Det var ikke overskud, der prægede Politikens chefredaktør, da han skulle sige farvel til Nyhedsavisen. Hele projektet var fra start 'skamløst', og den tidligere ledelse var 'charlataner'. Intet mindre. Som så ofte tager Tøger Seidenfaden grundlæggende fejl.
Klummen er karakteristisk for det dobbeltliberale samfund, vi lever i. Vi hylder konkurrence og iværksættere, blot det ikke lige er i vores egen baghave. Men i et kapitalistisk samfund må folk godt prøve en forretningside af – også selv om folkene er islændinge med en dårlig ide – vi plejer endda at se mildere på det, når entreprenørerne brænder egne penge af, som Baugur gjorde.
Det, Tøger Seidenfaden bør tænke nøje over, er, hvorfor Baugur valgte netop Danmark. Det gjorde de, fordi danske aviser tjener for få penge og har for dårlig dækningsgrad i deres lokalområder.
Det gælder ikke mindst Politiken i København.

Men som så ofte har Tøger Seidenfaden også en pointe. Det gælder imidlertid først, når vi kommer til de seneste måneders skandaløse nedlukning af Nyhedsavisen.
Morten Lund og selskaberne bag Nyhedsavisen har i revisorpåtegnede regnskaber og i en pressemeddelelse informeret offentligheden om, at der var penge til at drive avisen videre i år.

Der skulle angiveligt ligge en garanti på 78 millioner. Beløbet er i sig selv latterligt lavt sat, og derfor er Morten Lunds storladne formuleringer om, at der nu var fundet en amerikansk investor, der ville sikre udgivelsen frem til nytår, reelt en løgn over for medarbejdere, kreditorer og samarbejdspartnere.
Når det så yderligere viser sig, at investorerne har blæst på den såkaldte garanti ved at undlade at skyde alle pengene i Nyhedsavisen, så er vi ude i dobbelt løgn og bedrag. Efter et par måneder kunne det måske have vist sig, at budgetterne skred, men ikke efter tre uger.

Det bliver ikke pænere af, at Morten Lund over for Nyhedsavisens medarbejdere ved sine børn og sit kønsorgan sværger på, at han aldrig kunne finde på at tage imod penge fra Mecom for at lukke Nyhedsavisen. Hvad han ikke fortæller i første omgang er, at han faktisk forsøgte at lave en anden type studehandel med Mecom. I sin egen blog skriver Morten Lund nemlig, at han på vegne af sig selv og Baugur har forhandlet om en solvent lukning af Nyhedsavisen med David Montgomery. Med i handelen var, at han selv efterfølgende skulle arbejde som konsulent for Mecom. Hvis den udlægning altså er rigtig. Det er svært at vide med Morten Lund.

Nu er den tidligere ledelse af Nyhedsavisen i åben krig. De begyndte at slås offentligt om aben, da Journalisten.dk skrev en historie om, at selskabet i hierarkiet lige over Nyhedsavisen – nemlig 365 Media Scandinavia – ikke var konkurs.
Svenn Dam og Morten Nissen Nielsen krævede Morten Lunds såkaldte garanti indløst, Svenn Dam blev bortvist og knivene trukket i fuld offentlighed.
Abekastningen er ikke for køn, men det positive er, at vi måske efterhånden får sandheden at vide.
Vi kender ikke den præcise formulering af garantien og kan derfor ikke placere et entydigt ansvar. Men faktum er, at Svenn Dam og Morten Nissen Nielsen har skrevet Nyhedsavisens regnskab under på baggrund af en revisorpåtegning og med en blålysformulering om, at 'det samlede tilsagn fra investorsiden er i overensstemmelse med likviditetsbehovet for 2008'. At revisor Sten Pedersen og Ulrik Christensen fra Info:Revision har skrevet regnskabet under, for derefter på det skammeligste at krybe i skjul for offentligheden. Og at Morten Lund har vildledt alt og alle.
Det er 'skamløst'.