Nyuddannede uden børn kan se frem til at få en lavere dagpengesats, hvis de er ledige efter afsluttet uddannelse. Det er et af hovedpunkterne i det reformudspil, regeringen har fremlagt i dag.

Dimittendsatsen, som er dagpenge for nyuddannede, ligger i dag på 13.815 kroner. Men det beløb vil regeringen nu sænke med godt 4.000 kroner, så de nydannede kan forvente at have 9.500 kroner om måneden før skat.

Men det er urimeligt, at dimittenderne skal finansiere forbedringer for andre dagpengemodtagere, lyder det fra formand for Dansk Journalistforbund og Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation & Sprog (AJKS) Tine Johansen:

”Jeg synes, den her reform baserer sig på en formodning om, at dimittenderne ikke ønsker at komme i arbejde. I AJKS er vores oplevelse, at dimittenderne er sultne på at komme ud på arbejdsmarkedet. Den sult bliver ikke større af, at de har færre penge,” siger hun.

På dagens pressemøde, hvor regeringen fremlagde sit udspil, begrundede beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) blandt andet nedskæringen med, at antallet af nyuddannede på dimittendsats er steget kraftigt, siden det i 2009 blev muligt at gå direkte fra SU på dimittendsats.

Men det er et tyndt argument, lyder det fra Tine Johansen:

”Antallet af ledige nyuddannede er steget de seneste 10 år. Men det er antallet af studerende også. Kigger man på den procentmæssige ledighed blandt de nyuddannede i 2021 og sammenligner med for 10 år siden, så er antallet faldet.”

Ifølge reformudspillet skal perioden, hvor man som nyuddannet kan få dagpenge, desuden sænkes fra to til ét år.

Drop drømmejobbet

På pressemødet opfordrede statsminister Mette Frederiksen (S) de unge nyuddannede til at indse, at drømmejobbet måske ikke ligger lige for fødderne, når man står med eksamensbeviset i hånden. Men det er der heller ikke ret mange, der tror, hvis man spørger formanden for Danske Mediestuderende, Rane Rosencrone von Benzon:

”Mit indtryk er, at dimittenderne er langt mere realistiske, end det statsministeren fremstiller her. Det er meget, meget få, der går ud og søger drømmejobbet med det samme. Det ligger langt fra, hvor man er som færdiguddannet.”

I AJKS oplever man heller ikke, at dimittenderne skyder deres ansøgninger afsted mod store stillinger på prestigefyldte arbejdspladser:

”Vi oplever, at dimittenderne forsøger at bruge deres kompetencer på alle mulige måder. Det er en bred række af jobs, som de søger. Så det er ikke et billede, jeg kan genkende,” siger Tine Johansen.

Frygter for medlemstallet i A-kassen

På pressemødet kunne man også høre Peter Hummelgaard udtrykke sig i bekymrende vendinger om, at flere og flere danskere melder sig ud af a-kassen i en ung alder. Den bekymring deler både Tine Johansen og Rane Rosencrone von Benzon. Men af andre årsager end ministeren.

Beskæftigelsesministeren henviste til, at det faldende medlemstal kan tyde på, at de studerende melder sig ind i en A-kasse under studierne, får dimittend-dagpenge for så at melde sig ud igen, når de finder et arbejde.

Men det er ikke en virkelighed, som DJ eller Danske Mediestuderende kan genkende. Modsat frygter de, at den foreslåede nedskæring i dimittendsatsen vil være med til at få flere til at forlade a-kassesystemet:

”Satsen på 9.500 kr. kommer så tæt på kontanthjælpsgrænsen, at det kan være svært at se formålet med at være medlem af en a-kasse. Folk får jo karriererådgivning og sparring i en a-kasse, så spørgsmålet er, om det i sidste ende vil få færre folk i arbejde,” siger Rane Rosencrone von Benzon.

Ifølge Linda Garlov, der er direktør i AJKS, så vil 500 medlemmer af a-kassen blive ramt af regeringens udspil om at skære i dagpengene for nyuddannede.

Formodningsregel vækker begejstring

Mens de nyuddannede bliver skåret i dagpenge, så kan øvrige ledige se frem til at få flere penge mellem hænderne.

For den besparelse, som de unge finansierer, kommer til gode hos de nyligt ledige, som har været medlem af en a-kasse i en længere periode. De kan se frem til at få 5.000 kroner mere om måneden i de første tre måneder uden arbejde. Dermed hæves dagpengesatsen til 24.500 kroner.

Og den ambition vækker midlertidigt glæde hos Tine Johansen. Hun bemærker også, at regeringen vil afdække, om der kan indføres en såkaldt formodningsregel, hvor man bliver anset som lønmodtager, indtil andet er bevist – og det er godt nyt for freelancere og løst ansatte:

”Med formodningsregelen bliver flere omfattet af lønmodtagerbegrebet. Det gælder freelancere, selvstændige og kombinatører. Og dem er vi glade for, at der er fokus på.”