Thomas Kingo var en æstetisk mester, og denne titel er en genistreg. I forskellen på de to små ord, "af" og "ad", kan sådan set hele digtet opsummeres: Det jordiske livs korte glæder er ingenting værd i forhold til den ideale evighed man længes mod og lever med i kraft af troen.
Ja, det handler om "af" og "ad". Når man ser f'et i "af", må man godt tænke lidt på ordet "fra". Og når man ser d'et i "ad", må man godt tænke lidt på ordene "med" og "mod". Den der kører "af" Roskildevej, ender bestemt ikke samme sted som den der kører "ad" Roskildevej. Den første kører "fra" vejen, den anden kører "med" vejen under hjulene, eller man kan sige "langs med" vejen. Og den der kører "ad" Roskilde til, kører "mod" Roskilde, altså i Roskildes retning.
"Ad" har at gøre med "ad hvilken vej", "af" har at gøre med hvad noget kommer "fra" eller kommer "væk fra". Hvis man står på femte trin af en stige, kan man gå ned "ad" den, eller man kan hoppe ned "af" den, alt efter om man bruger stigen som hjælpemiddel eller springer fra den.
"Af" går fra en fase til en anden, "ad" går via en fase og ud igen. Det er meget logisk at vi ofte ved en fejl kommer til at skrive "ud af vinduet" eller "ud af døren". Jeg gør det også selv. Det er fordi vi tænker bevægelsen indefra og ud, altså "ud af huset". Men den går via henholdsvis vinduet og døren. Vi kigger ud "af" huset "ad" vinduet, og vi går ud "af" huset "ad" døren. "Ud ad døren/vinduet" er blevet faste udtryk hvis korrekte stavemåde strider imod det billede vi ser for os. Bedre sprog, fx "ud gennem vinduet" har ringe odds på grund af økonomien i "ad", og derfor vil "af"-fejlen fortsætte.
Dansk Sprognævn har desværre gjort det valgfrit om man griner ad eller af. Jeg opfordrer til at man viser sproget den respekt at skelne: Hvis du er i rum med en anden person, kan du grine med ham, mod ham og i hans retning. Hvis du er ked af noget, er du ked på grund af noget, en årsag. Du fløjter "ad" din hund, og du fløjter "af" glæde over dit jordiske liv. •
I denne klumme lader vi sprogbetjenten Martin Lund komme efter os. I hvert nummer anholder han en ny udbredt sproglig fejl eller ugerning i journalistikken. Vi håber, han fanger dig!
Martin Lund er stud.mag. i dansk, skriver speciale om komma og har startet firmaet Retskrivningspolitiet. Han mener, at Dansk Sprognævn skal ændres fundamentalt, og han ønsker totalforbud mod grammatisk komma, hvorfor vi helt undtagelsesvist lader ham sætte sine kommaer, hvor han vil.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kunne den ”Sprogbetjent” dog ikke finde på noget andet end at belære os professionelle skrivende om ting og sager, der turde være enhver, der har bestået en studentereksamen, bekendt – som f.eks. forskellen på ad og af?
Det er da gribende, at han på en eller anden måde har fundet frem til rubrikken på Thomas Kingos digt ”Dend XI. Sang” i ”Aandelige Siunge=koors Anden Part. eller Siælens Opvækkelse til Allehaande Andagter i Allehaande Tilfælde” fra 1681, som alle jo har lige ved hånden?
Gad vist om han selv har læst hele digtet, der handler om, ja, ”Forfængelighed”!
Mere relevant havde det været blot at henvise til Retskrivningsordbogen, der har en glimrende forklaring på anvendelsen af begge det to ”svære” ord – i min udgave endda på samme opslag. Hvor svært kan det være?
Men det ville vist også have været at vise for stor foragt for os journalister, som den latterlige ”Sprogbetjent” åbenlyst anser for dumme og uvidende. Fyr den stud. (mag) og find et kvalificeret menneske, der virkelig ved noget om sproget.
Og som kommaterer korrekt, tak!