Forskning og journalistik vil samarbejde om at analysere medier og artikler. Initiativtagerne håber, det vil føre til en selvrefleksion inden for journalistikken og fremme demokratiet.

Alle landets nyheder skal vurderes, kategoriseres og beskrives. Et kæmpe trawl vil blive trukket gennem nyhedsstrømmen.

Derefter vil forskerne kunne beskrive, hvilke historier me-dierne prioriterer, hvordan en historie bevæger sig gennem medierne, hvem der sætter dagsordenen, og hvem som kommer mest til orde.

Søren Schultz Jørgensen fra Ugebrevet Mandag Morgen kalder det for en analyse af nyhedernes anatomi eller deres kredsløb. Han er chef for projektet. Hver måned vil Ugebrevet Mandag Morgen udgive Medie Monitor, en 24 sider lang analyse af den sidste måneds nyheder.

Bag projektet står også presseklipbureauet Observer og Syddansk Universitet. Observer står for udklip og kategorisering, mens Syddansk Universitet varetager analyserne bag. Mandag Morgen vil så begå journalistik ud fra analyserne og formidle dem i Medie Monitor.

Søren Schultz Jørgensen er redaktør på Medie Monitor. Fra ideen opstod, til første udgave af Medie Monitor udkommer 10. september, er der kun gået få måneder.

Finmasket trawl
Samtlige danske dagblade samt radio- og tv-aviser vil blive gennemgået – dog kun forsider, indlandssider, erhvervssider, debat- og ledersider. Udenrigs-, kultur- og sportssider bliver ikke analyseret.

Den største historie på hver af siderne vil blive nøje kategoriseret. Udgangspunktet er 185 emnekasser – 30 hovedemner, der hver har fem-syv underemner.

Det giver et væld af kategoriserings-muligheder. To historier kan høre under for eksempel politik, men mens den ene skal kategoriseres under meningsmålinger, skal den anden måske i kassen med partitaktik.

Dernæst bliver historien finkæmmet for, hvilke kilder der optræder i historien. Er det en ekspert, en formand, en journalist, en borger, en politiker eller en embedsmand – hvad hedder kilden, og hvad repræsenterer den.

"Vi trækker det grove trawl gennem mediestrømmen, men et finmasket gennem den enkelte historie," siger Søren Schultz Jørgensen.

Han glæder sig til at se, hvordan historierne opstår og glider gennem mediestrømmen. Om det er et debatindlæg eller en solohistorie, de andre medier løber efter.

Afslører forandringer
Professor Anker Brink Lund fra Syddansk Universitet er overbevist om, at der kommer til at ske voldsomme forandringer med journalistikken de kommende år – og det kan Medie Monitor-projektet afsløre.

"Medierne ændrer sig over tid. Det bliver spændende at se, om vi kan se et kvalitetsfald i journalistikken som følge af dagbladenes mange nedskæringer – om det kommer til at gå ud over grundigheden. Undersøgelsen vil også kunne afsløre, om balancen mellem fællesstof og egenproduktion forandres, altså om antallet af Ritzau-historier øges, og om originaliteten af de enkelte artikler svækkes tilsvarende," siger professoren.

Han siger, det hidtil har været svært at følge de små forskydninger, hvordan aviserne og artiklerne ændrer sig formmæssigt og indholdsmæssigt, men det vil analyserne kunne afsløre.

Analyserne vil også kunne bruges til at påvise, hvorfor folkeopinionen indtager bestemte standpunkter.

"Ofte stammer folkeopinionen fra mediernes behandling af et emne, men med nogen forsinkelse. Det kan vi for eksempel se med flygtningedebatten," siger Anker Brink Lund og forklarer, at analyserne vil kunne vise denne sammenhæng. De vil også kunne give en pejling om, hvorvidt journalisterne har taget magten over politikerne samt bekræfte eller tilbagevise fordomme om journalister.

Han ser frem til at kunne analysere journalistikken under de to kommende valg, kommunalvalget og folketingsvalget.

"Vi vil se, om medierne benytter den dobbelte valgkamp til at praktisere nye former for journalistik, om den politiske journalistik ændrer sig, og om der vil blive brugt mere public journalism," siger professoren.

Ydmyg refleksion
Søren Schultz Jørgensen fra Medie Monitor er overbevist om, at undersøgelserne på længere sigt vil skabe en ny form for refleksion. Han taler om, at de kan være med til at skabe gennemsigtighed, overskuelighed og mere åbenhed.
"Op til euro-afstemningen gik vi ind og så på de overordnede temaer. Det viste sig, at 50 procent af alle indlæg om euroen handlede om debatten," fortæller Søren Schultz Jørgensen. Han håber, at Medie Monitors analyser kan blotlægge, hvorfor for eksempel SAS tilsyneladende fik så markant dårligere presse end Mærsk efter dommen for de fælles prisaftaler.

"Er de ikke begge banditter? Hvorfor er der så denne forskel?" undrer han sig og tror, analyserne vil kunne give et svar på den slags spørgsmål i dansk presse.

"Ydmygt tror jeg på, at vores projekt vil være et bidrag til en ny selvrefleksion. I hvert fald vil det give journalisterne noget at tænke på og borgerne en god indsigt i, hvordan medier arbejder."

Lidt forsigtigt tilføjer Søren Schultz Jørgensen, at analyserne af den danske nyhedsstrøm i sidste ende måske kan være med til at styrke demokratiet.

OBS: Ugebrevet Mandag Morgen har besluttet, at starten på Medie Monitor er udskudt til 1. oktober.