Det var i forvejen mere besværligt for freelancejournalist Christina Ehrenskjöld at få aktindsigt i dokumenter ved domstolene end for hendes kolleger, der er ansat på et medie.

Men nu bliver det også dyrere at dække krimistoffet som freelancer end som ansat.

”Jeg mener virkelig ikke, at det kan være rimeligt. Dem med færrest ressourcer skal betale mere end de store. Det er helt vanvittigt,” siger Christina Ehrenskjöld, der tidligere har været ansat hos blandt andet Ekstra Bladet, indtil hun sprang ud som selvstændig for tre år siden.

Forskelsbehandlingen af journalister bliver et resultat af den politiske aftale om den nye medieombudsmand, hvis den bliver implementeret, som det er beskrevet i aftalen.

For i forbindelse med aftalen om medieombudsmanden blev det besluttet at sløjfe gebyret på 150 kroner for at få udleveret et dokument ved domstolene. Men det gælder altså kun medier tilmeldt Pressenævnet.

Men for Christina Ehrenskjöld, der i årevis har haft krimistoffet som sit stofområde, bliver hvert dokument ved med at koste 150 kroner. Hun kan nemlig ikke tilmelde sig selv eller sin virksomhed til Pressenævnet.

”Det bliver meget udtalt, at der kan være tale om et A- og et B-hold inden for journalister. Hvis det er et meget stort sagskompleks, er det rigtig mange retsbøger. Det kan godt vælte budgettet for en selvstændig,” siger Christina Ehrenskjöld.

Mere besværligt

I løbet af sine tre år som selvstændig har Christina Ehrenskjöld oplevet, hvordan man som freelancejournalist kan være nødt til at tage flere omveje for at få adgang til dokumenter.

For domstolene må faktisk ikke udlevere dokumenter til en journalist, hvis vedkommende ikke arbejder for et medie, som er tilmeldt Pressenævnet og dermed er underlagt medieansvarsloven.

I praksis kan politi- og retskredse derfor bede om en redegørelse eller en erklæring fra et medie om, at en freelancejournalist arbejder på en historie fra mediet.

”Det tager tid, det er besværligt, og det er ikke nødvendigvis noget, der kan lade sig gøre,” siger Christina Ehrenskjöld.

Virkeligheden er den, at freelancejournalister ikke altid på forhånd har en aftale med et medie, og at en historie skal researches, før den kan sælges til et medie.

”Det er blandt andet derfor, det hedder research. Man undersøger som journalist ting, før der nødvendigvis er en historie,” siger hun.

Aftaler kan være en hæmsko

Samtidig har Christina Ehrenskjöld oplevet, at politi- og retskredse har betinget sig, at dokumenter skal sendes til et medies e-boks. Det betragter hun som noget, der kan forsinke og potentielt være skadeligt for hendes muligheder for at sælge en historie.

”Jeg mener, at det er utidigt, at min research bliver delt med et medie, uden at jeg selv har haft mulighed for at gå i dybden med indholdet.”

Samtidig kan en forhåndsaftale med et medie også være en hæmsko for en freelancers forretning, påpeger Christina Ehrenskjöld. For der er forskel på, hvad forskellige medievirksomheder vil honorere arbejdet med.

“Derfor ville det være uheldigt, at mit indledende arbejde endte hos Berlingske, hvis jeg i sidste ende kunne få en bedre aftale med Podimo,” nævner hun som eksempel.

”Jeg ville være rigtig glad, hvis forbundet gad slå et slag for os freelancere på det her område,” siger hun.

Uholdbart

Hos Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation (DJ) mener man også, at der er tale om et uholdbart problem.

”Der er mange freelancere og produktionsselskaber, der bruger aktindsigt i den indledende fase af deres research, før de kan sælge til eller har en aftale med et massemedie,” siger Lise Møller Schilder, næstforperson i DJ.

”Samtidig er der et politisk pres for, at produktioner til DR og TV 2 bliver lagt ud til eksterne produktionsselskaber, og freelancere bliver jo brugt i stor stil på massemedier. Så hvis vi ikke skal indskrænke, at der kan laves kritisk journalistik med afsæt i den type oplysninger, så skal der laves en løsning,” fortsætter hun.

Præcis hvad løsningen bør være, har forbundet ikke gjort op med sig selv.

For adgangen til dokumenterne fra domstolene er reguleret i retsplejeloven, der henviser til, at det er medier, der er underlagt medieansvarsloven, som kan få dem udleveret.

”Og jeg kan jo godt forstå, at der er en afgrænsning, så alle ikke har adgang. Det kræver jo, at materialet bliver udleveret til nogen, der har et etisk ansvar. Så det er kompliceret, og jeg kan godt forstå, at der ikke er fundet en løsning. Men vi skal have fundet en løsning på det,” siger Lise Møller Schilder.

Arbejdede for løsning for fem år siden

DJ har før talt om at finde en løsning på problemet med adgangen til dokumenter fra domstolene for produktionsselskaber og freelancejournalister.

Tilbage i 2021 beskrev flere produktionsselskaber, der ligesom freelancejournalister ikke kan blive tilmeldt Pressenævnet, over for Journalisten, at de var begyndt at opleve, at domstolene og politikredsene var blevet mere opmærksom på, at de faktisk ikke må udlevere dokumenter til dem.

Dengang udtalte den daværende formand for Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation, at det er, som om retsplejeloven ikke er fulgt med medieudviklingen. Derfor ville DJ, lød det dengang, arbejde for, at indholdsproducenter kan få aktindsigt på samme vilkår som journalister ved medier, der selv udgiver.

Lise Møller Schilder, der blev valgt til posten som næstforperson sidste år, ved ikke, hvad der er sket siden.

”Men faktum er, at det ikke er lykkedes,” konstaterer hun.