search

Revolutionen i Pilestræde

Det nye Pilestræde kommer til at revolutionere 800 medarbejderes hverdag. Medier med vidt forskellige kulturer samles under ét tag. Det er slut med at kalde sig sportsjournalist på B.T. eller fotograf på Berlingske Tidende. Og det er slut med faste pladser.

Det nye Pilestræde kommer til at revolutionere 800 medarbejderes hverdag. Medier med vidt forskellige kulturer samles under ét tag. Det er slut med at kalde sig sportsjournalist på B.T. eller fotograf på Berlingske Tidende. Og det er slut med faste pladser.


BERLINGSKE.
Håndværkernes elevator fører os op til den nye 5. sal, og Pilestræde forsvinder under os.

Lisbeth Knudsen er fornøjet og i godt humør. Hun glæder sig til 1. juli, hvor 800 medarbejdere i Det Berlingske Officin begynder at arbejde i Pilestræde.

Flytningen betyder, at medarbejdere fra 10 forskellige adresser og meget forskellige kulturer bliver samlet ét sted: Berlingske Tidende, B.T., Erhvervsbladet, Berlingske Nyhedsmagasin, Weekendavisen, Urban, Scanpix og AOK.

For eksempel må Weekendavisens journalister vinke farvel til deres enmandskontorer på Strøget, og B.T. rømmer huset i Kristen Bernikowsgade til fordel for Pilestræde.

»Det her bliver Danmarks mest moderne mediehus. Vi bringer en masse kreative, vilde og gale mennesker sammen. Det er min drøm, at vi skaber en smeltedigel af ideer, samarbejde og holdånd,« siger Lisbeth Knudsen.

Koncernchefen for Det Berlingske Officin og chefredaktør på Berlingske Tidende har besøgt byggepladsen i Pilestræde så mange gange, at hun ville kunne finde vej med bind for øjnene.

Vi går igennem den nye kantine øverst i bygningen.

Udsigten over tagene i Indre By er fabelagtig.

»Det bliver simpelthen den lækreste kantine, man kan forestille sig. I kanonvejr kan man sidde på tagterrassen med sin bærbare computer,« siger hun.

Hun forsikrer, at der er plads til alle i kantinen, der har 150 pladser.

»Man skal huske, at nogen får lyst til også at gå ned på gaden og købe deres mad. Vi er jo i hjertet af byen,« siger hun.

 Tidligere var der masser af enmandskontorer, kringelkroge og labyrintiske gange i huset. De er nu ryddet til fordel for åbne kontorlandskaber. Og det er ikke tilfældigt. Ifølge Lisbeth Knudsen giver storrum mulighed for "innovation, diskussioner og synergi".

Det tror medarbejderne ikke på. De frygter en hverdag med færre kvadratmeter, mere stress og støj.

I en fælles udtalelse har de redaktionelle medarbejdere på B.T., Urban og Berlingske Tidende opfordret ledelsen til at genoverveje planerne. De frygter faldende produktivitet og mere fravær.

»På flere områder har vi meget svært ved at se, at det vil gavne Det Berlingske Officin som virksomhed og os som medarbejdere,« heddet det i udtalelsen.

 

Da medarbejderne flyttede til Titangade på Nørrebro, troede mange, at de aldrig ville vende tilbage til Pilestræde. David Montgomery ville nok sælge huset og lade medarbejderne arbejde videre på en billigere adresse i byens udkant. Sådan blev det ikke.

I stedet for at ofre Pilestræde ligger øvelsen i at samle sig på mindre plads og indrette huset i Pilestræde, så man kan få mere ud af hver medarbejder. Omvæltningerne er så store, at Lisbeth Knudsen ikke tøver med at kalde det en revolution.

 

 

PILESTRÆDE-PROJEKTET HANDLER NEMLIG ikke kun om nye lokaler, men også om helt nye arbejdsformer.

For eksempel indføres der layout-styring, så journalisterne selv skal redigere og lægge deres artikler ind i skabeloner – og dermed kan man spare et ukendt antal redaktionssekretærer.

Det er slut med at kalde sig fotograf på B.T. eller fotograf på Berlingske Tidende. Alle fotografer tilknyttes en fælles foto-desk. Nogle fotografer kan håbe på at blive 'dedikeret til' hovedsagligt at levere til B.T. – men de kan sandsynligvis ikke gardere sig mod at blive sendt ud til opgaver for Erhvervsbladet om formiddagen og Urban eller BNY om eftermiddagen.

Hvad der ligger i vendingen 'dedikeret til', skal nu aftales ved forhandlinger med Dansk Journalistforbund.

Alle journalisterne på sport og rejser samles i to bureauer – såkaldte vertikaler – hvor de skal skrive til alle udgivelser. Der bliver i fremtiden heller ikke noget, der hedder sportsjournalist på Urban eller rejsejournalist fra Berlingske Tidende.

Medarbejderne frygter, at huset bliver en pølsefabrik, og at kendte brands som B.T., Berlingske Tidende og Weekendavisen mister deres profil.

 

 

 

VI LÆGGER DAGENS SPORTSSIDER fra Berlingske Tidende på et arbejdsbord ved siden af B.T.s sportstillæg. Forskellen er slående. I B.T. dominerer billederne, i Berlingske teksten. B.T.s tillæg er på 16 sider, Berlingskes sportssider fylder tre.

Den eneste sportsbegivenhed, begge aviser dækker, er DM-finalen i ishockey.

Lisbeth Knudsen medgiver, at de to avisers sportsdækning er forskellig. Og det skal den blive ved med at være. Men hvor ligger synergieffekten så?

»Når der for eksempel er Tour de France, kan man forestille sig, at en journalist versionerer et etapereferat til både B.T. og Berlingske Tidende. Det, der skal adskille sportssiderne fra hinanden, er først og fremmest valget af kommentarer, analyser, og at man vægter de enkelte sportsgrene forskelligt.«

 – Når jeres sportsjournalister ringer ud af huset, skal de så sige, at de kommer fra Berlingskes sportsvertikal?

»Jeg vil ikke afsløre navnet på vores sportsvertikal, men det kan være, at det er det, man siger,« siger Lisbeth Knudsen og smiler hemmelighedsfuldt.

– Hvor mange vertikaler kan I oprette, uden at det udvander mediernes profil?

»Man kan godt forestille sig, at det bliver indført flere steder. Men der er en naturlig grænse. På indlandsstoffet tror jeg for eksempel ikke på det, fordi identiteterne er så forskellige.«

 

 

PROJEKTET LIGNER EN GENTAGELSE AF etableringen af DR Nyheder, hvor Lisbeth Knudsen som nyhedsdirektør samlede Radioavisen, TV Avisen og DR Sporten i 1998.

Erfaringerne fra dengang betyder, at hun forstår medarbejdernes bekymring, siger hun.

»Jeg har lært meget om at bringe meget forskellige kulturer sammen. Det er noget, der tager tid. Som chef kan jeg holde powerpoint-oplæg og fortælle om, hvor fantastisk det bliver. Men folk spørger naturligt nok sig selv: "What’s in it for me?" De vil gerne vide, hvordan de skal sidde, og hvordan de skal arbejde.«

Fra sin tid i DR har Lisbeth Knudsen også taget en anden vigtig erfaring med sig. Koncernens medier skal se sig selv som allierede i kampen mod konkurrenterne – ikke mod hinanden.

Det er slut med at holde kortene tæt ind til kroppen.

»Da jeg begyndte i DR i 1998, holdt man dagslisterne hemmeligt mellem Radioavisen og TV Avisen. Det vil sige, at de på Radioavisen ikke anede, hvad TV Avisen sendte om aftenen. Det var helt utænkeligt, at man skulle dele historier dengang.«

For medierne i Pilestræde betyder tankegangen, at hvis Berlingske Tidende har en god indlandshistorie, kan den også blive versioneret til B.T. Artiklerne lægges ind i en fælles database, hvor redaktørerne på tværs af medierne har mulighed for at plukke det bedste.

»Vi har besluttet os for, at det er tåbeligt at sende vores citat-historier rundt om Ritzau, for at vi kan få lov til at kigge hos hinanden. Derfor samarbejder vi i stedet for og viser respekt for det medie, der har fundet den gode historie først,« siger hun.

 

 

EN ANDEN REVOLUTION I PILESTRÆDE-PROJEKTET berører næsten alle medarbejdere. I stedet for faste pladser indføres 'free seating'. Medarbejderne udstyres med mobiltelefon, bærbar computer og et rullende skuffedarium til papirer og private ejendele.

De redaktionelle medarbejdere skal finde sig en ny plads hver dag og rydde skrivebordet for papirer, når de går hjem. »De arbejder alligevel mest digitalt,« siger Lisbeth Knudsen.

Faste pladser er ifølge Lisbeth Knudsen forbeholdt medarbejderne i økonomiafdelingen, "fordi de har så mange papirer". Desuden får nogle af cheferne deres eget kontor, heriblandt Lisbeth Knudsen selv.

Hun flytter ind i det gamle hjørnekontor på 2. sal.

Vi går rundt i det rummelige lokale med høje sprossede vinduer ud mod Pilestræde og Sværtegade.

»Er her ikke et dejligt lys?« spørger Lisbeth Knudsen.

»Jeg ved ikke, om jeg kommer til at være her så meget. Jeg tror, jeg kommer til at sidde meget med min bærbare rundtomkring.«

Ifølge Lisbeth Knudsen betyder 'free seating', at man kan spare 10 procent af pladserne, fordi hver tiende medarbejder typisk er væk på grund af afspadsering, ferie eller sygdom.

»Hvis man tager 800 medarbejdere og sætter 800 skriveborde og stole op, bliver her overfyldt. De kan godt være her, hvis man beslutter det. Men vi vil hellere bruge pladsen på nogle stillerum, nogle små cafeområder og utraditionelle mødesteder.«

– Så hver dag skal man rydde sit skrivebord og pakke billedet af familien og hunden væk?

»Det lægger du ned i skabet og tager frem igen næste dag. Måske ender folk med at søge hen de faste steder. Jeg mener, at det er vigtigt at starte med et blankt bord.« /

 

. . . . . . . . . . . .

På Dansk Journalistforbunds Fagligt Forum var flermedialitet

og flerfunktionalitet et af de vigtigste temaer. Læs mere på

 Journalisten.dk og i næste nummer af Journalisten.

 

 

 

 

PILESTRÆDE-PROJEKTET KORT FORTALT

 

Berlingske Tidende, B.T. Erhvervsbladet, Berlingske Nyhedsmagasin, Weekendavisen, Urban, Scanpix og onlinemedierne AOK.dk, Business.dk, Berlingske.dk, Bt.dk, Rejseliv.dk og Boligen.dk samles i Pilestræde

 

Alle udgivelser redigeres i samme nyhedsrum, men af redigerende for hvert medie

 

Journalisterne på sport, AOK og rejse samles i tværgående redaktioner

 

Fotograferne tilknyttes en fælles foto-desk

 

Der indføres layoutstyret produktion

 

Billeder og artikler lægges i et fælles arkiv-system og kan bruges på tværs af udgivelserne sammen med stof fra Midtjyske Medier og JydskeVestkysten.

 

 

 

Det nytter ikke noget, at man lader sig terrorisere af, at en arkitekt har besluttet at lave åbne kontorlandskaber. På en redaktion skal man passe på originalerne, og folk skal ikke blive syge af at gå på arbejde.

Fred Jacobsen, næstformand i Journalistforbundet

 

 

 

Jeg er bange for, at det bliver for flydende, hvem man arbejder for, når man mister til-  knytningen til den avis, man identificerer sig   med. Det kan hurtigt blive en stor grød.

Steffen Lilmoës, fællestillidsmand i Det Berlingske Officin

 

 

 

Læserne betaler en forholdsvis høj pris for, at Weekendavisens artikler er velskrevne og grundigt researchede. Jeg har ikke prøvet at arbejde i en maskinhal med 50 personer, men adskillige undersøgelser viser, at kontorlandskaber nedsætter koncentrationsevnen. Hvorfor flytte, når vi har fine lokaler i dag?

Marianne Krogh Andersen, journalist på Weekendavisen

Kommentarer
1
Søren Hansen
05.05.08 17:47
Fru Knudsen har genbrugt manuskriptet fra DR byen

Det virker som om Lisbeth Knudsen har genbrugt manuskriptet fra den gang man lancerede DR byen. Hustes strategi minder også om den DR har, omvendt så lever DR ikke af annoncer og bladsalg, de får en check ind af døren to gange om året.

Stakkels medarbejdere... :-) 

Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen