Uruguay vandt i går aftes 1-0 over Italien og gik dermed videre i VM. På trods af at én af fodboldens stormagter blev slået ud, så har alt siden kampen handlet om en episode, hvor den kontroversielle superstjerne fra Uruguay Luis Suarez bed en italiensk spiller i skulderen. Det er tredje gang i karrieren, at han gør det, og episoden er blandt dette VM’s største skandaler indtil videre.
Derfor sidder hele verden og venter på, hvad Luis Suarez har at sige til sit forsvar, da det første interview skal vises. I stedet for at spørge ind til episoden lyder spørgsmålet:
»Har du en eneste dråbe energi tilbage?«
Det har Luis Suarez ikke, fordi det har været en meget hård kamp. Journalisten kommer slet ikke ind på bide-episoden.
»Jeg synes, det er totalt mærkeligt, at dét, som hele verden taler om, ikke medfører et spørgsmål fra journalisten,« siger journalistisk chef på DR Sporten Søren Vestergaard, som tog beslutningen om at bringe interviewet i udsendelsen efter kampen alligevel.
Han forklarer, at de første interviews, der bliver lavet – de såkaldte flashinterviews – typisk laves af den tv-station fra det pågældende land, som har tv-rettighederne til kampen. I det her tilfælde er det altså en journalist fra uruguayansk tv, som interviewer uruguayaneren Luis Suarez. De tv-kanaler rundt omkring i verden, der har rettighederne til kampen – i Danmarks tilfælde DR – kan så vælge, om de vil bringe interviewet.
Søren Vestergaard sad selv med i klipperummet og tog beslutningen om at vise det.
»Jeg fik refereret af vores oversætter, at der ikke blev spurgt ind til bide-episoden, og dét i sig selv gjorde det interessant nok at vise det. Det siger noget om dækningen i Uruguay, og hvordan man vælger at prioritere bide-episoden sammenlignet med resten af verden,« siger Søren Vestergaard.
Han understreger, at DR Sporten gjorde opmærksom på den specielle situation.
Efter interviewet kommenterede vært Peter Møller klippet og kaldte det ironisk »et dejlig kritisk interview«. Det meste af udsendelsen efter kampen handlede også om det bid, som Suarez ikke blev spurgt om.
Søren Vestergaard mindes ikke at have oplevet lignende episoder før, hvor det er så tydeligt, at landenes egne journalister laver interviewet, og han mener heller ikke, det er et større problem:
»Vi kan jo være til stede efterfølgende på pressemødet, hvis vi vil stille vores egne spørgsmål,« siger Søren Vestergaard.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hej,
Italienerne er ikke værre end så mange andre - det er bare en del af moderne fodbold, vi må leve med.
Når det er sagt er jeg også træt af den skinhellige (og ja, den kan synes lidt småracistisk) forargelse over Suarez' bid eller hvad det nu var.
Ja, han har gjort det før, og ja, det er tåbeligt og primitivt. Så ja, han skal straffes.
Men mon ikke vi skulle spørge os selv som journalister, om vi ville stille spørgsmålet til f eks en dansk spillet hvis det var os der fik flash interviewet som opgave lige efter kampen.
Skulle vi ikke droppe den der danske/europæiske selvfedme - den klæder os ikke.
Vh Christian Barfoed
I 2006 gik det også ud over en italiener, da Zidane bankede hovedet ind i Marco Materazzi. De kan åbenbart et eller andet med at provokere deres modstandere, de italienere. Synd for dem. Og særligt eminente fodboldspillere som legendariske Zidane, og Suarez. (Måske var det et emne for en ikke-åndsforladt sportsjournalist, hvis de findes?).
Jeg mindes ikke at der tilsvarende var en undersøgelse af hvordan fransk presse tacklede den situation. Men det er jo også et civiliseret europæisk land og ikke en bananstat i Sydamerika, hvis navn man dårligt kan udtale. (Nå, er det i øvrigt ikke noget med at Uruguay er et demokrati eller sådan noget, nå jo, det er det jo også, tænk engang, men hvornår er det også lige siden en europæisk avis har interesseret sig for Sydamerika, bortset fra fodbold?).
Nu bed Suarez så den italiener i skulderen. Og det er forkasteligt, anstødeligt og skal fordømmes. Men hold nu op med at kaste sten ind ad de uruguyanske journalist-vinduer, når nu europæiske og her i blandt så sandelig også danske journalister, bor i et glashus på størrelse med tropehuset i Botanisk Have.
Bliver vi klogere af at læse oven nævnte historie? Ja, vi lærer (endnu engang) at dansk journalistik hævder sig selv ved at finde andre som er endnu ringere end jer selv. Og at problemet er at det bliver sværere og sværere at finde nogen der er, så der må ledes med lys og lygte efter eksempler som dette.