Josefine Vorret kan tydeligt huske den morgen tilbage i foråret, hvor hun læste artiklen.

Det var hendes mor, som sendte den til hende.

I artiklen fra Fyens Stiftstidende kunne den dengang 17-årige gymnasieelev i detaljer læse beskrivelser af de overgreb, hun som syvårig blev udsat for af sin mors daværende kæreste.

Kort inden artiklen kom ud, var manden ved retten i Odense blevet idømt et års ubetinget fængsel for overgrebene. Og nu kunne Josefine Vorret til sin store forfærdelse læse detaljer fra retssagen udbasuneret på forsiden af fyens.dk.

”Jeg var i chok. Måden det i første omgang var skrevet på var simpelthen så grænseoverskridende,” fortæller Josefine Vorret til Journalisten.

”Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre – jeg følte mig virkelig magtesløs. Jeg følte jo, at jeg igen mistede kontrollen med min egen fortælling,” uddyber hun.

Familien kendte ikke detaljerne

Tidligere på ugen stod Josefine Vorret frem i et indlæg i Dagbladet Information og beskrev, hvordan Fyens Stiftstidendes dækning af hendes overgrebssag føltes som et nyt overgreb.

”Ikke bare skrev de, at der var faldet dom, men de valgte at gengive, hvad jeg helt præcis havde været udsat for. Detaljer, som kun politiet og retten havde hørt fra mig. Min familie kendte ikke detaljerne, og nu stod de der, sort på hvidt, for alle at læse,” skriver hun i indlægget.

På baggrund af sin oplevelse efterlyser hun, at medierne fremover udviser mere omtanke, respekt og hensyn, når de dækker sager som hendes.

Selvom Josefine Vorrets navn ikke fremgik af artiklen, mener hun ikke, at hun reelt var anonymiseret. For som hun påpeger, kan selv meget få oplysninger i små lokalsamfund som hendes være nok til, at folk gætter, hvem det handler om.

”Der står jo min alder, der står hans alder, der står hvornår det er sket, og at det er på Nordøstfyn. Og folk, som ved, at han og min mor er gået fra hinanden kan jo godt lægge to og to sammen,” siger hun.

”Det rager ikke folk”

 Artiklen fra lokalavisen fik Josefine Vorret til at kontakte journalisten, der havde skrevet den.

Det førte til en dialog med lokalredaktøren, som over et par omgange de efterfølgende dage valgte at nedtone nogle af beskrivelserne.

Hun nægtede dog at fjerne beskrivelserne, og dét undrer fortsat Josefine Vorret.

”Jeg var og er stadig uforstående over for, at de ikke vil slette eller omformulere de konkrete detaljer. Det er nogle helt konkrete detaljer, jeg foreslår, at de omformulerer – det drejer sig om fire sætninger eller sådan noget. Men de stod fast, selvom jeg prøvede igen og igen,” siger hun.

Hun understreger, at det er helt fint og forståeligt, at Fyens Stiftstidende laver en artikel om dommen.

”Men jeg synes slet ikke, der behøver at stå, hvad jeg konkret har været udsat for. Du kan sagtens bare fortælle, at jeg har været udsat for overgreb uden at gå i dybden med, hvad der er sket. Det rager ikke folk, hvad jeg præcist har været udsat for,” siger Josefine Vorret.

Men er man som læser ikke nødt til at få bare lidt at vide om, hvad der er sket, for at forstå dommen?

”Jeg synes ikke, at vi som offentlighed har krav på at vide, hvad der præcis er sket. De kunne sagtens bare nøjes med at fortælle, at han er dømt for blufærdighedskrænkelse og andet seksuelt forhold end samleje.”

Fyens: Vi gik for langt

På Fyens Stiftstidende erkender chefredaktør Poul Kjærgaard, at de i første omgang gik for langt i beskrivelserne af overgrebene på hende.

”Jeg vil gerne vedstå mig, at vi i første udgave bragte for mange detaljer. Det har vi rettet op på.”

”Det er alvorligt, at vi ikke overholder vores etiske retningslinjer i den her sag. Men idet vi bliver bekendt med det går vi ind og retter artiklen til, så detaljegraden ikke er så stor længere,” siger han til Journalisten.

Han understreger dog, at det er et meget bevidst valg, når der stadig står beskrevet i artiklen, hvad manden er dømt for.

”Det er vigtigt, fordi det er en vigtig del af retsreportagen, at man kan få indblik i de ugerninger, der fører til dom,” forklarer han.

Men hvorfor er det ikke nok at nøjes med at skrive, at manden er dømt for blufærdighedskrænkelse og andet seksuelt forhold end samleje?

”De betegnelser spænder jo enormt vidt. Især i sædelighedsforbrydelser skal oplysningerne selvfølgelig balanceres. Men at holde det for langt ude i armslængde er også problematisk i forhold til at give offentligheden indblik i baggrunden for at domstolene dømmer et års fængsel,” siger Poul Kjærgaard.

Fik ikke personlig undskyldning

Men selvom Fyens Stiftstidende altså har nedtonet detaljerne, er det ifølge Josefine Vorret ikke godt nok.

”Jeg synes ikke, de har rettet tilstrækkeligt til, at det er okay. Beskrivelserne står der jo stadig,” siger hun.

Hvad mener du, de bør gøre herfra – er der noget, du stadig efterlyser fra Fyens Stiftstidende?

”I mit tilfælde er det jo for sent nu – folk har jo læst det. Men jeg håber bare, at medierne lytter til min oplevelse og rent faktisk handler på min kritik. Så det her ikke sker igen for andre.”

Josefine Vorret tilføjer desuden, at Poul Kjærgaard i et svar på hendes indlæg i Information har skrevet, at de har beklaget over for hende.

”Men det har de altså aldrig gjort,” siger hun.

Til Journalisten fortæller Poul Kjærgaard, at det var hans klare opfattelse, da han skrev det, at lokalredaktøren havde beklaget til Josefine Vorret.

”Men da jeg i går blev bekendt med, at Josefine ikke havde oplevet det sådan, rådede jeg bod på det og kontaktede hende. For en beklagelse, som ikke er blevet hørt eller oplevet, har jo ikke nogen værdi,” siger Poul Kjærgaard.

I hendes tilfælde er det jo for sent at ændre på. Men har I lært noget af den her sag, som I vil gøre anderledes fremover?

”Der er én, som har ansvaret i sådan en situation, og det er mig. Og i forlængelse af den her sag har jeg været rundt på alle vores fynske redaktioner for at tale om vores etik. For det er selvfølgelig helt afgørende, at vi ikke bare retter op på sådan en fejl, men også lærer af den,” siger han.

Pressenævnet er på sagen

Der slutter sagen dog ikke nødvendigvis.

På vegne af Josefine Vorret har hendes tidligere rektor på Nyborg Gymnasium, Henrik Vestergaard Stokholm, nemlig klaget til Pressenævnet over Fyens Stiftstidendes artikel om dommen i hendes sag.

Han var lige så chokeret som hende, da han tilbage i foråret læste den oprindelige artikel.

”Jeg frøs simpelthen til is, da jeg læste artiklen. Det er så himmelråbende uretfærdigt og himmelråbende dumt, det som er foregået. De havde slet, slet ikke behøvet at udpensle de detaljer,” siger han.

Derfor påtog han sig med sin tidligere elevs samtykke at stå for arbejdet med at indbringe sagen for Pressenævnet.

”Jeg holder rigtig meget af Josefine, og at se hende blive kørt over på den måde var simpelthen frygteligt. Hun stod jo helt alene og skulle have noget hjælp. Så hun gav mig sit samtykke til, at jeg kunne klage til Pressenævnet,” forklarer han.

Hvad Pressenævnets kendelse ender med, vil Poul Kjærgaard fra Fyens Stiftstidende dog afholde sig fra at spå om på forhånd.

”Som artiklen står nu, mener jeg, den lever op til de presseetiske regler. Men jeg har respekt nok for Pressenævnet til aldrig at tage sager på forskud,” siger han.