Ekstra Bladet går nogle gange højt op i, hvad mennesker med magt tjener. Men omvendt har chefredaktørerne på avisen ikke været meget for at fortælle, hvad de selv tjener.

Heller ikke Knud Brix, der mandag overtog posten som ansvarshavende chefredaktør fra Henrik Qvortrup:

”Jeg har ikke noget imod at sige min løn. Det lyder politiker-agtigt. Men ifølge den kontrakt, jeg har skrevet under på, så holder man den slags internt,” sagde han i den forbindelse til Ekstra Bladets trykte avis.

Et opfølgende spørgsmål fra Ekstra Bladets journalist lyder: ”Vi går nogle gange utroligt højt op i, hvad andre tjener, altså magthavere?”

”Ja, og dermed påtager jeg mig en del hykleri, fordi vi forlanger svar fra alle andre. Men jeg kommer ikke til at sige det her. Det har jeg lovet direktionen,” svarer Knud Brix.

Må ikke forhindre åbenhed

Tre eksperter i ansættelsesret fortæller dog nu til Journalisten, at man ifølge dansk lovgivning slet ikke kan forhindre åbenhed om lønninger i en kontrakt.

Faktisk vil det være virkningsløst, hvis JP/Politiken har skrevet det ind i Knud Brix’ kontrakt, siger lektor Natalie Videbæk Munkholm fra juridisk institut på Aarhus Universitet:

”Ligelønsloven giver ham ret til at fortælle om sin løn – og han kan ikke aftale sig ud af den ret i en kontrakt,” siger hun.

Det gælder, uanset om man er ansat som direktør, chefredaktør eller lønmodtager, fortæller også mangeårig advokat og partner med speciale i ansættelsesret Finn Schwarz fra Horten:

”Det er et klassisk eksempel på det, som Ekstra Bladet hidser sig op over, at andre siger. Han ønsker ikke at fortælle det, og derfor bruger han den undskyldning,” siger Finn Schwarz, der også har skrevet juridiske lærebøger om det danske arbejdsmarked og forskelsbehandling i ansættelser.

Reglerne fremgår af paragraf 2a i den såkaldte ligelønslov, der bygger på et EU-direktiv. Baggrunden for EU-direktivet er, at man anser det for en hindring for ligeløn mellem kønnene, at der er hemmelighedskræmmeri omkring lønninger.

”Når det er baseret på EU-lovgivning, er det klare udgangspunkt, at det gælder alle, der er i et ansættelsesforhold,” siger Helene Rafn, der står i spidsen for Djøfs lønforhandlingsafdeling.

Intet forhindrer altså JP/Politiken i at opfordre Knud Brix til at holde lønnen hemmelig, men hvis det skrives ind i en kontrakt, så vil den klausul ikke holde vand ved en retsinstans i Danmark, vurderer eksperterne.

Den bekræftes også af Beskæftigelsesministeriet, der i et svar til Journalisten oplyser:

”En klausul i en ansættelseskontrakt om fortrolighed omkring løn vil være et ugyldigt kontraktvilkår, og lønmodtageren vil ikke kunne sanktioneres for ikke at overholde den.”

Knud Brix: Bryder ikke min aftale

Selv om Knud Brix siger til Ekstra Bladet, at det står i hans kontrakt, så siger Knud Brix nu til Journalisten, at det ikke fremgår af hans kontrakt.

”Vi har en aftale om det, og den har jeg ikke tænkt mig at bryde to sekunder efter. Men det er rigtigt nok, at det jo ikke er en skriftlig ting, der står i min ledelseskontrakt. Som du selv siger, ville det jo være ulovligt. Så det er en aftale, som vi har, og som jeg selvfølgelig ikke går ud og bryder, lige efter at jeg har accepteret det. Og som jeg sagde, har jeg vitterligt ikke noget problem med at fortælle om min løn.”

Der er jo intet, der forhindrer dig i at fortælle din løn?

”Ikke andet end, at jeg har en aftale om ikke at gøre det, og sådan noget bryder jeg ikke. Jeg prøver at være en mand af mit ord.”

Men Ekstra Bladet kræver jo løbende svar fra diverse personer om, hvad de tjener. Ville du finde det rimeligt, hvis kilderne henviser til samme begrundelse som dig, at de ikke fortæller om det, fordi de ”har en aftale”, eller ”det står i en kontrakt”?

”Vi kræver ikke svar på, hvad folk tjener i alle mulige sammenhænge. Hvis folk har gyldne kæder, man er politiker, eller vi vurderer, at der er en særlig grund til offentlighed, så gør vi det. Men vi står da ikke og beder hr. og fru Jensen om at fremlægge deres lønseddel.”

Har du gyldne kæder?

”Nej, det synes jeg da ikke, al den stund at jeg nu har lavet en aftale om det. Hvis jeg så sagde, at jeg havde gyldne kæder, så ville det være det samme som at sige, at jeg skulle og burde fremlægge det. Personligt – og det vil jeg gerne indtage – har jeg intet som helst imod at fortælle om min løn. Men når jeg nu er i et hus, hvor vi har en aftale om, at det offentliggør vi ikke, og jeg accepterer det, så gør jeg det ikke, for jeg prøver at være en mand af mit ord.”

Finn Schwarz, som er partner og advokat i Horten, siger: ”Det er et klassisk eksempel på det, som Ekstra Bladet hidser sig op over, at andre siger – han ønsker ikke at fortælle det, og derfor bruger han den undskyldning.” Har han ikke ret i det?

”Hvor skulle han vide fra, om jeg ikke ønsker at fortælle det. Jeg vil gerne fortælle det – jeg har en aftale om ikke at gøre det, og så gør jeg det ikke. Og den advokat er da velkommen til at komme ind og få en kop kaffe. Hvis han mener at vide noget om, hvad der foregår inde i mit hoved, så kunne det være, at han skulle være tankelæser og ikke advokat.”

Du siger til din egen avis, at ”Det lyder politiker-agtigt” og er udtryk for, ”at du påtager dig en del hykleri”. Er du blevet mere politiker end publicist?

”Overhovedet ikke. Og så må du også gerne citere mig for, at jeg synes, at hvis det her på en eller anden måde skulle være en sag om, hvorvidt det er skriftligt eller mundtligt, så synes jeg, at det er en meget lille sag. Og det er første gang, jeg hører fra vores fagblad, og jeg noterer med interesse, at man interesserer sig for, om noget er mundtligt eller skriftligt, snarere end hvad man vil med bladet, hvilket jeg ikke er blevet spurgt om af jeres fagblad, og det siger meget om jeres prioriteringer.”

I en mail bekræfter Stig Ørskov, administrerende direktør i JP/Politiken, at Knud Brix er ”ansat på helt almindelige funktionærvilkår med de rettigheder, der gælder for dem”.

Det gør han på Journalistens spørgsmål om, hvorvidt det fremgår af Knud Brix’ kontrakt, at han ikke må tale om sin løn offentligt, og om det i så fald ikke ville være brud på ligelønsloven:

”Vi offentliggør min og mine direktionskollegers løn på kroner og ører – og det gælder i øvrigt også bestyrelsens honorering. I lyset heraf vurderer vi, at vi lever fint op til omgivelsernes forventninger om åbenhed, og vi har ingen planer om at offentliggøre almindeligt funktionæransattes løn, heller ikke redaktørernes. Så ja, man kan godt sige, at vi har en aftale om, at vi ikke offentliggør chefredaktørernes løn. Jeg går ud fra, at det er det, Knud har ment,” skriver Stig Ørskov.

Stig Ørskov har ikke svaret på Journalistens opfølgende mail, hvor vi spørger, om Stig Ørskov vil give Knud Brix lov til at tale offentligt om sin løn.