Der er ingen tvivl om, at pressens formidling af retssager har væsentlig betydning for gennemførelsen af princippet om offentlighed i retsplejen, og der kan være behov for at se retsplejeloven igennem.

Sådan lyder det i et skriftligt svar fra Justitsminister Nick Hækkerup (S) til SF’s retsordfører, Karina Lorentzen.

Svaret kommer, efter at Journalisten i september beskrev, at journalister på landets produktionsselskaber er afskåret fra at få aktindsigt i ældre domme og anklageskrifter ved landets domstole og anklagemyndigheder. Det skyldes, at produktionsselskaberne ikke er og ikke kan blive meldt ind i Pressenævnet, fordi de ikke selv er udgivere. Ifølge retsplejeloven er det et krav, at man arbejder for et medie underlagt medieansvarsloven for at få aktindsigt i den slags sager.

Ansatte og chefer ved flere produktionsselskaber og Dansk Journalistforbund (DJ) opfordrede i den forbindelse til, at retsplejeloven bliver revideret til det mediebillede, vi har i dag. Og det er justitsministeren ikke afvisende over for:

”Mediebilledet i dag er under konstant forandring, og det er derfor relevant løbende at overveje, om der er behov for at ændre retsplejelovens regler om aktindsigt,” skriver Nick Hækkerup i sit svar.

Der skal kunne blive placeret et ansvar

Det er dog ikke en ændring, der bare lige bliver lavet, tilføjer Nick Hækkerup:

”Hensynet til offentlighed i retsplejen skal dog afvejes over for hensynet til beskyttelsen af følsomme personoplysninger, og det er i den forbindelse afgørende, at der kan placeres et ansvar, såfremt de udleverede oplysninger misbruges,” skriver han og tilføjer:

”Produktionsselskaber er ikke omfattet af medieansvarslovens bestemmelser om strafansvar for mediernes indhold, og spørgsmålet om, hvorvidt man skal ændre retsplejelovens regler om aktindsigt, kræver derfor grundige overvejelser.”

Dansk Journalistforbunds formand, Tine Johansen, sagde i september, at man fra forbundets side vil arbejde for, at indholdsproducenter kan få aktindsigt på samme vilkår som journalister ved medier, der er tilmeldt Pressenævnet.

Også hun mener, at det skal sikres, at oplysninger og materialet bliver behandlet efter de presseetiske regler.

”Det kunne være en løsning, at man skal fremvise sit pressekort fra DJ,” sagde hun.

Problemer i researchfasen

Produktionsselskaberne kan primært komme i klemme, når de er i gang med researchfasen til et program eller en dokumentar.

I researchfasen har selskabet ikke nødvendigvis en køber til projektet og kan derfor ikke blot bede for eksempel DR eller TV 2 om at bede om aktindsigten på deres vegne.

”Vi skal bruge dem relativt ofte, og vi sidder med en del projekter, hvor det er nødvendigt med aktindsigt. Det kan være meget svært at lave et program uden aktindsigt, fordi du mangler en del af researchen, og det bliver så et ufuldstændigt grundlag.”

”Der er ting, man simpelthen ikke kan lave uden at få aktindsigt,” sagde Vibe Nørgaard, redaktionschef ved Nordisk Film TV, i september.