Sus Falch, 52 år, journalist og kommunikatør, freelancer og selvstændig siden 1996, formand for FreelanceGruppen. »Jeg vil gerne være med til at arbejde for, at samarbejdet mellem freelancere og fastansatte bliver større, så de fastansattes overenskomst ikke bliver undergravet.«
Foto: Mogens Falch

Hvad tror du vil give mest debat på årets delegeretmøde?

»Jeg håber på, at det bliver om de vigtige strategier, som Dansk Journalistforbund skal arbejde videre med.«

Du sad med i arbejdsgruppen, der udformede Dansk Journalistforbunds nye freelancestrategi. Hvordan er det gået med den?

»Et langt stykke hen ad vejen er det gået godt, for vi har fået mere fokus på freelancernes vilkår. Men jeg savner flere aftaler for freelancere og nye aftaleformer. Noget, som faglig afdeling i DJ skal være med til at kigge på. Det vil jeg gerne arbejde videre med.«

Et af punkterne i freelancestrategien handler om åbenhed om honorering og arbejdsvilkår for at undgå underbydning af løn og arbejdsvilkår både mellem fastansatte og freelancere og freelancere imellem. Hvordan er det gået med det?

»Der er plads til forbedringer. Vi freelancere har en stor åbenhed i vores netværk, og den åbenhed så jeg gerne blive løftet ind i DJ i en eller anden form.«

Hvad er dine mærkesager, som adskiller dig fra de øvrige kandidater?

»Jeg vil arbejde for bedre vilkår for freelancere og selvstændige på områder som rådgivning, aftaler og organisering i faglige klubber, netværk og faglige fællesskaber. Det er vigtigt, for det gør freelancerne stærkere, og det er også med til at sikre, at de fastansattes overenskomster ikke bliver undergravet. Jeg vil også gerne have en øget organisering af både freelancere og fastansatte på alle områder, måske lige nu særligt på kommunikationsområdet. Jeg ser gerne, at medlemmer i højere grad får mulighed for at bidrage til forbundet med deres viden.«

»Der skal også kigges på mødeformer og strukturer. Lav nye mødeformer, der gør det muligt for flere at være med, for eksempel via webinarer, Skype, streaming, videokonferencer og podcasts. Vi har gode erfaringer med at bruge Skype i FreelanceGruppen, når vores udvalg holder møder. Jeg vil også gerne gøre mere for, at DJ arbejder målrettet med strategierne, og at medlemmerne bliver inddraget i det arbejde. Resultaterne af det arbejde skal kommunikeres ud.«

»I det hele taget så jeg gerne en bedre og øget kommunikation til medlemmerne. Vi skal også kigge på mødetidspunker. DJ lavede for nylig en rundspørge blandt tillidsvalgte for at finde ud af, hvorfor folk ikke var mere aktive, end de var. Der lød svaret, at det kunne være svært at finde tid til møder i dagtimerne. Det skal vi evaluere på og finde nogle mødeformer, der er mere up to date.«

Fusionen med Kommunikation og Sprog

Hvad er din holdning til en fusion med KS?

»Jeg bakker op om den anbefaling, der kommer fra formandskabet. Jeg er ikke så fokuseret på et ja eller et nej til fusionen. Jeg synes, at DJ skal fortsætte og udvide det samarbejde, som man har med KS. Så må vi se, hvad tiden bringer, og hvilke muligheder, der viser sig. Ideen om en fusion skal ikke skrinlægges, for tingene udvikler sig hele tiden.«

Er fusionen med KS død for altid?

»Nej, for verden forandrer sig hele tiden.«

Ingen i HB er imod en fusion, men mange medlemmer af DJ er. Hvordan forklarer du det?

»Det har jeg ingen forklaring på. Det må medlemmerne i hovedbestyrelsen svare på. Men jeg har ikke oplevet, at medlemmerne i FreelanceGruppen har rettet en kritik eller udtrykt en bekymring over for os i bestyrelsen om ikke at have været inkluderet i processen. Men man kan jo altid kommunikere mere, end man gør. Jeg synes, at DJ skal kommunikere mere ud til medlemmer uden at frygte, at man spammer dem. Det kunne være i form af flere nyhedsbreve, måske kun med et målrettet emne, eller på de sociale medier. Det kunne også være via podcasts eller små videoklip, så alt ikke er tekst.«

Flere gange har DJ’s ledelse understreget, at fusionen er afgørende for DJ’s udvikling, ellers kan medlemstallet falde drastisk. Er det overhovedet forsvarligt at vente mindst to år mere, KS kan jo finde andre at lege med?

»Ja, den risiko vil være der. Men som jeg forstår det, så har man en fælles forståelse mellem DJ og KS om, at man vil udbygge samarbejdet. Det ser jeg som et håndslag på, at man fortsat vil arbejde sammen, og at parterne vil hinanden. Men uden at man har lovet, at det skal ende med en fusion i fremtiden.«

Afgørelsen er udskudt. Fornemmer du, at det er, fordi nogen i DJ frygter et nej?

»Nej, det fornemmer jeg slet ikke. Det er, fordi man undervejs i processen har undersøgt en masse og lyttet til medlemmerne.«

DJ vil i de kommende år udvide samarbejdet med KS – men samtidig vil DJ også gerne optage og betjene flere kommunikationsmedlemmer. Er KS lige nu mest en konkurrent eller en samarbejdspartner?

»De er mest en samarbejdspartner, sådan må det jo være. DJ har jo mange faglige organisationer, som man samarbejder med på overenskomstområdet, men hvor de også er konkurrenter. Jeg ser hellere, at folk er organiseret det ene eller det andet sted, end at de slet ikke er organiseret.«

Journalister og kommunikatører

Siden seneste delegeretmøde er gruppen Journalisterne blevet dannet, blandt andet fordi de ønsker mere fokus på DJ’s oprindelige værdier som demokratiets vogtere. Gør DJ nok for journalisterne i dag?

»Det er rigtig fint, at den gruppe er blevet dannet omkring en fælles faglighed. Det kan også blive en styrke for forbundet, at der er grupper, der kender til deres egne vilkår og deres egne udfordringer. Men vi har vel alle sammen flere ønsker end dem, vi får opfyldt. Jeg kan sagtens forstå frustrationen på de journalistiske arbejdspladser med presset mod deres overenskomster. Jeg kan godt følge nogen i, at de føler, at DJ skal gøre mere. DJ skal blive bedre til at kommunikere det arbejde, der bliver lavet for journalisterne, ud.«

Gør DJ nok for kommunikatørerne?

»Nej, det synes jeg ikke. Derfor er jeg også gået ind i et arbejde sammen med andre fra specialgrupperne for at øge det arbejde, der gøres for kommunikatører, der er freelancere. Jeg sidder også i en styregruppe, der skal gøre DJ som forbund mere attraktiv for kommunikatører. Det arbejde er lige gået i gang, og der er ikke lagt en plan for, hvornår vi skal være færdige. Men der kan gøres mere for kommunikatørerne, blandt andet en øget grad af organisering og personlig rådgivning. Jeg ved, at mange kommunikatører sidder på arbejdspladser og føler sig alene. Vi skal få dem med i netværk eller i en aftaledækning, der kunne være på tværs af arbejdspladser. Jeg rekrutterer selv nye medlemmer blandt freelancere og selvstændige, der arbejder med kommunikation, gennem de netværk, jeg er med i. Det kan lade sig gøre.«

Hovedbestyrelsen har slået fast, at det er helt afgørende, at mediebrugerne kan sondre mellem uafhængige journalistiske produkter og kommunikation og information. Er den sondring tydelig nok i mediebilledet i dag?

»Nej, det synes jeg ikke, for jeg ved fra læserundersøgelser, at læserne har svært ved at se forskel på redaktionelt stof og annoncer.«

Hvordan skal det sikres bedre fremover, synes du?

»Det skal være tydeligt, hvad der er hvad, og det skal stå i et sprog, som folk forstår. Brug de gode danske ord annonce og reklame i stedet for smarte engelske ord som advertorials.«

Risikerer DJ ikke at overse en masse medlemsgrupper, fordi alting i dag handler om journalistik og kommunikation?

»Jo, hvis man synes, det hele handler om journalistik og kommunikation. Det synes jeg ikke. Jeg sidder som formand for en gruppe, der har alle fagligheder. Det handler ikke kun om journalistik og kommunikation. DJ kan måske blive bedre til at kommunikere det arbejde ud, der gøres for andre specialgrupper, ellers må grupperne jo råbe vagt i gevær og melde ind. Man skal jo også prioritere indsatserne, men efter min mening er der aldrig nogen i DJ, der bliver glemt.«

Ligestilling

DJ skal vedtage ny ligestillingsstrategi. I dag er der ikke ligeløn. Mandlige medlemmer af DJ tjener ifølge lønstatistikken i dag 2.100 kroner mere om måneden i gennemsnit. I de bedst lønnede jobs tjener mænd 8 procent mere end kvinder i lignende jobs. Mænd får gennemsnitligt 2.400 kroner mere i personlige tillæg. Er forskellene et problem, eller er lønforskel mellem kønnene kommet for at blive?

»Nej, det håber jeg da ikke, men man må også se på, hvorfor forskellene opstår. Blandt andet fordi kvinder, der er på barsel, skal kræve deres ret til at tage til lønforhandlinger, når de er på barsel. Det er der eksempler på, at kvinderne ikke gør. Men der skal være lige løn for lige arbejde.«

Tror du, at ligestillingsstrategien kan løse problemet?

»Nej, det handler også om, at der er et personligt ansvar her. Det skal DJ være med til at gøre medlemmerne klart og hjælpe dem, for eksempel med mere personlig rådgivning i lønforhandling. Jeg ser gerne mere strategi og endnu mere handling.«

DJ’s kontingent har i mange år været uforandret, men ligger stadig højt i forhold til andre fagforeninger. Skal det sættes ned?

»Nej, det mener jeg ikke, det skal. Men vi skal blive bedre til at anskueliggøre, hvad det er, vi får for vores penge. Vi har i FreelanceGruppen et højt kontingent i forhold til andre specialgrupper og et lavere end flere medarbejderforeninger. På gruppens generalforsamling i 2014 blev et forslag om at nedsætte kontingentet med 10 kroner stemt ned. Det må jo betyde, at medlemmerne i FreelanceGruppen føler, at de får value for deres money.«

Chefer i DJ

Kan man være chef, der kan hyre og fyre, og være medlem af DJ?
»Nej, men jeg vil gerne være med til at undersøge, om der kunne laves en model for, om cheferne kunne få deres egen gruppe i DJ. Det er ikke undersøgt godt nok, og man skal virkelig overveje det meget grundigt, inden sådan en gruppe bliver lavet. Det skal gøres helt klart, hvor meget chef man kan være.«

De nye regler, der skal drøftes på delegeretmødet, lægger op til, at selvstændige, der er medlem af DJ, gerne må ansætte andre medlemmer. Er du enig i den formulering?

»Ja, jeg er enig i formuleringen, men jeg så hellere, at freelancere indgik samarbejdsaftaler med hinanden. Det fungerer allerede godt. Når man skal ansætte andre, følger der et stort administrativt arbejde og forpligtigelser med. DJ skal udbrede kendskabet til de samarbejdsaftaler, der findes.«

Må de også forhandle honorar/løn?

»Ja, ellers kan de jo ikke ansætte eller samarbejde med nogen, men det er min erfaring, at når freelancere samarbejder med andre freelancere, så ligger det dem meget på sinde, at det foregår på ordentlige vilkår, også når de ansætter andre faggrupper. Så undersøger man, hvilke aftaler og overenskomster der gælder for den faggruppe.«

Hvilken af de opstillede næstformandskandidater vil du selv stemme på?

»Det har jeg ikke besluttet mig for endnu.«

Synes du, at der skal være mere end en kandidat til formandsposten?

»En god valgkamp er jo med til at skærpe kandidaters profil. Det er altid godt med flere kandidater til en post, for så får man et tydeligt folkeligt mandat. Jeg synes, at Lars Werge vil være den rigtige formand for DJ. Han er god til at kommunikere, er inde i arbejdet og arbejdsom, og han lytter til medlemmerne og er blevet mere lyttende med årene.«

Fagligt CV

Tillidsrepræsentant på Bonniers Specialmagasiner. Poster i FreelanceGruppen: Tovholder for trykte medier. Medlem af holdet for kommunikation. HB-observatør. Medlem af Ophavsretsfondens bestyrelse. Medlem af netværkshold. På fjerde år eksternt medlem i fagpolitisk udvalg i Dansk Journalistforbund.