Valget af medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen i JP/Politikens Hus er ved at udvikle sig til et regulært udstillingsvindue af medarbejderes utilfredshed med direktionens linje.

I weekenden skrev Politikens debatredaktør og medlem af bestyrelsen for JP/Politiken, Magnus Barsøe, således en harmdirrende kronik i sin egen avis.

En kronik, hvor han skrev om ’borgerkrig’ i koncernen og en voksende afstand mellem direktionen på 4. sal og medarbejderne på gulvet. Ikke bare et voksende løngab, men også en voksende afstand i målet med forretningen.

”Under koncernchef Stig Ørskov er koncernens vækststrategi blevet altafgørende, og mediernes rolle er reduceret til at være pengestrømme til imperiet,” skriver Magnus Barsøe, som mener, at JP/Politikens hus har spredt sig over for mange forskellige aktiviteter.

Nu slutter en af Ekstra Bladets garvede journalister op om kritikken. Mads Glenn Wehlast har besluttet også at stille op til bestyrelsen, ligesom han gjorde ved det seneste valg, hvor han blev 1. suppleant.

”Om tre uger har jeg været i huset i 25 år, og det er en kedelig udvikling i forhold til, hvordan jeg har oplevet huset tidligere. Jeg har ikke oplevet den dem og os-mentalitet på samme måde tidligere,” siger Mads Glenn Wehlast.

Han deler Magnus Barsøes frustration over et voksende gab mellem direktionen og redaktionerne i koncernen. En af hans mærkesager er åbenhed om chefredaktørernes lønninger.

”Vi i medierne kæmper for åbenhed og transparens. Så virker det jo meget komisk, at vi lukker os om os selv, når det kommer til, hvad chefredaktørerne tjener. For banker og forsikringsselskaber kan du se, hvad de øverste chefer tjener,” siger Mads Glenn Wehlast.

Er der skjulte bonusser?

Han er ikke i tvivl om, at åbenhed om chefredaktørernes løn vil gøre en forskel.

”Så længe vi ikke har den åbenhed, kan man hele tiden stille spørgsmålet: Er der noget at skjule? Er der skjulte bonusser, som man er flov over at lægge på bordet?” siger han.

Debatten om lønåbenhed for chefredaktører blussede op, da Knud Brix blev chefredaktør for Ekstra Bladet og sagde, at han ikke måtte fortælle, hvad han tjener.

I den forbindelse skrev administrerende direktør i JP/Politiken Stig Ørskov til Journalisten, at Knud Brix er ansat på ’helt almindelige funktionærvilkår’ og fremhævede, at koncernen offentliggør direktionens løn og bestyrelsens honorering.

”I lyset heraf vurderer vi, at vi lever fint op til omgivelsernes forventninger om åbenhed, og vi har ingen planer om at offentliggøre almindeligt funktionæransattes løn, heller ikke redaktørernes,” skrev han.

Det argument bider Mads Glenn Wehlast dog ikke på. Han peger på, at Knud Brix og de øvrige chefredaktører har gennemført en sparerunde med fratrædelser og fyringer.

”Chefredaktørerne betragter jeg da som topchefer og ikke som mellemledere. Mellemledere er ikke nogen, der foretager fyringer i stor stil,” siger Mads Glenn Wehlast.

Joakim von And-pengetanken

Han går desuden til valg på, at de enkelte medier – som for eksempel Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Politiken – i koncernen skal kunne beholde en del af deres driftsoverskud selv og bruge dem til udvikling, i stedet for at pengene ender i koncernens fælleskasse og bliver brugt til for eksempel opkøb af nye forretninger.

JP/Politikens opsparing har tidligere været omstridt, ikke mindst da der blev varslet fyringer i november sidste år, og tillidsrepræsentanten talte om en ’Joakim von And-pengetank’ i koncernen.

”I dag skal alle pengene afleveres til 4. sal, og så kan man spørge om lov til at få nogle flere af pengene. Men hvorfor skal det være sådan? Hvis man genererer et overskud, må man da kunne beholde flere af de penge og skabe udvikling for dem,” siger Mads Glenn Wehlast.

Hvor realistisk er det, at dine mærkesager bliver gennemført?

”Det ved jeg ikke, men du kan jo heller ikke ændre en lov gennem Folketinget uden at samle 90 stemmer. Hvis ikke du giver dine synspunkter til kende og ikke fortæller, hvad du står for, så er der ikke nogen chance for, at tingene bliver rykket,” siger han og peger på, at det tilbage i 202o lykkedes at skabe åbenhed om direktionens lønninger, selv om der var modstand mod det først.

Det var også noget, Mads Glenn Wehlast kæmpede for sammen med Magnus Barsøe.

Ifølge Mads Glenn Wehlast anbefaler medarbejderforeningerne for Ekstra Bladet og Politiken medarbejderne at stemme på ham og Magnus Barsøe ved valget, som løber over 10 dage i slutningen af februar. De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer udgør tre af i alt ni bestyrelsesmedlemmer.