryptiske end oplysende. Det giver nemlig mere trafik, hvis folk er nødt til at klikke på overskriften for at forstå, hvad historien egentlig handler om. Clickbait hedder fænomenet.

Men nu har den 29-årige journalist Rasmus Lind efter udenlandsk forbillede fundet et modtræk.

På twitterprofilen Saved You A Click DK afslører Rasmus Lind, hvad der reelt gemmer sig bag netmediernes mest fængende overskrifter. Når mx.dk for eksempel skriver: ”Godt scoret? Beckham dater ung Hollywood-stjerne,” så forklarer Saved You A Click DK, at der er tale om fodboldstjernens søn.

Og når Ekstra Bladet leverer denne cliffhanger: 

Mest læste nu: Familie kom med forkert færge, men så skete dette.”

Så fortæller Rasmus Lind om det ret udramatiske hændelsesforløb: 

”Familien fik taxa fra Ystad til Kbh på færgens regning.”

Da Rasmus Lind i juli begyndte med sine varedeklarerende tweets, blev han budt velkommen af den journalistuddannede trafikminister Magnus Heunicke: ”Ja tak til @saveaclickdk, velkommen til fænomenet her i Danmark. Nu må #dkmedier finde på andet end 'gåde-overskrifter' for at få klik.”

Rasmus Lind gør kun grin med de overskrifter, som medierne sender ud på Twitter. Han finder i gennemsnit en om dagen. Hvis han kunne vælge frit mellem overskrifter på alle mediernes hjemmesider, ville tallet nok være to-tre gange så mange, vurderer han.

Lokkerubrikker bør bruges med omtanke

Benjamin Krogh fra Metroxpress er en af de journalister, Rasmus Lind har drillet. Han mener, at lokkerubrikker burde bruges med større omtanke.

»Især vendingen ”Du gætter aldrig …” bliver brugt for meget. Journalistik handler også om at gøre folk nysgerrige, men det er for let bare at indlede en rubrik med ”Du gætter aldrig…, ”« siger han.

Redaktør for sociale medier på eb.dk Michael Winther-Rasmussen er også blevet retweetet af Saved You A Click.

Han mener, det er ok at lave lokkende rubrikker, hvis man bare indfrier læsernes forventninger.

»Vi går altid efter, at der er dækning for historien i rubrikken. Hvis der ikke er det, vil det bare være tomme kalorier. Jeg bliver selv irriteret, hvis jeg klikker på noget, hvor jeg ikke får det, jeg er blevet stillet i udsigt,« siger han.

I USA findes der tre profiler på Twitter, der afslører sandheden bag de mest lokkende overskrifter. En twitterprofil er forbeholdt overskrifter fra Huffington Post, en anden følger kun websitet Upworthy. Rasmus Linds amerikanske forbillede, Saved You A Click, dækker hele spektret af medier. Twitterprofilen havde i maj 2014 under 500 følgere. I dag er tallet eksploderet til næsten 150.000 followers.

Der er hurtigt bid

Saved You A Click i USA har blandt andet afsløret pointen bag en lokke-overskrift fra nyhedsbureauet Associated Press: ”Hvilken superstjerne dukkede op som nævning på Manhattan, men fik at vide, at der ikke var brug for hende,” skrev AP i et telegram 8. juli.

Superstjernen var Madonna, skrev Saved You A Click – og sparede brugerne et klik.

Journalisten beder Rasmus Lind om at tjekke forsiderne på en række danske netmedier. Vi begynder på dagens.dk.

Der er hurtigt bid. 

»Her er der for eksempel ”Forlovede afslører: Her er Elvis’ sidste ord.” Hvad mon det er?« spørger Rasmus Lind og scroller ned gennem artiklen. 

Det viser sig, at Elvis’ sidste ord var: »Jeg går ud på badeværelset og læser.«

»Det kunne måske være noget for Saved You A Click,« siger han.

Tv2.dk har ”Superstudent valgte med hjertet – nu møder han kritik.”

»Det er, fordi han har valgt at blive folkeskolelærer, og det er åbenbart for uambitiøst, når han har over 11 i snit,« forklarer Rasmus Lind.

Hvad var der sket, hvis man havde skrevet ”Superstudent vælger at blive folkeskolelærer”?

»Så ville man kunne se, at det var en kedelig historie.«

Papiraviserne strammer også rubrikker

Dr.dk har ”Premier League Boss trækker sig efter sms-skandale.”

Det viser sig, at ”Premier League-bossen” må karakteriseres som ret ukendt i den brede danske offentlighed. Det er nemlig sportsdirektør i fodboldklubben Crystal Palace Ian Moody.

»Nu ved jeg ikke så meget om fodbold. Men den havde nok ikke solgt lige så godt, hvis man havde sagt ”Ian Moody trækker sig efter sms-skandale”,« konstaterer Rasmus Lind.

På Karen Jespersen og Ralf Pittelkows denkorteavis.dk er der en video med titlen ”Du griner, når du ser hvad en nonne gør ved disse mænd.”

På optagelserne ser man, at nonnen er i stand til at bære en stor kasse, fordi der er en person inde i kassen, og hans ben stikker ud.

Denkorteavis.dk lovede, at vi ville grine, når vi så videoen. Den udløser ikke andet end undren.

»Den er jo slet ikke morsom,« lyder dommen fra Rasmus Lind, der tilføjer, at netmedierne ikke er det eneste sted, hvor journalister strammer vinklen så meget, at historien næsten ikke holder.

»Man kan sagtens finde to-tre strammede rubrikker i en papiravis, hvor man til sidst i artiklen opdager, at den ikke handlede om det, man troede, da man så rubrikken. Det er jo noget, journalister altid har brugt.« 

Illustration Gitte Skov