At Journalisten behandler emnet kunst, er der ikke noget mærkeligt ved. Det, der derimod kan undre, er, at man så ikke samtidig vælger at gøre det journalistisk!

I februar-nummeret handler det dels om de aparte, omdiskuterede nye malerier i Socialdemokratiets gruppeværelse på Christiansborg, dels om et fotografi af den afgåede københavnske Venstre-borgmester Pia Allerslev.

Om Christiansborg-kunsten får socialdemokraten Dan Jørgensen frit løb med forklaringen: ”Malerierne skal ses som både intern og ekstern kommunikation.”

Javel så. Men ikke et ord om, hvad de mon har kostet, og hvem der er den glade giver. Er det partiets medlemmer, er det naturligvis et internt partianliggende. Skulle det derimod være rene skattemidler, vedkommer det vel os alle. Tvivlen burde da nok have været en journalistisk ende værd – i Journalisten!

Om borgmester-fotografiet til svimlende 98.700 kroner forklarer kunstfotografen Trine Søndergaard, at det skam har taget hende tre gange over en periode på et halvt år at få det slørede billede i kassen.

”Og hvorfor skulle jeg have færre penge end en maler?” spørger hun.

Her er der til gengæld ikke tvivl om sponsorerne. Det er simpelthen de københavnske skatteydere! Hvad der derimod burde have været genstand for en omgang nyttig journalistik, er gåden om en politikers valg af en fotograf, der ved at sætte ”kunst-” foran sin profession kan forhøje prisen på sine produkter til det absolut ufattelige.   

”Kunsten stiger,” hedder det. Tjah, det må man da nok sige! Måske skulle for eksempel vores fotograferende DJ-kolleger overveje at sætte taksterne i vejret.

Lars H. Christiansen, Kreds 1

—

SVAR:  

Kære Lars. Tak for din kommentar. Vi har i begge tilfælde valgt at fokusere på værkernes funktion, udtryk og indhold og ikke på, hvorvidt de for eksempel er finansieret af skattemidler. Det synes vi mere er vores opgave som fagblad. 

Øjvind Hesselager, redaktør, Journalisten