Pressekortet skal være et arbejdsredskab forbeholdt journalister og ikke andre. Sådan lyder det i rapporten Fagenes Fremtid, der blev offentliggjort tidligere i dag.
Anbefalingen i rapporten opfordrer Dansk Journalistforbund, Danske Medier og Fællesudvalget for Danske Presseorganisationer til at skærpe retningslinjerne for pressekortet.
En model kunne ifølge projektets ekspertgruppe være at indføre tre forskellige varianter af kortet.
Et pressekort for personer, der alene beskæftiger sig med journalistik, et kombinationskort for personer, der både beskæftiger sig med journalistik og kommunikation, samt et kommunikationskort for personer, der alene beskæftiger sig med kommunikation.
Ikke lige så vigtigt for kommunikatører
Ifølge projektleder i Fagenes Fremtid, Søren Schultz Jørgensen, skal de tre kort tydeliggøre forskellen på journalistik og kommunikation.
”Det er vigtigt for, at borgerne kan skelne mellem uafhængig journalistik og anden kommunikation,” forklarer Søren Schultz Jørgensen.
Forslaget med tre forskellige kort er først og fremmest vigtigt for journalistikken.
”Det er ikke på samme måde vigtigt for kommunikationsfagene, som jo tjener specifikke interesser. Journalistikkens værdigrundlag er mere skrøbeligt, fordi det hviler på idealer om at styrke oplysningen og den demokratiske debat generelt,” forklarer han.
Retsportere: Pressekortet skal være anerkendt – igen
Søren Schultz Jørgensen forklarer, at Fagenes Fremtid efterlyser en tydeligere profil til journalistikken.
”Det skal være tydeligere, hvilke værdier journalistik er skabt på,” forklarer Søren Schultz Jørgensen.
På bagsiden af et pressekortet står der i dag, at det giver adgang bag politiets afspærringer, og kortet er dermed et vigtigt arbejdsredskab for medlemmerne af Foreningen af Politi- og Retsreportere.
Her forklarer formanden Sune Fischer:
”Vi synes som udgangspunkt, at det er en god idé at skille det ad. Man kan håbe, det bliver et anerkendt arbejdsredskab igen,” skriver han i en mail.
"Du tager ikke pressekortet væk fra boligjournalisterne"
Hos Brand Movers, der laver betalt indhold til medier, er direktør Jesper Laursen negativt stemt over for at opdele pressekortet.
”Pressekortet skal åbenbart fungere som et slags troværdighedsstempel, hvor du er utroværdig, hvis du har det andet kort. Det lyder som en sindssygt dårlig idé,” siger han med det forbehold, at han ikke har læst hele rapporten Fagenes Fremtid.
Jesper Laursen vil gerne udfordre præmissen om, at journalistisk indhold altid er mere troværdigt end betalt indhold.
”90 procent af al journalistik er livsstilsreportager og andet indhold, som ikke er specielt kritisk. Og du tager ikke pressekortet væk fra boligjournalisterne, fordi de ikke laver kritisk journalistik,” forklarer han.
Men kan det ikke være en vigtig information for læserne at vide, at indholdet er lavet af en kommunikationsperson eller en journalist?
”Det er jeg helt uenig i. Det er ikke den, der fører pennen, der har noget at skulle have sagt – men hvem der har betalt gildet. Og det skal være tydeligt,” siger Jesper Laursen.
Problemet er mest tydeligt, når kommercielt journalistik indhold optræder side om side med journalistik i publicistiske medier, siger han.
”Så er der behov for tydelig mærkning”, forklarer Jesper Laursen.
Hvor har du arbejdet de sidste 10 år?
Troels Gadegaard Frølich fra bestyrelsen i specialgruppen DJ Kommunikation mener, forslaget om tre forskellige kort ligner symbolpolitik, der skal vise, at der er en forskel på de ubesmittede journalister – og så de andre medlemmer i DJ.
”Det virker som en ikke-løsning på et ikke-problem,” siger Troels Gadegaard Frølich.
”99,9 procent har deres pressekortet liggende i deres pung. Jeg går ud fra, at man ikke ønsker, at vi skal bære det synligt,” forklarer Troels Gadegaard Frølich, der selv er uddannet journalist, men nu arbejder med kommunikation.
Danske medievirksomheder bliver i Fagenes Fremtid opfordret til, at de på deres hjemmesider at fortælle, hvilke af deres redaktionelle medarbejdere, der har hvilke typer af kort – samt informerer om alle redaktionelle medarbejderes ansættelser 10 år tilbage.
Til det forslag Troels Gadegaard Frølich:
”Jeg tror, vi ville stå bedre ved at vise verden, at journalister er professionelle mennesker, som ligesom alle andre agerer ud fra, hvad deres nuværende job kræver. Det her forslag signalerer tværtimod, at vi ikke kan finde ud af at være professionelle, fordi man skal levere en stamtavle, der viser, at man ikke er besmittet,” siger Troels Gadegaard Frølich.
Siden 2007 er pressekortet kun blev tildelt medlemmer, der selv henvender sig og beder om det.
Tal viste i 2016, at fire af ti nye medlemmer ikke får et pressekort.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Måske er det gået hen over hovedet på de fleste - men pressekortet har i dag ikke synderlig betydning og har tilsyneladende ca. samme værdi i forhold til myndighederne, som alle de andre pressekort, der er i omløb i dag og udstedes af flere forskellige organisationer, har. Hvorfor skal vi nu igennem den diskussion igen for 117. gang?
Selvfølgelig er det en god idé, kun at give pressekortet til journalister der arbejder med journalistik. Fordi formålet må være i al ydmyghed at forsøge at beskytte faget ved at værne om og højne fagets traditionelle standarder og etik. Og ved i samme bevægelse give borgeren som vi arbejder for, blot en lille smule bedre mulighed for at orientere sig i en medievirkelighed præget af en eksplosivt stigende mængde manipulation og opportunistisk løgn.