Det var et særdeles voldsomt og detaljerigt anklageskrift, der lå til grund for den dom, der blev afsagt ved Retten i Aarhus mandag.

En 45-årig mand blev idømt 10 års fængsel for voldtægt, andet seksuelt overgreb end samleje og forsøg på voldtægter af tre børn, som viste sig ikke at findes.

Beskrivelserne af voldtægterne blev i de fleste medier udlagt som ’grove, mishandlingslignende voldtægter’ og ’torturlignende voldtægter’, uden at medierne beskrev episoderne nærmere.

Det har man til gengæld valgt at gøre hos presse-fotos.dk. I lange passager kan man læse, hvilket dyr og hvilke remedier der var involveret, og det er detaljeret beskrevet, hvad den dømte 45-årige gjorde mod sin tidligere partner under de torturlignende voldtægter.

De beskrivelser er formentlig gået for langt, vurderer Thomas Pallesen, lektor i presseetik ved DMJX:

”Jeg ville ikke blive overrasket, hvis der bliver udtalt kritik fra Pressenævnet, hvis det går ind i sagen,” siger han.

Skal udvise hensyn til offeret

Godt nok er beskrivelserne ikke ulovlige i straffelovens forstand. Men de kan meget vel være en overtrædelse af de presseetiske retningslinjer.

For ”ofre for forbrydelser skal vises det størst mulige hensyn”, lyder det i retningslinjerne.

I den forbindelse er det underordnet, om medierne har nævnt navn på den dømte eller ofrene.

”Man kan som medie krænke et offer, alene ved at offeret kan læse det. Det kræver ikke, at man kan identificere vedkommende, før det er en overtrædelse af de presseetiske retningslinjer,” siger Thomas Pallesen.

Chefredaktøren hos presse-fotos.dk, Daniel Seistrup, ønsker ikke at stille op til interview med Journalisten.

”Jeg kan dog oplyse, at artiklen er skrevet efter grundige redaktionelle og journalistiske overvejelser. Inden offentliggørelsen har vi naturligvis også afvejet offentlighedens interesse over for hensynet til ofrene,” skriver Daniel Seistrup i en mail.

Journalisten har sendt chefredaktøren en række opfølgende spørgsmål om overvejelserne omkring hensynet til offeret. Han ønsker ikke at uddybe over for Journalisten.

Alvor taler for flere detaljer

Strafferammen for voldtægt ligger gennemsnitligt på 27,1 måneder – altså godt to års fængsel. I grove tilfælde kan straffen dog stige til 12 års fængsel.

Derfor er det også i offentlighedens interesse at beskrive alvoren af sagen, der gør, at manden blev idømt 10 års fængsel. Spørgsmålet er, hvor langt man skal gå, siger Thomas Pallesen:

”Der skal man lave en afvejning af, hvordan man får det fortalt uden at lave en ny krænkelse af offeret.”

”Det er den afvejning, Pressenævnet skal lave. Og Pressenævnet er med tiden blevet mere opmærksomt på krænkelser af forurettede,” fortsætter han.

En ny type sag

Det er bare et halvt år siden, Pressenævnet udtalte kritik af et medies beskrivelser i en sag om seksualforbrydelser.

Det skete i en sag om en mand, der blev dømt for voldtægt af sin steddatter, der på gerningstidspunktet var mindreårig. Her udtalte Pressenævnet kritik af ”Fyens Stiftstidende for ved at have gengivet de detaljerede beskrivelser af forholdene fra anklageskriftet ikke at have udvist størst muligt hensyn til offeret i den omtalte straffesag.”

Offeret i sagen, Josefine Vorret, gik i forlængelse af medieomtalen til medierne og forklarede, hvordan det var for hende at se sagen blive udpenslet i detaljer.

”Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre – jeg følte mig virkelig magtesløs. Jeg følte jo, at jeg igen mistede kontrollen med min egen fortælling,” sagde hun blandt andet til Journalisten.

Pressenævnet lagde i den afgørelse blandt andet vægt på, at medier skal være ekstra varsomme ved ordvalget, når der er tale om straffesager om seksuelle overgreb mod børn.

I den nuværende sag er der dog tale om et 34-årigt offer. Det gør det vanskeligt at afgøre, hvad Pressenævnets linje helt præcis vil være i sådan en sag, lyder det fra Thomas Pallesen:

”Det, der kunne tale for, at det er i orden at beskrive det så detaljeret, er, at det ikke er et barn.”

”Det, der taler imod, er, at det er nogle meget eksplicitte oplysninger, der kommer frem. Og har de oplysninger en nyheds- og informationsværdi? Det kan man godt sætte spørgsmålstegn ved og sige, at det bliver for groft og eksplicit,” siger Thomas Pallesen.