I dagens retsmøde i Se og Hør-sagen var det blevet tid til at inddrage kreditkortkilden PBH – eller den såkaldte tys-tys-kilde – i sagen.   

Men kildens fortælling til retten kom i form af højtlæsning af hans forklaringer under afhøringen hos politiet, kort efter at sagen brød ud i foråret 2014. Kreditkortkilden afviser nemlig indtil videre at udtale sig i retten, og derfor greb anklagemyndigheden i dag til at dokumentere hans forklaringer til politiet.

PBH’s forsvarer, advokat Michael Juul Eriksen, gjorde opmærksom på, at udtalelserne til politiet var afgivet, efter at en repræsentant for anklagemyndigheden dengang havde sagt, at han risikerede anholdelse og krav om fængsling, hvis han intet sagde.

Det gjorde han så, men selve problematiseringen af afhøringen hos politiet betød, at retten i en kendelse fastslog, at det var i orden at fremlægge indholdet af politirapporterne, da man ikke ved, om PBH faktisk vil lade sig afhøre i retten.

Tip-honorar fristede kreditkortkilden

PBH har således fortalt politiet, at han ikke har nogen egentlig it-uddannelse. Han blev efter en årrække i Københavns Kommune ansat i PBS. Han var systemoperatør med adgang til ”alle de oplysninger, han blev beskyldt for”.

Han gik fra ansættelsen i PBS direkte til en ansættelse i IBM, der udførte opgaver for NETS, og han havde således aldrig været ansat i NETS.

Han bekræftede, at han selv havde henvendt sig til Tip-telefonen på Se og Hør og givet oplysninger om prins Joachims og prinsesse Maries bryllupsrejse-bevægelser i Canada. Det førte til samarbejdet med journalisterne Kasper Kopping og Ken B. Rasmussen, der fik hans oplysninger på sms. Han spurgte konkret til, om den slags tip blev honoreret. Det var der ikke tvivl om.

Centralt i sagen står mødet på chefredaktør Henrik Qvortrups kontor den 24.6.2008 klokken 11:00. Til politiet sagde PBH, at Qvortrup ved mødets start havde takket ham for hans bidrag omkring bryllupsrejsen. De talte om, at Se og Hør kunne komme med forespørgsler på folk, og de aftalte et beløb på 10.000 kroner om måneden for at ”stå til rådighed”. Mødet var første og eneste gang, han mødte Qvortrup, men han huskede, at chefredaktøren havde forsøgt at spise ham af med 5.000 månedligt.

Nets-sikkerhedschef: Kilden efterlod sig spor

Sikkerhedschef hos Nets, Morten Ingvard Jensen, fortalte som vidne om de undersøgelser, der gik i gang, da man i avisen kunne læse, at en medarbejder havde leveret oplysninger til sladderbladet.

Den korte version er, at systemoperatør PBH efterlod sig spor, når han loggede sig på med andre end sit eget password. På grund af disse spor kunne den tekniske gennemgang konkludere, at kreditkortkilden startede sin virksomhed med to scoops for Se og Hør.

Først var der bidraget til den kongelige bryllupsrejse i 2008 – som også en kilde i SAS havde tippet om – dernæst orienterede han om, at tv-journalisten Line Baun Danielsen var på rejse i Berlin sammen med folketingsmedlem Morten Helveg Petersen. Det tip kom få dage efter mødet med daværende ansvarshavende chefredaktør Henrik Qvotrup, som førte til forståelsen om at stå til rådighed.

Tirsdag skal Line Baun Danielsen og Morten Helveg Petersen udtale sig som ”offervidner”. Også operamennesket Kasper Bech Holten skal høres om sine indtryk af denne tætte overvågning, som han var udsat for med kreditkortkildens assistance.

Erstatningssager lurer i det fjerne

Under afhøringerne af sikkerhedsholdet hos Nets kom man ikke ind på, om selskabet havde haft tilstrækkeligt styr på sine databaser til at undgå misbrug. Spørgsmålet er af betydning i en forventet erstatningssag, som ventes rejst af de overvågede.

Når straffesagen mod de fortsat seks tiltalte er forbi engang sidst i november, er der stor sandsynlighed for, at den næste proces går i gang. Det drejer sig om den eventuelle krænkelse, som ligger i at have været overvåget så tæt på, som kreditkortkilden kom i datasystemerne på Nets/IBM i perioden mellem 2008 og 2011.

Når dommer og domsmænd i straffesagen siger, at overvågningen ikke var retmæssig, er der mulighed for at søge erstatning for tort og lidelse. Erstatningssagen kan rettes mod Nets/IBM, mod Aller Media A/S eller mod de enkelte involverede.

Folk med indsigt i området siger, at der er gode muligheder for forligsmæssige erstatninger fra Aller Media A/S, men også at flere af de krænkede finder det nødvendigt med en retssag, så man i fuld offentlighed får fastslået, hvad det koster at krybe så tæt på.