search

Derfor måtte Statsministeriet læse en artikel før publicering, men SSI måtte ikke

Statens Serum Institut måtte ikke få Berlingskes artikler til tjek før publicering, men Statsministeriet måtte gerne. Chefredaktør Tom Jensen forklarer

Statens Serum Institut må ikke få lov at læse Berlingskes artikler før publicering. Rulle Grabow må heller ikke. Men Statsministeriet må gerne.

I går mandag skrev vi her på Journalisten, at Statens Serum Institut (SSI) har krævet at få hele artikler til godkendelse, med rubrik og billedtekst. Det var et krav, som blandt andre Berlingske har afvist.

Avisens chefredaktører Mette Østergaard og Tom Jensen har sendt et brev til direktionen i SSI og klaget. I brevet står blandt andet, at chefredaktørerne ”mener, at SSI som statslig myndighed har ageret uhensigtsmæssigt over for en fri og kritisk presse.”

Men søndag bragte Berlingske en anden artikel, hvor kilden gerne måtte læse artiklen før publicering.

I ”Bag artiklen”-boksen til historien “Bekymret Mette Frederiksen advarer mod fartblindhed for milliarder i dansk politik” står, at: ”Statsministeriet har fået mulighed for at se artiklen på forhånd for at undgå eventuelle fejl eller misforståelser”.

I et andet eksempel, i artiklen ”Han er frifundet og udskammet for voldtægt: »Der forstod jeg, at det aldrig stopper«”, har Berlingske forelagt Jon Kiellbergs kritik for kommunikationsrådgiver Rulle Grabow. Hun har krævet artiklen til gennemsyn, men denne gang har Berlingske afvist af principielle årsager.

Men der er en god grund til, at SSI og Rulle Grabow fik nej, imens Statsministeriet fik ja, forklarer chefredaktør Tom Jensen: Mette Frederiksen var eneste kilde i historien.

”Det kan være helt fornuftigt at sende både kontekst og citater, hvis du kun har en kilde,” siger han.

”Det er klart, at er der tale om en historie, hvor der indgår flere kilder – måske endda indbyrdes uenige kilder – så er det kun de citater, man selv giver, man kan se. Det er helt normal praksis og Berlingskes generelle retningslinjer,” tilføjer han.

I alle interesse

Tom Jensen fortæller, at der også kan være situationer, hvor Berlingske har interesse i at lave en ekstra sikring af, at der ikke er en faktuel fejl i en historie. Så kan man også i konkrete tilfælde sende hele artiklen til en kilde.

”Det er sådan set fair nok og i alles interesse, at der ikke er fejl i historierne,” siger han.

Men vil du forklare, hvorfor Statsministeriet må få det hele til gennemsyn, men SSI ikke må?

”Det, som vi reagerede på i SSI-sagen var, at det var et forhåndskrav i forhold til at optræde i historier at se hele historien inklusive rubrik, billedvalg og billedtekster. Det fandt vi dybt problematisk.”

Han understreger, at Statsministeriet ikke kom med krav på forhånd om, at de ville se hele artiklen. Og det er en anden forskel i forhold til SSI-eksemplet.

”Når vi sender hele artikler, er det kun for at tjekke for rent faktuelle ting. Det er også vigtigt at sige, at vi omskrev dele af artiklen efter Statsministeriet havde haft den forbi. Vi går aldrig på kompromis med redigeringsret.”

Hvordan kan kilderne gennemskue, om de må få en hel artikel til gennemsyn eller ej?
”Der er to ting, som er forskellige her: Det er et forhåndskrav fra SSI, og det er ovenikøbet ikke kun brødtekst, men overskrift med mere. Vi er i en anden liga.”

Hvorfor er det afgørende, at kravet kom på forhånd?

”Når man stiller forhåndskrav, så mener jeg, at man som myndighed er på vej til at ville møve sig ind på vores redigeringsret. Det er en anden problemstilling end en situation, hvor vi selv har en interesse i det, og vi giver adgang til lidt mere end specifikke citater.”

Bag om artiklen

Tom Jensen påpeger, at Berlingske altid fortæller åbent, hvordan kontakten til kilderne har været. Det kan man læse i deres ”bag om artiklen”-bokse.

Det kan se ud som om, der er forskellige praksisser for forskellige myndigheder, kan du forstå det?

”Jeg kan godt se, at det kan se sådan ud, men sådan er det ikke. Grundretningslinjerne er, at vi kun sender egne citater, men der er undtagelser ved interviews med kun én kilde. Det kan en gang imellem give mening at sende dem det hele. Det gjorde det i denne situation.”

Tom Jensen fortæller, at det altid er noget, der diskuteres på redaktionen, før en hel artikel sendes til en kilde.

Kommentarer
1
Jens Knight
24.06.20 09:21
Det handler vel også om penge, fordi man gerne vil være rigtigt gode venner med Mette Frederiksen og hendes administration. Det er trods alt dem, der beslutter sig for, hvordan hjælpepakkerne skal se ud.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen