search

Retorikeren: Prioritér mere tid og færre historier

Mange journalister kunne have godt af et kursus i analyse, siger retoriker Marie Lund, der efter mange år som kilde stadig ikke forstår, hvorfor medierne insisterer på hurtighed frem for alt

»Journalister arbejder altid. De arbejder også hurtigt, og de kan sjældent nå at komme ret dybt ned i det, de arbejder med. Under valgkampen så jeg tilfældigvis et indslag i TV Avisen, hvor en reklamemand gik rundt i København, slog ud med armene og snakkede lidt om Konservatives ’STOP’-valgkampagne. Det var et døende parti, sagde han, så en hvilken som helst omtale ville være bedre end ingen. Og så fik han sagt en lille smule om alle de andre partiers kampagner. Det var alt, de nåede.«

[[nid:34222]]

»Nu sidder jeg så og læser mine studerendes opgaver, og tre har skrevet om netop den kampagne. Den ene er en stilistisk opgave, som ser på den neologisme, der er på spil med ord som ’naziislamisme’, den anden analyserer de modkampagner, der opstod, og lægger vægt på forskellige humorfunktioner, mens den sidste opgave handler om, hvodan Pape og Khader tog ud og forsvarede kampagnen. Den analyserer det indskrevne publikum og de apologiske strategier. Og du kan nok høre, at når jeg fortæller om det, så insisterer jeg på at fortælle om det teoretiske grundlag, og det er sikkert rigtig træls, for normalt når jeg taler med journalister, så gider I ikke høre på det. I vil bare høre min mening. Men nu insisterer jeg for ligesom at sige, at de her tre opgaver går i dybden. Når man sammenligner med det, jeg bliver præsenteret for i TV Avisen, er indslaget en tynd kop te. Og det synes jeg desværre er ret symptomatisk for journalistikken i dag.«

Meget journalistik er forudsigeligt og kedeligt

»Der er meget kedeligt og forudsigeligt journalistik. Journalistik, hvor man ikke gider læse artiklen færdig. I forbindelse med tv-debatter bliver det igen og igen nævnt, at vi ikke bliver klogere af dem: Der er meget skænderi, og det er træls at se på. Det er åbenlyst, at der er store problemer i journalistikken, men jeg vil sige, at når jeg en sjælden gang læser et simpelt interview eller hører en simpel debatstyring i lokalradioen, så får jeg lidt tiltro til jer. I går læste jeg en artikel i Jyllands-Posten, hvor jeg tænkte: Her er altså en, der kan sit journalistiske håndværk. Det var en journalist, der gennem hele artiklen formåede at holde en kritisk vinkel. Den handlede om, at Naser Khader havde sagt, at Islamisk Stat er blevet mainstream i Danmark, og så blev journalisten ved med at holde fast i ordet ’mainstream’. Sådan noget synes jeg er godt. Når man kan mærke, at journalisten virkelig er uenig. Eller indigneret. Når man kan mærke, at der er en ægte, kritisk vinkel, så virker journalistikken stadig.«

»Det er kedeligt at sige, men jeg savner grundighed og fordybelse i rigtig meget journalistik i dag. Især når det gælder brugen af eksperter. Jeg oplever jo selv at blive ringet op som ekspert, og jeg tænker ofte: ”Hvis vi skal snakke om den her debat, hvorfor ringede du så ikke dagen før? Du vidste jo godt, at debatten ville komme.” Der er mange journalister, der tilsyneladende ikke har respekt for, at man skal tænke sig om, før man siger noget. Man skal analysere. Det virker tit, som om at det bare skal gå hurtigt, og man skal bare have en mening om et eller andet.«

»I ulejliger en masse eksperter og vil meget gerne sige, at de er professorer og ph.d.’er, men I er ikke så flinke til at give dem tid til at tænke sig om og respektere, at eksperters force jo er, at de har en analytisk og teoretisk baggrund – ikke at de bare kan producere meninger.«

Lidt mere eftertanke – og lidt mere kritik

»En gang imellem kunne jeg godt tænke mig flere journalister, der så at sige dykker ned under problemstillingen. Det er rart, når man kan fornemme, at journalisten selv har et kritisk blik på det, vedkommende undersøger eller formidler. Den anden dag læste jeg en artikel, som simpelthen bare var en parafrase af en Twitter-debat. Så sagde Helle Thorning-Schmidt det i en tv-debat, og så var der en på Twitter, der skrev, at det var diskriminerende over for mænd, og artiklen sluttede så med, at Anne Sophia Hermansen mente noget, og en eller anden mente noget andet. Så var den artikel slut. Men i virkeligheden ville jeg hellere læse en artikel om, hvad kvaliteten af en Twitter-debat er. En gang imellem kunne man godt tænke sig, at der var lidt mere tid til eftertanke fra journalistens side – og lidt mere kritik.«

»Journalistikken ville have godt af mere analyse og flere analytiske begreber fra retorikken. For eksempel skal journalisten, når han eller hun går ind og styrer en debat eller skriver en artikel, gøre sig klart: Hvad er formålet med det, jeg skriver? Det lyder simpelt, men det er det sådan set ikke, for det kan godt være en svær analyse. Tag en tv-debat. Hvad er formålet med en tv-debat? Skal vi lave et show, hvor folk skælder hinanden ud, så vi kan underholde tv-seerne, eller skal vi lave en demokratisk debat, som gør, at dem, der ser det, bliver oplyste? Det handler om publikumskonstruktion: Konstruerer vi dem som deltagere eller som passive tilskuere til nogle eksperter, der diskuterer teknikaliteter? Jeg savner en analytisk baseret erkendelse af: Hvad er publikum, og hvad er formålet med den her debat, i forhold til hvad publikum skal. Hvordan konstruerer vi publikum, når vi taler i framede ord og tekniske termer, som meget få mennesker alligevel ved hvad betyder?«

»Hvorfor gør I i det hele taget publikum til tilskuere? Hvorfor ikke til vælgere, borgere og deltagere i den demokratiske diskurs? Nogle gange prøver man, og så bliver det fortolket meget teknisk. Så skal borgerne også give deres mening til kende. ”Meld jeg til på de sociale medier, så kan I også diskutere.” Men vi er nødt til at snakke noget mere om, hvad kvaliteten af den debat, vi har, er. For ja, der er masser af debat på de sociale medier, men hvad er kvaliteten af den? Det tror jeg, at journalister skulle interessere sig mere for.«

»I arbejder under et vanvittigt pres«

»Jeg ved ikke, om det er rigtigt, men jeg fornemmer, at I arbejder under et vanvittigt pres. Jeg synes, I har for lidt tid, og jeg synes, I er uforberedte. Simpelthen. Det hænder, at jeg bliver ringet op af journalister, der nærmest ikke ved andet end, at de har brug for en ekspert. Jeg savner, at I skruer lidt ned for hurtigheden og sætter jer lidt mere ind i substansen, før I ringer, så I ved lidt mere om det, I laver. Og her ville den oplagte løsning være at prioritere mere tid og færre historier.«

[[nid:34230]]

 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen