search

Traditionel journalistik i opbrud

Netmedierne kræver flerfunktionelle allroundjournalister, der kan arbejde selvstændigt i et fladere hierarki, viser svensk undersøgelse.

Webredaktionerne har hverken brug for de kendte hierarkier, for faste deadlines eller udgivelsestidspunkter.

Mats Ekstrøm, der er professor i medie- og kommunikationsvetenskab, og Ulf Buskqvist, der er ved at tage en ph.d i interaktivitet og databaseret kommunikation, begge på Ørebro Universitet i Sverige, har fulgt arbejdet på den nu krakkede nyhedstjeneste "24 timar" og "Vestmanlands läns tidning" i en uge og interviewet samtlige ansatte.

Derudover har de i undersøgelsen interviewet medarbejderne i ni svenske organisationer, der formidler nyheder over internettet.

De konkluderer, at der i de nye webmedier sker et opbrud i den traditionelle nyhedsjournalists rolle samtidig med, at nyhedsflade og arbejdsprocesser ændrer sig.

Tidligere har journalister nærmest haft monopol på nyhedsformidling, mens udgiverne har kontrolleret produktionsmidlerne. I dag kræver det ikke andet end en mobiltelefon og en bærbar PC at formidle nyheder over internettet, derfor er der kommet nye aktører på banen. Det har givet en helt anden konkurrence-situation. På internettet konkurrerer nyhedstjenesterne ikke mod hinanden, men mod det samlede udbud af underholdning og formidling.

Det stiller både krav til indhold og til journalisters kompetence. Her er ikke brug for journalister med fagspecialer, men primært for flerfunktionelle allroundjournalister, der kan arbejde selvstændigt i et fladere hierarki og med løbende deadlines.

 
Nyheder som biprodukt
Arbejdsprocessen er på de traditionelle redaktioner styret af en række mere eller mindre definitive deadlines og et fælles produkt.

Nyhederne på nettet bliver løbende lagt ud, og de bliver redigeret, efterhånden som der kommer nye oplysninger.

De traditionelle medier sætter nyhedsjournalistikken i centrum, og medarbejderne udfylder hver deres roller i et fasttømret hierarki. Her er journalistikken skilt fra funktioner som teknik, administration og annoncer.
I webmedierne ændres såvel nyhedsfladen som journalisternes rolle.

Nogle nyhedstjenester sætter fortsat de uafhængige nyheder i centrum, mens andre kobler nyhedsproduktionen sammen med andre netprodukter i deres egen eller andres virksomhed.

25 timmar har specialiseret sig i at producere nyheder til nettet for virksomheder og laver for eksempel en nyhedsside for brancheorganisationen Svensk Handel. 25 timmar er et datterselskab af Spray Sverige, der har 170 ansatte i seks afdelinger, herunder en internetportal, hvor kun to arbejder med nyheder.

Portalen, der er et led i en international koncern, tilbyder ud over traditionelle tjenester som chat, nyheder, annoncer og sex også mobiltelefontjenester, internetopkobling, huslån samt el- og telefonabonnementer.

Nyheden er ikke det selvfølgelige trækplaster, men et biprodukt, der integreres med andre tjenester. Den er ikke afgørende for portalens eksistens.

Tendensen er, at aviserne med deres netudgivelser forsøger at fastholde den uafhængige journalistik, men forskerne lader det stå åbent, hvilken betydning den stadigt mere kommercialiserede mediekultur får for mediernes evne til at fastholde deres rolle som demokratiets vogter og opinionsdanner.

 

Skotterne er væk
De traditionelle roller og funktioner er mere eller mindre opløst på webredaktionerne, der ikke har det samme behov for hierarkier, fastlagte deadlines eller redaktionsmøder.

Også den organisatoriske opdeling mellem redaktionel og forretningsmæssig virksomhed er i farezonen.

Når journalister fysisk sidder sammen med annoncesælgerne, bliver det i høj grad op til den enkelte journalists faglige etik, i hvor høj grad de vandtætte skotter mellem journalistik og annoncer kan opretholdes.

På 24 timmar var også skellet mellem journalister og redaktører opløst. Den enkelte webredaktør var ansvarlig for hele produktionsgangen.

Nyhederne blev i det store og hele tappet fra radio, aviser og telegrambureauer, og udfordringerne lå i at tilpasse formatet og være hurtige på aftrækkeren.

Arbejdet her var inddelt i fem faser. Først blev der sakset fra andre elektroniske kilder, dernæst foretaget enkelte telefoninterviews. Indimellem, men ikke ret ofte, gik webredaktørerne ud og tog billeder, så blev stoffet tilpasset formatet på websiden, og sidst blev tekst og illustration lagt på.

Her var på ingen måde brug for journalister med særlige fagspecialer.

På den anden side sker der på visse netmedier en afprofessionalisering af journalistfaget. På den anden side efterlyser webredaktionerne allroundjournalister med elementære kundskaber inden for mange områder. Tre kompetencer efterlyses af redaktørerne i undersøgelsen: Journalistisk kompetence, bred almenviden frem for specialviden og evnen til projektledelse.

Journalister skal desuden være flerfunktionelle og kunne vægte nyheder samtidig med, at de kender til webdesign, teknik og projektudvikling.

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen