Nyhedsoverblik

I dag præsenterede DR's indholdsdirektør Naja Nielsen medarbejderne for ambitionerne for DR's indhold og det nye ledelseshold.
De fremtidige prioriteringer handler navnlig om investeringer og nytænkning af nyheder, dansk fiktion og kultur samt indhold og oplevelser til børn og unge.

Fællestillidsmand i DR Henrik Friis Vilmar synes, at der ligger nogle gode tanker bag.
”Det er for eksempel vigtigt, at vi får en ansvarlig for udvikling og innovation, fordi vi skal udvikle os, og det skal der være styr på.”

Han er også positiv over for ansættelsen af en programdirektør, der arbejder på tværs.
”Der er samlet set lagt op til en struktur, som er god, også for medarbejderne.”

Under orienteringen i dag kom der mange spørgsmål fra medarbejderne, siger han.
”Det er vigtigt, at det, der skal ske den kommende tid, foregår i en tæt dialog med alle de mennesker, der er berørt. Så jo flere spørgsmål fra medarbejderne, jo bedre.”

Salget af Altinget til JP/Politikens Hus udløste en fortjeneste på godt 200 millioner kroner til stifter og tidligere ejer Rasmus Nielsens virksomhed.

Det fremgår af seneste offentliggjorte regnskab for Alrow Media, som Rasmus Nielsen ejer gennem selskabet Row ApS.

Her kan man læse en fortjeneste på 200,3 millioner kroner ved afhændelse af kapitalandele i tilknyttede virksomheder.

Beløbet har tidligere været nævnt i Berlingske, men ikke bekræftet fra hverken Rasmus Nielsen eller JP/Politikens Hus.

”Altså, hvis jeg fortæller dig prisen, så kender du blandt andet også kravet til fremtidig indtjening. Så jeg kommenterer ikke prissætningen af hensyn til køberen og de ansatte,” sagde Rasmus Nielsen til Journalisten i forbindelse med salget.

I samme interview udtalte Rasmus Nielsen, at pengene fra salget blandt andet skal gå til at oprette en fond til støtte for demokrati i Europa og til formidling af dansk billedkunst til børn og unge.

TV 2 har fuld forståelse for, at det kritiserede program 'Alle elsker Rasmus' vækker reaktioner.

Det oplyser programredaktør Mads Elias Højbjerg Ravn i et skriftligt svar via TV 2's presseafdeling, hvor han kalder det et usædvanligt program, der udfordrer rammerne.

”Det har selvfølgelig aldrig været intentionen at udstille Rasmus eller se ned på ham. Tværtimod er intentionen, at seerne er i øjenhøjde med Rasmus - det er jo ham, der opfører sig normalt - mens det er branchen rundt om ham, der er vild,” lyder det.

En lang række tv-folk har rettet massiv kritik mod TV 2, hvor komiker Rasmus Wallbridge i fire måneder er blevet filmet med skjult kamera. Her har 149 personer omkring den intetanende komiker været involveret i en løgn om, at en af hans største drømme ville gå i opfyldelse.

Ifølge TV 2-redaktør Mads Elias Højbjerg Ravn har Rasmus Wallbridges trivsel og reaktioner været taget alvorligt gennem hele processen:

”Da Rasmus blev lukket ind i hemmeligheden, havde han mulighed for at tage stilling til, om han ønskede at være en del af det videre projekt, og han havde mulighed for at sige nej til publicering,” lyder det.

”Det var vigtigt for os, at hans fortsatte medvirken var frivillig. Han valgte at fortsætte og blev efterfølgende selv en aktiv del af den kreative proces. Han har blandt andet været med i klipperummet, bidraget til fortællingen og godkendt de endelige programmer,” slutter svaret fra TV 2.

Oslo Tingrett har givet den norske mediebranche medhold i deres ønske om at sætte en midlertidig stopper for Metas nye kommercielle vilkår.

Mediebedriftenes Landsforening, der er branche- og arbejdsgiverorganisation for omkring 325 norske virksomheder, skriver i en pressemeddelelse, at Meta nu ikke kan gennemføre sine varslede ændringer, før man har fået en afklaring af lovligheden.

Foreningens bestyrelsesformand, Lene Eltvik Vindfeld, kalder det et tydeligt signal til Meta og det, hun mener, er urimelige vilkår.

"Vi kan ikke acceptere, at Meta dikterer vilkårene for publikums adgang. Frygten er, at selskabet benytter deres magt til at sikre sig rettigheder til journalistikken. Resultatet bliver, at Meta bruger mediehusenes investeringer til at bygge AI-tjenester, som konkurrerer direkte med dem. Det er både uacceptabelt og konkurrenceforvridende," siger Lene Eltvik Vindfeld.

Det amerikanske magasin Life genopstår både på tryk og i en digital udgave.

Det fremgår af Life's hjemmeside, ligesom folkene bag har givet et interview til New York Times.

Ejerne er supermodellen Karlie Kloss og hendes milliardærmand Joshua Kushner.

Første udgave udkommer 23. november og bliver i alt 250 sider langt med fokus på USA, der søger efter mening. Titlen bliver 'Where are we now'.

Chefredaktør Peter Ernstved Rasmussen fra forsvarsmediet Olfi vil gøre sit medie til det, han kalder et forum for ”en fri og uafhængig debat om krigen i Ukraine”.

Han skriver i et opslag på Facebook, at han går efter 500 nye abonnenter i løbet af november.

Han knytter invitationen til nye abonnenter direkte sammen med de seneste dages ordklammeri mellem ham selv og forsvarsminister Jeppe Bruus (S).

Ministeren bad i går Peter Ernstved Rasmussen om at trække en leder om Ukraine tilbage.

I lederen argumenterer chefredaktøren for, at Europa bør lægge kursen om og bede Ukraine om at acceptere en ”dårlig våbenhvile og fred” i stedet for at fortsætte krigen med risiko for ukrainsk kollaps eller en potentiel verdenskrig.

I en kronik offentliggjort i Jyllands-Posten i går skriver Peter Ernstved Rasmussen, at debatten om krigen ”lider under en dødelig virus af meningsmonopol”.

Han kalder det ”et totalitært meningshysteri” og mener, at kursen er udstukket af statsminister Mette Frederiksen (S), mens næsten alle partier i Folketinget bakker ukritisk op.

I sit Facebook-opslag med invitation til nye abonnenter skriver chefredaktøren, at hans egen personlige holdning kan være inderligt ligegyldig.

”Men det kan den frie debat ikke (…). Det er ikke min oplevelse, at den finder sted andre steder.”

Olfi-chefredaktør Peter Ernstved er ”chokeret” og ”rystet” over, at forsvarsminister Jeppe Bruus (S) har bedt ham om at trække en klumme om Ukraine tilbage.

Det siger han til TV 2:

”Min holdning er i bund og grund flintrende ligegyldig. Pointen er, at jeg har en mening, som ikke flugter med regeringens, og det, at jeg tillader mig at fremføre den i mit eget medie, skaber en mediestorm. Det er jo det glade vanvid,” siger han til TV 2.

Baggrunden er en klumme hos Olfi, hvor Peter Ernstved argumenterer for, at Europa bør lægge kursen om og bede Ukraine om at acceptere en ”dårlig våbenhvile og fred” i stedet for at fortsætte krigen med risiko for ukrainsk kollaps eller en potentiel verdenskrig.

TV 2 har ifølge mediet selv passeret ”en vigtig milepæl” i overgangen fra traditionelt tv-hus til et digitalt mediehus.

For første gang kommer halvdelen af omsætningen nemlig fra digitale abonnements- og reklameforretninger, lyder det i en pressemeddelelse med henvisning til en kvartalsrapport.

Kvartalsrapporten viser, at TV 2 i årets første ni måneder har haft en omsætning på godt 3,3 milliarder kroner, hvilket er en stigning på 6,2 procent i forhold til samme periode året før.

”Køb dog en gul pressevest”, har det lydt på sociale medier og i læserbrevsspalterne efter at to pressefotografer blev slået af betjente.

Men en gul vest eller for den sags skyld et pressekort bøjet i neon løser ikke problemet, skriver DJ-forperson Allan Boye Thulstrup i et debatindlæg i Politiken.

Erfaringerne viser nemlig, at en fotograf, der markerer sig tydeligt som presse, i nogle situationer kan blive et mål for demonstranter.

”Den vest, der gør fotografen tydelig for politiet, kan samtidig øge risikoen for, at fotografen bliver udsat for vold.”

Allan Boye Thulstrup tilføjer, at en debat om påklædning misser den helt afgørende pointe i sagen – nemlig at politiet ikke må slå pressefolk, der passer deres arbejde og dokumenterer en offentlig begivenhed.

Journalist og foredragsholder Anders Lund Madsen modtager prisen for 'Årets Danske Tale' for en tale til minde om sin bror Peter Lund Madsen, som døde i 2025.

"Anders Lund Madsens tale for sin bror Peter er både lys og sorgfuld, let og dyb, og så rummer den et hjertevarmt budskab om at leve livet her og nu," lyder det i juryens begrundelse.

I den korte tale siger Anders Lund Madsen blandt andet:

”Nu er Peter død. Højst uventet og lige pludseligt under et elmetræ på en bakke ude ved Tølløse en sommerdag for tre måneder siden. Og nu er træerne nøgne, og der er stille i verden, og jeg er den sidste, der ved hvad nummerpladen var på vores første SAAB.”

Årets Danske Tale uddeles hvert år af Danske Taler og Rhetor.

Leder af Center for AI på DMJX Peder Hammerskov har brugt et par timer på at lave en – indrømmer han selv – lidt spøjs analyse af danske mediers omtale af AI.

Han har søgt i Retriever (det tidligere Infomedia) for at tælle mediernes omtale af henholdsvis AI og Mette Frederiksen fra 2020 til 2026.

I 2020 nævnte 3,2 procent af alle artikler statsministerens navn, mens kun 0,3 procent omtalte AI.

Kurven knækkede i skarpt opadstigende retning for AI i 2022, da ChatGPT blev lanceret. Og i dag er det 3,0 procent af alle artikler, der nævner AI, mens 2,6 procent nævner Mette Frederiksen.

Peder Hammerskov siger, at hans optælling er et udtryk for, hvor stort et emne AI er blevet på ganske kort tid.

”Vi har ikke før set noget, der er gået så stærkt. Det gælder både omtalen og brugen af det. Der er nogle ting, der forsvinder hurtigt. Telefonen og internettet er gode eksempler på noget, der har været lige så vildt. Men ikke lige så hurtigt,” siger Peder Hammerskov.

Hans optælling viser også, at AI-stof i dag handler om noget andet, end det gjorde i 2022.

Dengang handlede artikler, der nævnte AI, især om sundhed: Algoritmer, der finder kræft, og hospitaler, der tester nyt udstyr. I dag handler de mere om penge, geopolitik og uddannelse.

Peder Hammerskov deler flere tal og grafer i et opslag på LinkedIn.

En gruppe af private medier og public service-medier i Norge stikker nu en kæp i hjulet på Metas forsøg på at indføre nye brugerbetingelser.

Amedia har sammen med Mediebedriftenes Landsforening, NRK, TV 2, Schibsted, Polaris, Aller, Dagens Næringsliv, Mentor Medier, NTB og Hordaland Folkeblad bedt Oslo tingrett om at stoppe indførelsen af Metas nye brugervilkår, indtil det er retligt afklaret, om de er lovlige.

”Vi kan ikke acceptere, at Meta bruger vores journalistik til at opbygge tjenester, som direkte truer vores eksistensgrundlag,” siger Guro Valland, ansvarshavende redaktør på Amedia-avisen Bergensavisen.

Det er første gang kommercielle medier og public service-medier står sammen om at kræve et midlertidigt forbud over for Meta i sagen, skriver Amedia.no.

Den europæiske organisation for public service-medier, EBU, udtrykker i dag også ”dyb bekymring” over Metas vilkår.

”At forlade platformene er ikke et reelt valg for public service-medier, fordi disse platforme er vigtige og strategiske indgange til at nå publikum,” skriver EBU.

Mediebranchen frygter, at Meta gennem vilkårene kan sikre sig rettigheder til artikler, billeder og videoer fra mediernes hjemmesider, herunder indhold bag betalingsmur.

I dag klokken 13 går det nye danske Projekt Y i luften, hvor nyhederne er udvalgt af redaktører, men skrevet ved hjælp af kunstig intelligens.

Til Ritzau forklarer chefredaktør Michael Dyrby, at historierne er AI-assisterede.

Det kan være i forskningsrapporter, pressemeddelelser eller i andre medier - samme steder, som andre medier også kan finde deres historier.

Redaktørerne består ifølge hjemmesiden af Casper Hjort, Louise Stigsgaard, Carsten Lysdal, Astrid Johanne Høg og Peter Astrup.

Adspurgt, om der er efterspørgsel på AI-genererede nyheder, svarer Michael Dyrby: Det finder vi ud af.

”Det er jo et udviklingsprojekt mod fremtiden, en slags grundforskning,” siger han til Ritzau.

Til at begynde med vil Projekt Y dække dansk politik, erhvervsstof og internationale nyheder.

Udgangspunktet er borgerligt, men uden at være dogmatisk eller ideologisk.

Huligennem blev aftenens store vinder, da Prix Audio fredag aften kårede årets bedste danske lyd.

Børneuniverset tog fire af de 18 priser, mens DR P3's Drømmeholdet og RADIO IIII gik hjem med to hver.

Årets Podcast blev r8Dio's Hanrej i Ribe, skriver Prix Audio på sin hjemmeside.

Flest priser gik til Heartbeats' Huligennem, hvor fiktionsserien The High Fives både vandt den nye pris for Årets Børne- og Ungeprogram og Årets Fiktion/Fiktive fortælling. Desuden blev Sebastian Søndergaard Årets Talent, og Huligennem selv modtog prisen som Årets Pioner.

De to nye dokumentarpriser gik til Den giftige tvivl fra DR Dokumentar (Årets Undersøgende Dokumentar) og Da fiskene forsvandt (Årets Fortællende Dokumentar).

Se alle vinderne her.

Medier med en virksomhedskonto på Facebook, Instagram eller WhatsApp bliver ifølge juraeksperter stillet over for krav om at give platformene udstrakt adgang til deres indhold - også på deres egne sider uden for Metas univers.

Men nu får medierne tre uger mere til at overveje de nye vilkår og betingelser fra Meta. Dermed er den nye deadline 20. november. Det bekræfter Meta til MediaWatch.

Metas nye betingelser er blevet kritiseret for at give Meta vidtstrakte rettigheder til at scrape indhold og træne Metas AI-produkter.

JydskeVestkysten bragte i november 2025 en artikel, der omhandlede digital chikane rettet mod kommunalt ansatte. Artiklen omtalte blandt andet en sag, hvor en 58-årig var blevet dømt i byretten for chikane af flere kommunale medarbejdere, skriver Pressenævnet.

Den 58-årige klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt urigtige og krænkende oplysninger, samt at han ikke havde fået mulighed for at komme til orde.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik i forhold til disse klagepunkter, men nævnet fandt grundlag for at kritisere, at JydskeVestkysten ikke havde opdateret artiklen med oplysningen om, at den 58-årige havde valgt at anke byretsdommen.

En dommer i den amerikanske delstat Florida har fulgt britiske BBC’s ønske og giver præsident Donald Trump ordre til at lade sig afhøre under ed.

Det skriver BBC.

Dommer Enjoliqué Lett siger, at Trump skal møde op senest den 11. december. Hvis ikke han følger ordren, kan det føre til sanktioner. Det kan i yderste konsekvens betyde, at dommeren lukker sagen.

Det var egentlig meningen, at Trump skulle have været afhørt i fredags som led i det civile søgsmål, hvor præsidenten har krævet 10 milliarder dollars i erstatning fra BBC.

Men Donald Trumps advokater meldte tilbage, at han tidligst havde tid engang i januar. Det vil imidlertid være for sent i forhold til de frister, der er i den aktuelle fase af det civile søgsmål.

Donald Trump lagde i december 2025 sag an mod BBC med påstand om, at den britiske medievirksomhed havde skadet hans brand, ejendom og forretning.

Det skal være sket med BBC-programmet Panoramas redigering af Trumps tale ved stormen på Kongressen den 6. januar 2021.

Sagen er senere blevet indskrænket til kun at handle om ærekrænkelse.

Pressenævnet har af egen drift taget en sag op om en artikel på Presse-fotos.dk bragt i juni 2026 med beskrivelser af anklageskriftet i en straffesag.

Efter at have behandlet sagen udtaler Pressenævnet alvorlig kritik af Presse-fotos.dk for at have gengivet de detaljerede beskrivelser af forholdene fra anklageskriftet og for ikke at have udvist størst muligt hensyn til offeret i den omtalte straffesag, skriver Pressenævnet i kendelsen.

Artiklen handlede om en straffesag, hvor en person i byretten blev idømt en fængselsstraf for blandt andet flere voldtægter af særlig grov karakter begået mod en person, som han havde haft en forudgående nær relation til.

Beskrivelserne af voldtægterne blev i de fleste medier udlagt som ’grove, mishandlingslignende voldtægter’ og ’torturlignende voldtægter’, uden at medierne beskrev episoderne nærmere.

I artiklen på Presse-fotos.dk var der gengivet særdeles detaljerede beskrivelser af forholdene fra anklageskriftet.

I juli sagde lektor i presseetik ved DMJX Thomas Pallesen til Journalisten:

”Jeg ville ikke blive overrasket, hvis der bliver udtalt kritik fra Pressenævnet, hvis det går ind i sagen,” siger han.