Det plejer at forløbe problemfrit, når Bermuda Production beder om at få aktindsigt i en dom eller et anklageskrift i forbindelse med et dokumentarprojekt.

Men i slutningen af april blev produktionsselskabet mødt af et afslag, da en journalist på en dokumentar søgte aktindsigt i et anklageskrift ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Begrundelsen lød, at Bermuda Production ikke er omfattet af medieansvarsloven, fordi selskabet ikke er anmeldt hos Pressenævnet.

Samme begrundelse på et afslag fik selskabet fra Retten i Kolding i sidste uge, da der var forsøgt at få aktindsigt i en dom afsagt tilbage i 2007.

”Et unødvendigt benspænd”

Det fremgår af retsplejeloven, at man for at få særlige rettigheder som journalist skal arbejde for et medie, der er omfattet af medieansvarsloven og har en ansvarshavende redaktør.

Men som produktionsselskab kan man ikke blive meldt ind under Pressenævnet og dermed medieansvarsloven, og derfor kan man altså ikke få aktindsigt i dokumenter fra domstole og politi.

Alligevel har Thomas Gade, redaktionschef hos Bermuda Production, ikke tidligere oplevet at få afslag på aktindsigt ved domstolene eller politiet. Det forløb helt uden problemer at få aktindsigt, da han sammen med to kolleger producerede en dokumentarserie om Emilie Meng for DR.

”Det er jo rigtigt nok, at man som journalist på et produktionsselskab ikke har ret til det. Det kom bare bag på mig. Det er, som om det pludselig er opstået i foråret i år,” siger han.

I det første tilfælde har Bermuda Production kunnet løse problemet ved at inddrage TV 2, som bliver aftager på dokumentaren. Til den anden historie har selskabet endnu ikke en køber, men har snakket med TV 2 om et lignende emne og regner derfor med, at TV 2 også vil stå inde for den.

”Det virker bare som et unødvendigt benspænd, og det er også en arbejdsbyrde for TV 2, at vi skal kontakte dem, hver gang vi skal bruge en aktindsigt,” siger Thomas Gade.

Han anerkender, at domstolene og politiet blot håndhæver loven, men er uforstående over for, hvorfor det lader til, at der er blevet ændret praksis.

”Det, jeg undrer mig over, er, at de pludselig håndhæver det nu,” siger han.

Kan gå ud over produktioner

Også på Nordisk Film TV spærrede redaktionschef Vibe Nørgaard øjnene op, da Retten i Lyngby lige inden sommerferien afviste at give aktindsigt i en retssag, der blev afsluttet i 2016.

”Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har fået den begrundelse før. Der har tidligere været afslag på grund af for eksempel følsomme oplysninger, men det med medieansvarsloven har jeg aldrig oplevet før,” siger Vibe Nørgaard.

”Vi har prøvet at melde os ind i Pressenævnet, men det kan vi ikke,” siger Vibe Nørgaard.

I det konkrete tilfælde har Nordisk Film TV endnu ikke en køber af dokumentaren og kan derfor ikke bede for eksempel DR eller TV 2 om at stå som afsender på anmodningen om aktindsigt. Til gengæld handler dokumentaren om hovedpersonen selv, der derfor kan søge aktindsigt i sin egen sag. Der vil dog være tilfælde, hvor det ikke kan lade sig gøre, og produktionsselskabet derfor ikke kan få aktindsigt.

”Vi skal bruge dem relativt ofte, og vi sidder med en del projekter, hvor det er nødvendigt med aktindsigt. Det kan være meget svært at lave et program uden aktindsigt, fordi du mangler en del af researchen, og det bliver så et ufuldstændigt grundlag,” siger Vibe Nørgaard og tilføjer:

”Der er ting, man simpelthen ikke kan lave uden at få aktindsigt.”

For Nils Giversen, producent på produktionsselskabet Impact, er problemstilling ikke helt ny. Han løb blandt andet ind i den, da han hos Final Cut for Real var i gang med at lave en dokumentar om angrebet på Krudttønden og synagogen, der skulle sendes hos DR.

”Jeg kan godt se den juridiske og formelle udfordring. I gamle dage kunne jeg bare ringe og sige, at jeg gerne ville have det hele, men så er der nogen, der er begyndt at kigge på juraen. Jeg har forståelse for, at det blev bøvlet, og derfor er det vigtigt at få en løsning, som holder for os alle sammen,” siger Nils Giversen.

Retsplejeloven er ikke fulgt med medieudviklingen

Hos Dansk Journalistforbund er man bekendt med problemstillingen, og formand Tine Johansen pointerer, at den ligeledes rammer freelancejournalister og selvstændige, der ikke nødvendigvis arbejder for et bestemt medie.

”Det er, som om vores retsplejelov ikke er fulgt med medieudviklingen i Danmark. Vi skal kigge på, hvordan vi får opdateret retsplejeloven, så den passer til den medievirkelighed, der er nu,” siger Tine Johansen.

”Udgangspunktet i den var rigtig godt, nemlig at dem, der var udgivere, kan forpligte sig til at følge medieansvarsloven ved at tilmelde sig Pressenævnet. Det er en måde, vi sikrer os, at man efterlever de presseetiske regler, og at man kan klage over indhold,” siger hun.

Det er vedtaget politisk, at DR skal lægge mere af sin indholdsproduktion ud til eksterne produktionsselskaber, og de havner så ifølge formanden i et mærkeligt limbo.

”De har ikke den samme adgang til indsigt, fordi de ikke kan fremvise dokumentation på, at de er tilmeldt Pressenævnet,” siger Tine Johansen.

Skal behandles efter presseetiske regler

Dansk Journalistforbund vil arbejde for, at indholdsproducenter kan få aktindsigt på samme vilkår som journalister ved medier, der selv udgiver. Det skal dog ske på en måde, så der er en sikkerhed for, at materialet bliver behandlet efter de presseetiske regler, fremhæver Tine Johansen.

”Det kunne være en løsning, at man skal fremvise sit pressekort fra DJ,” siger hun.

I det hele taget mener formanden, at retsplejeloven trænger til et eftersyn med henvisning til, at journalister skal betale for at få aktindsigt ved domstolene, og at det ikke er til at få indsigt i bilag og i optagelser til brug i domsbogen.

Hun kommer samtidig med en opfordring til de journalister, der oplever udfordringer i forhold til loven:

”Det er vigtigt at sige til, når man oplever de her ting, så vi kan få ændret på det,” siger hun.