search

10 år efter jobfesten: »Ved et lykketræf ramte min årgang en guldåre«

Knud Brix følte, han havde vundet i Lotto, da han for 10 år siden blev hvervet af Nyhedsavisen direkte fra skolen. Hans årgang væltede sig dengang i jobs på de nyåbnede gratisaviser og TV 2 News. »Jeg tænkte bare: Hop på for satan, hop på!« husker Tea Sletved, som også var en del af champagnegenerationen

”Generation good timing”. Sådan lød overskriften i Journalisten fra juni 2006 – for præcis 10 år siden – hen over et billede af tre storsmilende, kvindelige journaliststuderende på vej ud af en limousine.

De tre studerende var dengang i praktik i en mediebranche præget af sand jobfest kickstartet af en række nye medier.

Nyhedsavisen, som blev sendt på gaden første gang i oktober samme år, skulle ansætte 100 journalister, nystartede TV 2 News søgte 85 journalister, og gratisavisen 24timer havde brug for 50. Samtidig oprustede blandt andre også Metroxpress, mens News gik på strandhugst hos TV Avisen i jagten på de bedste folk.

Jonas Thing, karriererådgiver i Dansk Journalistforbund, husker, hvordan dørene åbnede sig for de nye årgange fra journalistuddannelserne:

»Det vilde var, at arbejdspladserne gik ud på uddannelsesstederne for at hyre folk. Det havde vi ikke set før, og det kommer vi nok ikke til at se igen,« fortæller han.

»Jeg følte, jeg havde vundet i Lotto«

Knud Brix var en af de studerende fra den såkaldte champagnegeneration, der blev headhuntet direkte fra Journalisthøjskolen. Han var i gang med sin hovedopgave, da Nyhedsavisen sendte to mand til Aarhus for at fiske blandt de kommende dimittender.

»Jeg kan huske, det føltes virkelig heftigt, at de på den måde kom til os. Det var nærmest en audition. Men jeg gik til samtalen og endte med at skrive under efter 10 minutter med mit eget blod nærmest dryppende på kontrakten, fordi jeg af en eller anden grund lige havde skåret mig i fingeren,« husker han.

Kort efter fik Knud Brix, der i dag er politisk reporter på TV 2 News, at vide, at han skulle starte på den politiske redaktion. Noget, han dengang ikke havde turdet drømme om.

»Min første tanke var, at det måtte da være en fejl. Jeg havde slet ikke tænkt, det var en mulighed. Jeg følte simpelthen, jeg havde vundet i Lotto, da jeg fik det at vide,« siger han.

Hvad tror du, den start har betydet for din karriere?

»Det har i hvert fald betydet, at jeg ved et enormt lykketræf sprang nogle led over. Jeg behøvede ikke at arbejde mig op gennem 10 år på et dagblad, før jeg fik lov at komme på Christiansborg – jeg blev bare katapulteret direkte derind. På den måde forærede Nyhedsavisen mig en kæmpe chance på et sølvfad.«

Kunne vælge mellem to jobs 

Tea Sletved var en anden af de heldige fra ’generation good timing’. Hun sad og skrev speciale på Journalistik på RUC, da der pludselig kom grøde i branchen.

»Fra studiet havde vi ellers fået lidt håbløse meldinger om, at stillingerne derude forsvandt, og at vi lige så godt kunne sætte forventningerne ned. Men pludselig var der gang i alt muligt, og flere af mine medstuderende begyndte at blive prikket til,« husker Tea Sletved.

Via sit netværk havde hun selv fået en fod indenfor hos både Nyhedsavisen og 24timer.

»Jeg kunne bedst se mig selv i den stilling, jeg fik tilbudt på 24timer. Så den dag, vi skulle aflevere speciale, sprang jeg på toget ude fra RUC og tog til samtale på avisen. Og så var den der bare. Jeg fik jobbet og gik på sommerferie samme dag.«

Hvad tænkte du dengang om, at du som helt nyuddannet kunne vælge mellem to jobs?

»Jeg tænkte bare: Hop på for satan, hop på!«

Havde du allerede en fornemmelse af, at jobfesten ikke ville vare ved?

»Gratisaviserne fik jo en dødsdom, hver gang der blev givet et talerør til andre dele af branchen. Så vi talte da meget om det. Men jeg kan faktisk huske, at jeg var lidt ligeglad. Jeg gik ikke og rystede i bukserne. Det var bare fedt at have et job og være med til at bygge noget nyt op,« siger hun.

10 helt utroligt deprimerende år

Tea Sletved blev på 24timer i nogle år. Hun var også med, da pengene begyndte at slippe op, og jobfesten sluttede.

»Jeg stoppede på 24timer i forbindelse med en fyringsrunde, da jeg var på barsel med min datter for snart syv år siden. Der havde været flere fyringsrunder, og da der kom endnu en, tænkte jeg ”så er det nu” og tog en frivillig fratrædelse,« fortæller hun.

Siden har hun arbejdet hos Media Movers og siden Brand Movers, hvor hun har lavet content marketing. For nylig er hun gået freelance.

»Branchens udvikling de sidste 10 år har egentlig været helt utroligt deprimerende. Alle de gode jobs forsvinder stille og roligt. Men samtidig er der jo gang i alle mulige nye fantastiske initiativer for øjeblikket. Zetland og små nichemedier som Olfi. Så jeg synes, det er, som om branchen er begyndt at blive modig igen,« siger hun.

Man stepper op, når man får chancen 

Også Knud Brix er helt bevidst om, at ham og hans medstuderende bare var heldige at ramme en helt særlig – og kortvarig – optursperiode i den danske mediebranche.

»Når jeg ser mig omkring, er der virkelig kommet nogle vilde talenter ud af den årgang. Men det var jo ikke, fordi vi var specielt dygtige. Ved et rent lykketræf ramte min årgang bare en guldåre. Vi fik nogle chancer, man normalt ikke får som nyuddannet. Og når man får udstukket sådan en ansvar, så stepper man jo op,« siger han.

Selv er han gået direkte fra det ene job til det andet igennem de første 10 år af sin karriere. Først fra Nyhedsavisen til Ekstra Bladets gravergruppe, derfra til Jyllands-Postens christiansborgredaktion, og efterfølgende til TV 2 og TV 2 News.

»Men jeg har tit tænkt på, hvor jeg havde været i dag, hvis jeg var kommet ud bare to år før eller to år efter 2006. Min karriere havde måske set helt anderledes ud, hvis jeg ikke havde fået udstukket den chance fra starten,« siger Knud Brix.

»Nu var jobfesten slut«

De tre studerende i praktik, som dengang for 10 år siden blev fotograferet til Journalisten med en billedtekst om, at mediebranchens døre nu åbnede sig for dem, fik da også en anden virkelighed at føle, da de dimitterede i 2008.

»Den dag jeg blev færdig, var der faktisk en artikel i Journalisten om, at nu var jobfesten slut,« husker Lonni Lynge, der står yderst til højre på billedet.

Hun fik dog job hos Lederne, før hun blev færdig på Journalisthøjskolen. I dag arbejder hun hos MedWatch. De to andre på billedet er i dag henholdsvis web-journalist hos Femina og kommunikationschef på Aarhus Business College.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen