search

Som i gamle dage

Regionalavisernes redaktioner ligner et frilandsmuseum. Aviserne laves stort set som i gamle dage. I stedet for at videreudnytte artikler fra deres egen mediekoncern, skriver journalisterne de lokale historier og fylder ud med Ritzau. Det viser en undersøgelse,som Journalisten har lavet.

Regionalavisernes redaktioner ligner et frilandsmuseum. Aviserne laves stort set som i gamle dage. I stedet for at videreudnytte artikler fra deres egen mediekoncern, skriver journalisterne de lokale historier og fylder ud med Ritzau. Det viser en undersøgelse,som Journalisten har lavet.

UDVIKLING. Journalisten har undersøgt indholdet i fire regionalaviser over fem dage. Tendensen er
tydelig. Lokaljournalisterne skriver om alt fra trafikuheld over lokalpolitik til fest i sportsklubben, mens Ritzau fylder hullerne med indlands- og udlandsstof. Ligesom i gamle dage. Den ellers så omtalte revolution med videreudnyttelse af artikler på tværs af udgivelser er det – med en enkelt undtagelse – svært at finde spor af. Samarbejde inden for mediekoncernerne er tilsyneladende mere noget, man taler om, end noget, man gør.
Og det dur ikke, mener medieforsker ved RUC, Mark Blach-Ørsten. Regionalaviserne må i gang med at dele mere, hvis de skal overleve.
»Inden for de næste år vil deling af materiale eksplodere, hvilket aviserne har været meget lidt tilbøjelige til indtil videre. Men hvis de overhovedet skal have noget at udkomme med, bliver de nødt til at dele materiale internt i koncernerne. Det vil kunne spare dem en del penge at genbruge stof.«
På JydskeVestkysten har chefredaktør Peter Orry hver dag mulighed for at vælge artikler fra Danmarks største bladhus, Berlingske Media. Men han gør det stort set ikke, viser Journalistens undersøgelse. Siden december 2007 har han med en videreudnyttelsesaftale ellers haft mulighed for at vælge frit mellem artiklerne fra hele koncernen. JydskeVestkysten kan altså i princippet vælge at bringe sport fra B.T., udlandsstof fra Berlingske Tidende, erhvervshistorier fra Berlingske Nyhedsmagasin, historier om ungdomskultur fra Urban eller fra andre af Berlingske Me-dias seks landsdækkende eller seks regionale aviser. Eller fra dets talrige andre medier.
Journalistens optælling viser, at JydskeVestkysten kun bragte fem artikler på indlandssiderne fra resten af Berlingske-koncernen mod 26 egenproducerede og 76 fra Ritzau. Heller ikke eksempelvis Berlingske Tidendes omfattende udlandsdækning gør den vestjyske avis for alvor brug af. I løbet af de fem dage bragte avisen 37 Ritzau-historier og kun to fra andre medier i Berlingske-koncernen.
Er Berlingske Medias artikler for dårlige til JydskeVestkystens læsere?
»Berlingske Tidendes artikler er bestemt så gode som artiklerne fra Ritzau. Ja, det er faktisk den bedste danske landsdækkende avis lige nu. Men Ritzau vil aldrig blive overflødig for os, fordi de har en meget bredere dækning end Berlingske Tidende,« slår Peter Orry fast.
Forskellige tidspunkter for deadline er den væsentligste årsag til den lille videreudnyttelse mellem den vestjyske avis og redaktionen i Pilestræde. Det problem er de to redaktioner dog i gang med at finde en løsning på, forsikrer han.
»Vi ville faktisk gerne bringe flere Berlingske-nyhedshistorier, og kan vi få en Berlingske-historie, tager vi hellere den i stedet for en Ritzau-historie,« forklarer Peter Orry, der er mere interesseret i stof fra Berlingske Tidende, Erhvervsbladet og B.T. end for eksempel Århus Stiftstidende og Randers Amtsavis.
»De andre lokalaviser er knap så interessante, fordi de laver lokalt stof fra deres egne områder.«

DEN MARKANTE UNDTAGELSE i undersøgelsen er Århus Stiftstidende, som er en del af Midtjyske Medier. Avisen henter et større antal lokale historier fra Randers Amts Avis. Til gengæld bruger Århus Stiftstidende ligesom JydskeVestkysten sjældent Berlingske Tidendes mange indlands-, udlands- og kulturhistorier, viser Journalistens undersøgelse.
Ifølge avisens chefredaktør Dorthe Carlsen efterlyser hendes læsere ikke den type historier, som Berlingske Tidende kan tilbyde.
»Som udgangspunkt er vi en lokalavis, og derfor er det begrænset, hvad vi bringer af landshistorier. Vi ved fra fokusgrupper, at vores læsere ikke efterspørger lands- og internationale historier, men foretrækker de lokale historier,« forklarer chefredaktør Dorthe Carlsen.
Århus Stiftstidendes læserskare skal snart til at læse nogle af de samme historier som læserne i Vestjylland. Berlingske Medias koncerndirektør Lisbeth Knudsen meddelte i april, at Midtjyske Medier fremover skal dele artikler i endnu større grad på tværs af sine fem lokale avisredaktioner. En stor fællesredaktion placeret i Viborg skal skrive fællesartikler, som de lokale reaktioner bagefter skal finde lokale vinkler og kilder til. Samtidig skal centralredaktionen i Viborg redigere indlands-, udlands- og erhvervsstof til de lokale aviser. Det er alt sammen en del af en spareplan på 60 millioner kroner, som førte til protester og strejker på flere af koncernens lokalaviser. Men spareplanen er nødvendig, mener Lisbeth Knudsen:
»Planen er ikke bare en spareplan for i år, men er tænkt som en fundamental ændring af avisernes økonomiske forhold. Der er jo ingen grund til at lave den samme historie på flere forskellige redaktioner, når mange større regionale historier kan laves centralt og perspektiveres undervejs på lokalredaktionerne.«
Det var avisens tidligere chefredaktør – den nuværende chefredaktør på Fyens Stiftstidende – Per Westergård, som indførte de første videreudnyttelser af materiale med Randers Amts Avis efter Århus Stiftstidendes fusion med De Bergske Blade i 2007. Fra sit kontor i Odense ser han videreudnyttelse som en uundgåelig udvikling. Han forhandler derfor lige nu om en aftale med Fyns Amts Avis om at dele materiale. De to aviser samarbejder i forvejen om it, administration og annoncesalg.
»Det er klart, at når krisen kradser, er vi motiverede til at dele nogle fælles ting, uden at aviserne mister deres særkende. Det handler naturligvis om at skære ned på journalister for at spare penge på bundlinjen,« siger Per Westergård.

EN KLOG PRIORITERING AF RESSOURCER. Det mener professor i medieledelse Anker Brink Lund om Midtjyske Mediers planer om at dele langt flere artikler mellem koncernens aviser.
»Man kan koge det ned til at sige: "Hvor lidt kan man meningsfuldt slippe af sted med at lave selv på lokalredaktionerne?" Selvfølgelig skal man ikke centralisere al lokaljournalistik, men der er rigtig meget, som man bare fylder på,« mener Anker Brink Lund.
Men regionalaviserne skal netop leve af en intens dækning af det lokale liv, mener Peter From Jacobsen, fagmedarbejder i lokal- og borgerjournalistik på UPDATE ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Derfor ser han ikke Midtjyske Mediers planer som en gangbar vej.
»Lokaljournalistik bør ikke baseres for meget på generelle temaer og bare vedhæftes en lokal case-historie. Det er ikke den rette substans i lokaljournalistik,« advarer han.
Et andet område, hvor lokaljournalistikken kan minde om et frilandsmuseum, er brugen af mail-adresser og henvisninger til internettet. Ifølge Journalistens undersøgelse har kun omkring halvdelen af de egenproducerede artikler en direkte mailadresse til journalisten, og kun et fåtal af artiklerne har en henvisning til internettet.
Det er udtryk for, at man ude på redaktionerne stadig arbejder med en skarp opdeling mellem papir- og internetlæsere, mener Peter From Jakobsen:
»Papirmediet og webmediet lever deres egne selvstændige liv, og man opretholder mest af alt papiravisen, fordi der stadig er et publikum til det 25 år endnu hos de ældre læsere.«
Papiravisens tid er ved at rinde ud til fordel for internettet, fastslår Mark Blach-Ørsten. Derfor ser han den beskedne brug af webhenvisninger og direkte mailadresser som uheldig, hvis ønsket er at lokke papiravisens læsere over på internettet. Men det er forkert at tro, at man kan få de yngre læsere ind via papiravisen, mener han.
»De unge har lært, at de kan få nyhederne gratis på internettet. Det gør, at regionalaviserne mangler at fremtidssikre sig, og de har ikke en strategi, der rækker ud over de næste 25 år. Så når papiraviserne inden længe ikke længere tjener penge ind, har de ikke opbygget en profitabel forretning på internettet,« siger Mark Blach-Ørsten.
Derfor er regionalavisernes livslinje stadig mediestøtten. Det mener Peter From Jakobsen om distributionsstøtten og momsfritagelsen, der hvert år sender millioner af skattekroner direkte ned i mediehusenes pengekasser. Men mediestøtten er bundet til papiraviserne. Det er med til at fastholde, at avisen laves "som i gamle dage" i stedet for at tilskynde til at udvikle sig og få fat i de unge læsere, mener Peter From Jakobsen.
»Mediestøtten er selvfølgelig med til at udsætte en udvikling, som ellers ville komme hurtigere,« siger han.
Fremtidsperspektivet er derfor enkelt, mener Mark Blach-Ørsten:
»Hvis de ikke temmelig hurtigt begynder at få fat på yngre, potentielle læsere, vil aviserne simpelthen dø ud. Men inden da vil der sikkert komme en del sammenlægninger for at opnå stordriftsfordele og simpelthen overleve lidt endnu.« •

 

SÅDAN GJORDE VI:

Journalisten har læst de fire regionalaviser Århus Stiftstidende, JydskeVestkysten,
Fyens Stiftstidende og Nordjyske Stiftstidende i fem hverdage og optalt, om artiklerne var egenproducerede, produceret internt i mediekoncernen eller af et nyhedsbureau. Vi har også talt om der til artiklerne var en mailadresse til journalisten, en webhenvisning eller en opfordring til at debattere på avisens website.

 

SÅDAN ER EJERSKABSFORHOLDET FOR DE
FIRE REGIONALAVISER:

Århus Stiftstidende er en del af Midtjyske Medier, som er ejet af Berlingske Media.

JydskeVestkysten er en del af Syddanske Medier, som er delvist ejet af Berlingske Media.

Fyens Stiftstidende er selvejende, men har et økonomisk samarbejde med Fyns Amts Avis gennem Fynske Medier.

Nordjyske Stiftstidende er hovedaktiviteten for Nordjyske Medier, som også driver en række lokalradioer, internetsider og lokale ugeaviser.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen