I eftermiddag uddeles Cavlingprisen for 72. gang.

Sidste år gik prisen til Eva Jung, Simon Bendtsen og Michael Lund fra Berlingske, for deres artikelserie om Danske Banks milliard-hvidvask. En serie, der i begrundelsen fra komitéen beskrives som afslørende.

Og kigger man tilbage på Cavling-vinderne, er det også denne type journalistik, der har domineret de seneste mange år. Det viser en undersøgelse lavet af Ida Willig, der er professor i journalistik og demokrati ved Roskilde Universitet. Hun har i en videnskabelig artikel analyseret Cavling-komitéens begrundelse for valg af vindere fra 1945 til 2016 og ud fra denne analyse opstillet tre idealtyper for journalistikken:

Den formidlende, den dagsordensættende og den afslørende.

”Når man kigger på det historisk, kan man se tre idealer, der har forskellige pladser i historien. De fylder forskelligt fra tid til anden. De seneste år kan man se, at det er det afslørende element, der har fyldt mest,” siger Ida Willig.

Hun forklarer, at det i Cavlingprisens første år var det formidlende ideal, der dominerede, derefter blev det den dagsordensættende, og nu er det den afslørende journalistik, der dominerer. Hvornår de forskellige perioder erstatter hinanden, er ikke til at sige præcist. De har en historisk flydende overgang, fortæller hun. Men kigger man på de vindende projekter siden årtusindskiftet, er det tydeligt, at det afslørende element fylder i langt de fleste.

Sejren er ikke sikker

Blandt de nominerede i år findes der både afslørende og formidlende projekter. Og ifølge Ida Willig indeholder et Cavling-vindende projekt ofte mere end et af de journalistiske idealer.

”Man kan ikke forestille sig en Cavling-vinder, der ikke i nogen grad lever op til alle tre idealer. De har tit elementer af andre idealer i sig,” siger hun.

I år er de nominerede Line Vaaben fra Information for artikelserien ’1.417 drab i Danmark’, Sune Engel Rasmussen for sin bog ’Nyt Blod – portræt af Afghanistans Generation 9/11’, Tea Krogh Sørensen og Morten Pihl fra Jyllands-Posten for deres artikelserie ’Det store sundhedssvigt’, og Louise Drivsholm, Martin Bahn og Lasse Skou Andersen fra Dagbladet Information for artikelserien ’Oksekødsrapporten’.

Men det er på ingen måde umuligt, at det bliver et formidlende projekt, der render med sejren, selv om fokus de senere år har været på afslørende journalistik, mener Ida Willig.

Vil du synes, det er fuldstændigt overraskende, hvis det ikke er et afslørende projekt, der vinder prisen i morgen?

”Nej, det vil jeg ikke,” siger hun.

Større projekter vinder oftere 

En anden tendens har også domineret de senere år. Der er i begrundelsen for mange af de Cavling-vindende projekter lagt vægt på, at det har været en serie eller et større stykke arbejde, der er blevet lavet.

Det viser Ida Willigs gennemgang af begrundelserne for vinderne fra 2004 til 2016.

”De seneste år er kvantificering blevet en del af begrundelsen for Cavling-komitéens valg af vinder. Hvor der før i tiden blev lagt væk på kvalificering, og hvor vinderprojektet blandt andet blev beskrevet som ypperlig journalistik eller fremragende arbejde, som er kvalitative beskrivelser, bliver der nu lagt mere vægt på kvantiteten,” siger hun.

Rettet den 6/1 klokken 8:58: Cavlingprisen er kun blevet uddelt 72 gange og ikke 74 gange, som der oprindeligt stod i artiklen. Tor år er prisen ikke blevet uddelt.