Fire af ti nye medlemmer får ikke pressekort

Hvis du vil have et pressekort som medlem af DJ, skal du bede om det. Det gjorde fire af ti nye medlemmer ikke, viser tal fra 2015. Før 2007 fik alle tilbudt pressekort. Direktør: »Det får medlemmerne til lige at tænke over, om de skal bruge det«
24.02.2016 · 12:54

Før 2007 fik alle tilbudt et pressekort, når de meldte sig ind i Dansk Journalistforbund. Men i 2007 blev reglerne ændret, så et nyt medlem aktivt skal henvende sig til forbundet og bede om et pressekort.

Det har betydet, at en mindre andel af medlemmerne har pressekort end før. Det fremgår af referatet fra seneste møde i DJ’s forretningsudvalg.

”Dette (ændringen af reglerne, red.) har nedbragt udstedelsen af pressekortet. I de første 11 måneder af 2015 blev 1.387 personer meldt ind i DJ. Heraf har kun 58 % ønsket et pressekort,” står der i referatet.

Før havde stort set alle pressekort

Pressekortet er et arbejdsredskab for journalister, som blandt andet giver adgang gennem politiafspærringer. Reglerne for brug af pressekortet kan læses her.

Direktør Linda Garlov forklarer, at DJ ikke ved, hvorfor 42 % af medlemmerne ikke har bedt om at få et pressekort.

»Vi har ikke undersøgt, hvorfor folk ikke beder om det. Det vil jeg ikke gætte på. Men tallene viser klart, at færre får det,« siger hun og forklarer:

»Før havde stort set alle medlemmer pressekort, medmindre de ikke lige fik sendt et billede ind. Det gør selvfølgelig en forskel, når man skal bede om det.«

Får medlemmerne til at tænke sig om

DJ har ikke tal på, hvor mange pressekort der blev udstedt før 2007. Men Linda Garlov siger, at det er forbundets klare indtryk, at en mindre andel af medlemmerne har pressekort i dag, end før reglerne blev ændret.

Det er dog vigtigt at understrege, at det samlede antal udstedte pressekort ikke nødvendigvis er blevet mindre af den grund. Medlemsskaren er nemlig vokset i samme periode. Så selv om kun knap seks ud af ti beder om et pressekort, kan der godt være lige så mange pressekort i omløb, som før reglerne blev strammet.

Ledelsen er tilfreds med beslutningen om, at medlemmer nu skal bede om et pressekort, fortæller Linda Garlov.

»Vi har ingen holdning til, om flere eller færre medlemmer skal have pressekort. Hvis man har brug for et pressekort, skal man have det. Men der er ikke nogen grund til at have pressekort i omløb, som ikke har nogen værdi for folk. Det får medlemmerne til lige at tænke over, om de skal bruge det, når de skal bede om det,« siger hun.

Kommentar

Seneste jobopslag

CRM konsulent i Børnecancerfonden - bliv en styrke for børnene

Børnecancerfonden
Ansøgningsfrist: 08.05

SoMe-redaktør til Vi Unge

Aller Media
Ansøgningsfrist: 25.04

Udviklingsorienteret redaktør til Mandag Morgen

Mandag Morgen
Ansøgningsfrist: 10.05

Nyhedsjournalist til DR Fyn

DR
Ansøgningsfrist: 22.04

DR Østjylland søger reporter

DR
Ansøgningsfrist: 23.04

Studentermedhjælp til kommunikation

Grundejerforeningssekretariatet Ørestad
Ansøgningsfrist: 25.04

KVINFO søger presse- og kommunikationsansvarlig

Kvinfo
Ansøgningsfrist: 23.04

Nyhedsvært til DR Nordjylland

DR
Ansøgningsfrist: 25.04

Chef til B&U

DR
Ansøgningsfrist: 29.04

Chefkonsulent og teamleder for seks kommunikationsrådgivere

Region Syddanmark
Ansøgningsfrist: 05.05

Kommunikatør i Greenpeace

Greenpeace Norden
Ansøgningsfrist: 25.04

Er du en skarp kommunikator med bundlinjefokus?

Mødrehjælpen
Ansøgningsfrist: 23.04

Pressekonsulent til Rigshospitalet

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 23.04

Udlandsreporter til Kristeligt Dagblad

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 23.04

Studentermedhjælp med flair for kommunikation

Ankestyrelsen
Ansøgningsfrist: 22.04

JOURNALIST TIL UGEAVISEN MIDTSYD

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 06.05

Forlagschef til Informations Forlag

Information A/S
Ansøgningsfrist: 22.04

Redaktionschef Printcentralen

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 22.04

Vil du svømme med på nyt succesmedie om vand?

Ingeniøren
Ansøgningsfrist: 23.04