Dansk Journalistforbund vejleder på sin hjemmeside freelancere og selvstændige i, hvad de bør tage for deres arbejde. For eksempel anbefaler de journalister at tage 840 kroner i timen, hvis deres arbejde bliver udgivet i et medie, og 945 kroner, hvis arbejdet bliver udgivet i flere medier.  

Det er ulovlig karteldannelse og et brud på konkurrenceloven, mener direktøren i Danske Mediers Arbejdsgiverforening (DMA), Thomas Rønnow.

Han henviser til, at det er forbudt for selvstændige virksomheder, som bør være i konkurrence med hinanden, at aftale priser i en brancheorganisation. Og han mener, DJ optræder som brancheorganisation og ikke fagforening, når det gælder freelancere, der er selvstændige erhvervsdrivende.

Dansk Journalistforbund er en fagforening, det vil sige en forening for ansatte medarbejdere i virksomheder. Men mange af DJ’s medlemmer er ikke lønmodtagere, men derimod selvstændige freelancere med eget firma. Og det er her, problemet opstår, ifølge DMA-direktøren.

»Når man optræder som organisation for selvstændigt erhvervsdrivende, så er man ikke en fagforening, men en brancheorganisation, og de må ikke anbefale eller vejlede om priser,« siger Thomas Rønnow.

Han refererer her til de freelancere i DJ, der har eget CVR-nummer og derfor betragtes som selvstændigt erhvervsdrivende.

»Selvstændige er netop ikke ansatte, men derimod selvstændige erhvervsdrivende – akkurat ligesom den lokale revisor og tømrermester. Det betyder, at DJ for de selvstændige freelancere bliver en forening for selvstændige erhvervsdrivende og dermed en brancheorganisation. Og når man optræder som en brancheorganisation, skal man følge konkurrenceloven,« mener Thomas Rønnow.

Han henviser til Konkurrencelovens §6, som siger: ”Det er forbudt for virksomheder m.v. at indgå aftaler, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen.” ”Aftaler” kan ifølge §6, stk. 2 bestå i at fastsætte købs- og salgspriser eller andre forretningsbetingelser.

Lars Werge, formand for DJ, afviser, at DJ skulle påvirke konkurrencen mellem deres selvstændige medlemmer, fordi DJ har vejledende priser på hjemmesiden.

»Jeg har ikke indtrykket af, at vi går ind og påvirker nogen konkurrence. Tværtimod oplever vores medlemmer negative konsekvenser af en meget hård konkurrence i branchen. Det er vores opgave at sørge for, at vores medlemmer får de bedste lønvilkår,« siger Lars Werge.

Advokat: Lovgivningen er stram

Lise Høgh er advokat og partner i advokatfirmaet Mazanti-Andersen Korsø Jensen og beskæftiger sig blandt andet med konkurrenceloven. Hun forklarer, at en brancheforening som udgangspunkt er for selvstændigt erhvervsdrivende, mens en fagforening er for lønmodtagere.

Nogle gange bevæger fagforeninger sig dog ind på brancheforeningers område, især når nogle af deres medlemmer er selvstændige erhvervsdrivende, forklarer hun.

»I det her tilfælde har Dansk Journalistforbund karakter af at være en brancheforening, fordi denne gruppe medlemmer er selvstændigt erhvervsdrivende,« vurderer hun.

Advokat Lise Høgh forklarer, at hun ikke kan sige noget konkret om en specifik sag, uden at foretage en nærmere analyse. Men hun slår fast, at reglerne for, hvad man må og ikke må jævnfør konkurrenceloven generelt er restriktive, herunder i særdeleshed reglerne for udveksling af prisoplysninger.

»Udgangspunktet er, at lovgivningen på området er stram. Der er meget, brancheorganisationer ikke må, og der er ikke meget, de må,« siger hun.

Hun forklarer, at hvis der er tale om historiske data, der peger bagud, så kan der under visse omstændigheder være en åbning for, at en brancheorganisation må informere om priser.

»Det ligger implicit i historiske data, at det vil være anderledes i fremtiden, og at det derfor ikke kommer til at påvirke priserne fremadrettet,« siger hun.

”Holde et ordentligt prisniveau”

Den 23. august 2016 sendte DJ en undersøgelse ud til ”selvstændige/freelancere” med det formål at lave bedre prisvejledninger for dem.

I pressemeddelelsen for undersøgelsen er hovedbestyrelsesmedlem i DJ, Karen Hedegaard, citeret for følgende:

”Jeg håber, vi kan bruge undersøgelsens resultater til at hjælpe hinanden til at holde et ordentligt prisniveau.”

Thomas Rønnow mener at undersøgelsen kan være på kant med Konkurrencelovens §6.

»Det viser, at formålet med undersøgelsen netop er, at resultatet skal anvendes til at begrænse konkurrencen mellem de selvstændige freelancere,« siger han.

Advokat Lise Høgh forklarer, at for at en prisundersøgelse ikke er problematisk, må udvekslingen af prisinformation ikke fremtræde på en måde, så konkurrencen mellem freelancerne påvirkes.

»De vejledende priser må ikke have til formål at påvirke medlemmerne til at følge priserne, for hvis medlemmerne følger priserne, vil det skade konkurrencen og dermed være en overtrædelse af konkurrenceloven,« siger hun. 

Det samme som tømrerne i Holbæk

I 2014 udsendte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en vejledning om informationsaktiviteter for brancheorganisationer. Her står der:

”Hvis en brancheforening udmelder information, der har betydning for medlemmernes prisfastsættelse, kan de begrænse konkurrencen, fordi det gør det muligt for medlemmerne at forudsige, hvilken prispolitik deres konkurrenter vil følge. En brancheforenings udmelding af priser er derfor omfattet af konkurrencelovens forbud i samme omfang, som en udveksling af priser mellem de samme virksomheder ville være det.”

Der står ligeledes:

”Det er i strid med konkurrencelovens §6, hvis en brancheforening udmelder vejledende priser. Vejledende priser anses som prisstyrende – også selvom prisen angives som vejledende – fordi det enkelte medlem ikke kan undgå at blive påvirket af de udmeldte priser.”

Thomas Rønnow sammenligner det med, hvis selvstændige håndværkere aftalte priser med hinanden.

»Dansk Byggeri må jo heller ikke aftale priser for hvad tømrermestrene i Holbæk må tage for deres arbejde,« siger Thomas Rønnow.

Mindre problematiske end mindstepriser

Jacob Borum, som er souschef hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forklarer, at det ikke er så lige til at vurdere, om de vejledende priser for selvstændige er i strid med konkurrenceloven. Han forklarer, at vejledende priser som udgangspunkt bliver bedømt mildere end mindstepriser, fordi der stadig er mulighed for at gå under de vejledende priser.

»Hvis de vejledende priser får en ensrettende effekt på prissættelsen, så har vi noget imod dem. Vi vil helst have så fri konkurrence som muligt,« siger han.

I konkurrencelovens §3 står der, at løn- og arbejdsforhold ikke er omfattet. Det er derfor, det er muligt at lave en overenskomst for sine ansatte, uden at det kolliderer med konkurrenceloven. Problemet opstår, når freelancerne er selvstændigt erhvervsdrivende og ikke ansatte.

»Man går ind og ser på, hvad der karakteriserer et arbejdsgiverforhold i den pågældende branche, og hvad der karakteriserer freelance. Derefter ser man på, om de egentligt er selvstændige eller om det ligner et almindeligt arbejdsgiverforhold så meget, at det kan omfattes af §3,« siger Jacob Borum.

"Virker lidt kunstigt"

Ifølge Lise Høgh, advokat, handler langt de fleste afgørelser ved Konkurrencerådet ikke om enkeltmandsvirksomheder, som dem de selvstændige i DJ driver.

»Det virker lidt kunstigt, for vi har en gruppe medlemmer, der er ansatte og en gruppe, der er i næsten samme situation, men som er freelance. De ansatte må organisere sig og få hjælp til lønforhandlinger, mens freelancerne overhovedet ikke må organisere sig og finde ud af, hvad deres arbejde skal koste,« siger hun.

Jacob Borum, souschef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fortæller, at der tidligere har været en dom ved EU-domstolen, som slog fast, at det kan være ok med vejledende priser for selvstændige. Det skete i en sag, hvor de selvstændiges arbejdsforhold lignende almindelige lønmodtageres.

Dommen slog fast, at aftale om lønvilkår mellem freelancere og arbejdsgiver ikke var en kollektiv overenskomst, og derfor ikke kunne blive undtaget fra konkurrenceloven. Den kunne dog alligevel godt undtages, da domstolen vurderede, at de selvstændige var en slags falske selvstændige – de leverede en service i en situation, der var sammenlignelig med en ansættelsessituation.

»Det handler altså om, hvad der reelt er tale om, freelance eller ansatte, og ikke hvad man kalder det,« siger Jacob Borum, souschef hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.  

»Hvis der er tale om en ægte freelancer, så er vores udgangspunkt, at vejledende priser er problematiske og som udgangspunkt ulovlige,« siger han.

I 1997 blev en lignende sag prøvet hos Konkurrencerådet. Dengang fandt rådet, at der skulle indledes forhandlinger for at tilbagekalde DJ’s ”Vejledende vilkår for freelance Journalistik”. DJ krævede afgørelsen ophævet, hvilket den blev i 1999. Konkurrencerådet begrundede dette med, at vejledningen måtte anses for at angå løn- og arbejdsforhold, hvilket er undtaget konkurrenceloven.

Dansk Journalistforbund afviser kritikken

Dansk Journalistforbund ser ikke noget problem med hverken de vejledende priser for freelancere eller prisundersøgelsen.

»Formålet med vores vejledende priser for selvstændige er at opnå de bedst mulige lønvilkår og kontraktvilkår for vores mellemmer,« siger formand Lars Werge.

Han udtaler, at han ikke har brug for Thomas Rønnows rådgivning, da Dansk Journalistforbund har sin egen vurdering, som ikke stemmer overens med Thomas Rønnows.

»Jeg har heller ingen holdning til, hvad Danske Mediers Arbejdsgiverforening rådgiver deres medlemmer til. Jeg mener ikke, vi er i karambolage med hverken praksis eller lovgivning her,« siger han.

»Vi er jo ikke blevet dømt endnu, så indtil videre har vi ikke overtrådt nogen lovgivning.«

Lars Werge fortæller, at DJ jævnligt vurderer lovligheden af det, de gør.

»Jeg er sådan set ganske tryg ved det her,« siger han.

Et legitimt ærinde

Karen Hedegaard, der udtaler sig i forbindelse med DJs undersøgelse af de selvstændiges priser, har ikke yderligere kommentarer, men henviser til formand Lars Werge.

Lars Werge kan ikke se noget problem i Karen Hedegaards udtalelser om, at undersøgelsen af prisniveauet for freelancere skal bruges til at holde et ordentligt prisniveau.

»Vi har da en interesse i at vores medlemmer får en så god løn og så højt honorar som muligt. Jeg synes, det er et meget, meget legitimt ærinde for en fagforening. Det er det, vi arbejder for – en ordentlig pris for det arbejde, vi udfører,« siger han.

Men ”at holde et ordentligt prisniveau” er vel netop at forsøge at påvirke priserne mellem selvstændige erhvervsdrivende, hvilket er ulovligt jævnfør konkurrenceloven?

»Jeg har som sagt ikke indtryk af, at vi er på kant med nogen lovgivning her.«

DMA retter formel henvendelse

Thomas Rønnow har flere gange luftet kritikken på Twitter.

Selvstændige erhvervsdrivende må ikke aftale priser. Deres brancheforening må ikke bistå dem. @DJintweets #dkmedier https://t.co/HgtaXAhefa

— Thomas Rønnow (@throennow) 8. september 2016

»Vi vil rette en mere formel henvendelse om problemet til DJ, eventuelt sammen med andre organisationer,« siger Thomas Rønnow.

Hvorfor har du ikke meldt det til rette instans, hvis du mener, det er ulovligt?

»Vi har mange overlap med Journalistforbundet, og vores mål er ikke, at vi melder hinanden til politiet i tide og utide. Det er ikke gavnligt. Men når det så er sagt, så skal vi også overholde loven. Derfor startede jeg ud med uformelle henvendelser og retter nu formel henvendelse til Lars Werge,« siger Thomas Rønnow.

»Mine medlemmer køber freelancernes ydelser, og derfor er det mine medlemmer, der bliver ramt af kunstigt høje priser på grund af kartelaftaler mellem freelancere,« siger han.

»Danske Mediers Arbejdsgiverforening er bundet op på de her regler, fordi vi organiserer selvstændige virksomheder. Vi kan ikke gøre som DJ gør her, og det skal de heller ikke kunne. Når de er en brancheorganisation, skal de selvfølgelig overholde samme regler, som vi skal,« siger han.