search

Stig Ørskov: »Vi er ikke i nærheden af at nå vores egen målsætning«

Om tre år skal mindst 40 procent af cheferne i JP/Politikens Hus være kvinder, lyder målsætningen. I dag er det kun 33 procent. Ny undersøgelse viser, at mange kvinder i huset mener, at deres familieforhold forhindrer en lederkarriere. »Det synes jeg er vildt i det herrens år 2015,« siger adm. direktør Stig Ørskov

For 10 år siden var 28 procent af lederne i JP/Politikens Hus kvinder. Derpå satte mediehuset et arbejde i gang for at rette op på kønsfordelingen i ledelseslagene. Visionen er, at 40 procent af lederne om godt to år – i 2018 – skal være kvinder.

Men det går langsomt. I dag er andelen kun 33 procent. Det har altså taget 10 år at hente fem procent flere kvindelige ledere, og der er kun godt to år tilbage til at nå målsætningen om 40 procent.

Missionen halter

»Det er helt åbenlyst, at vi har et problem her, når man ser på tallene. Det går i den rigtige retning – men det går alt, alt for langsomt. Vi er ikke i nærheden af at nå vores egen målsætning,« konstaterer Stig Ørskov, administrerende direktør i JP/Politikens Hus.  

En del af forklaringen på, at missionen halter, kan findes i en ny intern undersøgelse. Lysten mangler hos mange kvinder. Da JP/Politikens Hus i sommer spurgte alle ansatte i koncernen, om de i fremtiden kunne tænke sig et lederjob, svarede 63 procent af de kvindelige ansatte enten klart eller forsigtigt ja. Det samme gjaldt for 72 procent af de mandlige ansatte.

[[nid:35111]]

Når Stig Ørskov er optaget af at få ansat flere kvinder i ledelseslagene, er det ikke ud fra en idé om, at det er synd for kvinderne:  

»Vi er drevet af, at det simpelthen er helt evident, at vi ikke udnytter de kompetencer, der er til rådighed i huset i dag. Der er mindst – og jeg understreger mindst! – lige så mange kloge kvinder, som der er kloge mænd. Det betyder, at vi går glip af enormt meget faglighed, hvis vi ikke får kvinderne i spil,« siger han.   

Hverken tvang eller kvoter

Stig Ørskov fortæller, at udgangspunktet for mediehusets arbejde for at få flere kvindelige ledere aldrig har været hverken tvang eller kvoter. Det tyder undersøgelser i huset på, at kvinderne ikke er interesseret i; de vil vælges på grund af deres kvalifikationer. 

»Derfor har udgangspunktet hele tiden været at animere vores organisation og de talenter, der er i organisationen, til at få mere lyst til at blive ledere. Det er desværre ikke lykkedes ret godt de første 10 år, vi har været i gang,« siger Stig Ørskov. 

Han ærgrer sig over, at der procentvis er flere mænd end kvinder, som i undersøgelsen viser interesse for at blive ledere i fremtiden. Faktisk peger tallene på, at de kvindelige ansatte har fået en anelse mindre mod på at blive ledere siden en lignende undersøgelse i 2010. 

»Det overrasker mig stadig, hvor små skridt det her bevæger sig med. Det handler jo også om, at kvinderne skal have lysten til det. Og den er stadig på for lavt et niveau til, at vi kan være tilfredse med det,« mener Stig Ørskov. 

Barrierer for ledelse

Når det kommer til spørgsmålet om, hvorfor færre kvinder end mænd i JP/Politikens Hus har lederambitioner, giver undersøgelsen nogle bud på svar. I hvert fald er der markante forskelle på de mandlige og kvindelige ansattes svar på flere af de udsagn om barrierer for ledelse, som listes op i spørgeskemaet. 

Bandt andet erklærer næsten dobbelt så mange kvinder som mænd sig enige i statementet: ”Mine familiemæssige/private forhold forhindrer mig i at søge en eventuel lederstilling lige nu.” 30 procent af kvinderne er enige i udsagnet, mens det samme kun gælder for lige knap 15 procent af mændene. 

»Jeg bliver helt ærligt personligt enormt ked af at se de tal. Det tyder jo på, at vi stadig har nogle ligestillingsproblemer på hjemmefronten, som spænder ben for kvinders ledelsesambitioner. Det synes jeg er vildt i det herrens år 2015,« siger Stig Ørskov. 

Men hvad kan JP/Politikens Hus gøre for at ændre på det?

»Jeg tror godt, at vi kan gøre noget for at afdramatisere det at være leder en lille smule. Der er ingen grund til at lægge skjul på, at det koster lidt længere arbejdsdage og en skarpere prioritering. Men man ødelægger altså ikke sin familie herfra og til evigheden. Man kan faktisk godt organisere sig ud af det – og det burde jo være lige nemt for mænd og kvinder,« siger han. 

En anden bemærkelsesværdig forskel på kønnenes svar på undersøgelsen finder man ved udsagnet: ”Der findes officielle/uofficielle netværk blandt mænd, som gør det vanskeligere for kvinder at komme i betragtning til lederstillinger.” Det statement erklærer 42 procent af kvinderne sig enige i, mens det samme kun gælder for 11 procent af mændene. 

Ørskov: Mere et spøgelse end en realitet

Her er Stig Ørskov til gengæld mindre tilbøjelig til at bakke op om opfattelsen:  

»Jeg tror, vi har at gøre med en fordom, som man skal passe på med at give mere liv, end den kan bære. Når kun 11 procent af mændene svarer, at de er enige, så er det faktisk, fordi de færreste mænd kan genkende billedet af, at der skulle eksistere den slags netværk, hvor mænd for eksempel går i sauna og er nøgne sammen. Jeg tror, det er mere et spøgelse end en realitet,« siger Stig Ørskov. 

Større enighed er der til gengæld mellem kønnenes svar på et udsagn i undersøgelsen om, at det – uanset køn – er svært at komme i betragtning til lederstillinger, fordi de ofte besættes, uden at jobbet har været slået op. Den opfattelse deler knap 61 procent af kvinderne og 52 procent af mændene.  

»Det er tydeligt, at det er noget, vi skal være opmærksomme på. Især når vi rekrutterer vores ledere internt, skal vi i højere grad tvinge os selv til en lidt mere formel og struktureret proces, hvor vi laver et opslag og på den måde gør det synligt, at stillingen er tilgængelig, og at vi gerne vil have både mænd og kvinder til at søge,« siger Stig Ørskov.  

Hvorfor gør I ikke bare altid det i dag?

»En gang imellem kan det være svært, fordi perioden, fra du siger farvel til en leder, og til der kommer en ny, kan være kostbar. Men andre gange handler det bare om, at vi har skyklapper på og rekrutterer på automatik og ud fra en forestilling om, hvem den rigtige kandidat er. Der skal vi blive bedre til at tvinge os selv til både at have en mand og en kvinde med i slutfeltet,« siger han. 

Tre konkrete initiativer for at få flere kvindelige ledere 

1. Alle fem hovedforretninger i JP/Politikens Hus (Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, Politiken, Politikens Lokalaviser og Politikens Forlag) har skullet lave en handlingsplan fra 2015 til 2018 for, hvad de hver især vil gøre for at få flere kvinder i ledelsen. 

2. Koncernledelsen har opfordret alle forretningsområder til at indstille flere kvindelige end mandlige ledertalenter til JP/Politikens Hus’ mentorprogram, hvor 20-25 ledertalenter hvert år bliver hooket op med en eksisterende leder et andet sted i huset.  

3. JP/Politikens Hus tilbyder en række kurser og seminarer – typisk for mediehusets ledere – der har fokus på kvinder og ledelse. I november var der blandt andet et lederkursus kun for kvinder. 

 

 

Kommentarer
3
Mia Riedel Lentz
04.01.16 15:35
Kvinder i ledelse
Kvinder i ledelse
Fremhævet af Journalisten
Ming Ou Lü
06.01.16 06:19
Nu, hvor talen falder på øget
Nu, hvor talen falder på øget diversitet I ledelsen kunne det være spændende at se, hvor mange danskere med anden etnisk herkomst, som sidder på lederstillinger i nyhedsbranchen. På trods af en repræsentation på omkring ni procent af befolkningen iflg. seneste tal fra dansk statistik, er indvandrere og efterkommere af indvandrere ikke særlig godt repræsenteret i ledelsen på diverse danske medier efter min bedste opfattelse.

Om det er fordi, der er få med anden etnisk herkomst, som generelt vælger journalistfaget; om det faglige og ledelsemæssige niveau hos dem med anden etnisk herkomst ikke rækker; eller ren og simple diskrimination står selvfølgelig hen i det uvisse. Det kan dog undre lidt, når vi ser så mange ikke-hvide amerikanere og briter i ledende stillinger hos anerkendte angelsaksiske medier.

Ikke desto mindre er det en side af debatten, som vores samfund sjældent rejser, når diversitet i ledelsen kommer på banen.
Fremhævet af Journalisten
Ronja Pilgaard
07.01.16 14:36
Der er en meget tydelig
Der er en meget tydelig tendens til, at vi endnu ikke ser mange personer med anden etnisk herkomst end hvid vesteuropæisk på journalistuddannelserne. De vi ser, klarer sig generelt virkeligt godt, som verden ser ud i dag - senest med en fænomenal kvinde med palæstinensiske rødder, der vandt Kravling-prisen dette år.
Hvad de gør i USA og England smitter naturligvis af på den danske mediebranche, men jeg tror faktisk ikke, det er her, du skal finde din forklaring - nok ind til videre i dit første forslag, nemlig antallet som vælger journalistfaget. Skal vi ud over den problemstilling, skal vi sætte ind et helt andet sted, end på Journalisten.dk, men derude, hvor de her børn faktisk er - på gymnasierne og i folkeskolerne. Vi skal blandt andet gøre op med myten om, at det er ihh-og-åhhh så svært at komme ind på journalistuddannelserne - hver 7. ansøger kommer ind. Det er færre end på mange ivy-league skoler i USA, men så sandeligt langt flere end på Forfatterskolen.
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen