Efter at har været tilknyttet SBS on/off i omkring 10 år har radioværten Dan Rachlin fået at vide, at han skal ud og finde nyt arbejde i slutningen af marts. I går blev Dan Rachlin nemlig fyret som vært på NOVA FM af SBS Radio. Og det er ikke første gang, skriver radioassistant.dk.
»Det må være en slags jubilæum! Jeg er blevet fyret på SBS Radio/ Nova FM for 117. gang,« siger Dan Rachlin.
Den 2. april 2013 lancerer SBS en ny radiostrategi med fem profilerede radiokanaler, som skal styrke kanalerne i kampen mod DR.
Til radioassistant.dk undrer Dan Rachling sig over, at man skiller sig af med en så fleksibel og erfaren radiomand – som endda kun har været freelanceansat.
»Jeg elsker jo radio,« siger han.
Dan Rachlin tror dog ikke, at han får svært ved at klare sig. Han er blandt andet en populær DJ til firmafester og på klubber.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
.';