Havfruens arvinger tjener fedt på ophavsret

De fleste aviser i Danmark har oplevet at skulle betale en klækkelig regning for at bringe billeder af Den Lille Havfrue.

De fleste aviser i Danmark har oplevet at skulle betale en klækkelig regning for at bringe billeder af Den Lille Havfrue. Damen på Langelinie er nemlig beskyttet af ophavsret.

Berlingske Tidende bragte i juni 2005 en artikel om et muligt boom i dansk turisme. Illustrationen til artiklen var en collage, som blandt andet indeholdt et billede af billedhuggeren Edvard Eriksens berømt statue Den Lille Havfrue.

Få dage efter fik en overrasket billedredaktør Søren Lorentzen en regning på 10.000 kroner fra Edvard Eriksens arvinger.

"Vi havde bragt billedet uden at spørge om tilladelse. Det var tilsyneladende en soleklar overtrædelse af ophavsretsloven, selv om jeg helt ærligt havde svært ved at forstå, at man ikke må bruge billeder af et nationalklenodie som Den Lille Havfrue uden at krænke ophavsretten," siger Søren Lorentzen.

Paragraffen hedder 24 stk. 2 i ophavsretsloven, kan juridisk konsulent i COPY-DAN Helle Lund Christiansen oplyse.

"Man må ikke uden videre bruge et billede af Den Lille Havfrue eller andre kunstværker i det offentlige rum erhvervsmæssigt, hvis kunstværket er hovedmotivet. Kun hvis billedet indgår i en nyhedssammenhæng – hvis hun for eksempel har fået savet hovedet af eller er overhældt med maling kan billedet bruges uden at betale afgift," siger hun.

Få måneder senere var havfruen på ny tæt på at komme til at figurere på Berlingskes hjemmeside. Men Søren Lorentzen nåede at opdage det, og så ringede han for at høre nærmere til sagen hos arvingen Erling Eriksen.

"Han fortalte mig, at stort set alle aviser har fået tilsvarende regninger," siger Søren Lorentzen.

Til dem hører Nyhedsavisen, der i sin korte levetid har fået to regninger af samme kaliber som Berlingskes.

"Det er absurd, at nogle dovne arvinger skal score kassen på en lille statue, der sidder ude i havet," siger chefredaktør David Trads, der betegner den anden regning fra arvingerne som en redaktionel svipser – fordi de redigerende journalister ikke var blevet orienteret hele vejen rundt om reglerne.

"Hun kommer ikke i avisen igen," lover David Trads.

Men om 22 år kan Nyhedsavisen bruge billeder af havfruen kvit og frit – da har Edvard Eriksen nemlig været død i 70 år, og så ophører ophavsretten.

COPY-DAN holder øje med ophavretten for 1.600 danske kunstnere med værker i det åbne rum.

2 Kommentarer

Ole Nørskov
7. AUGUST 2007
Standard - ja og nej

Ja - vi sletter konsekvent og automatisk anonyme kommentarer - den pågældende var vist skrevet af en hr. "Lov og Orden". Nej - normalt retter vi faktuelle fejl, så snart vi bliver gjort opmærksom på dem.

Vi undskylder fejlen, som nu er rettet.

Venlig hilsen

Ole Nørskov, webredaktør

Poul Nielsen
6. AUGUST 2007
Er det standarden på Journalisten?
En ting er at slette kommentarer der retter faktuelle fejl i artiklen, men så ikke at rette fejlen i artiklen samtidigt....... det er for dumt og amatøragtigt.

Ophavsretten udløber 70 år efter, og hvis i ikke selv kan finde ud af at slå det op eller stoler blindt på andre kilder er her et citat fra Ophavsretslovens §63 "Ophavsretten til et værk varer, indtil 70 år er forløbet efter ophavsmandens dødsår eller..."