Mediemogulen Rupert Murdochs søn trækker sig fra News Internationals bestyrelse i kølvandet på den store hackingskandale på News of the World.James Murdoch, søn af mediemogulen Rupert Murdoch, trækker sig som bestyrelsesformand i News International. Det skriver Guardian.co.uk.
Tom Mockridge overtager posten som bestyrelsesformand, imens James Murdoch rykker til hovedkvarteret i New York.
News Internationals ejer, James' far Rupert Murdoch, udtaler selvsagt ros af sin søns indsats for koncernen.
James Murdoch har været voldsomt i vælten i forbindelse med telefonhacking-skandalen på især News of the World. Skandalen endte med, at avisen blev lukket, og James Murdoch er i disse dage til forhør i den særlige Leveson-undersøgelse af sagen.
James Murdoch har hele tiden fastholdt, at han ikke har været bekendt med de ulovligheder, der er foregået i mediehuset. Det har flere gange tidligere været krævet af kritikere, at James Murdoch skulle trække sig, men det er hver gang blevet afvist.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.