”De næste beskrivelser i retten handler om det seksuelle overgreb på pigen. Det kommer jeg ikke til at beskrive, men der er tale om en fuldbyrdet voldtægt.”

Den besked mødte i går brugerne af en liveblog på DR.dk, da en mand tilstod en 26 år gammel voldtægt og drabsforsøg af en blot 11-årig pige tæt på en strand ved Bøtø på Falster i 1999.

Omvendt blev udvalgte dele af gerningsmandens forklaring gengivet i liveblogs hos andre medier som eksempelvis TV 2 og Ekstra Bladet.

Men beslutningen om at bringe detaljer fra gerningsmandens forklaring er problematisk og unødvendig, mener talsperson Zen Donen fra Everyday Sexism Project Denmark (ESPD), da det ”ikke er i offentlighedens interesse”.

Kan traumatisere ofre

Det skyldes ifølge ESPD, som også har udgivet en guide til medier, at rigtig mange ofre for seksualiserede overgreb potentielt kan blive retraumatiseret af, at medier viderebringer detaljerne.

”Vi har et retssystem, hvor man kan læse domsreferaterne, og hvad der er lagt på bordet af beviser. Og selve dommen kommer også til at nævne, hvorfor det bliver betragtet som et groft overgreb,” siger Zen Donen og understreger, at hun ikke mener, at medierne kan bruge offentlighedens interesse som argument:

”Det er lidt ligesom at stoppe op for at kigge på et trafikuheld: Der er nogen, der synes, det er spændende, men det gør ikke noget godt for de involverede, og det gør heller ikke noget godt for dem, som har været udsat for det samme.”

Hun finder det eksempelvis problematisk, at flere medier har gengivet, at gerningsmanden kaldte det ”sex” og ikke ”voldtægt”, da det i særlig grad kan være triggende for ofre:

”Mange børn, men også andre ofre, der har været udsat for voldtægt, vil kunne genkende, at deres traumatiske oplevelse bliver til en fortælling om, at det var gensidigt, hvilket i sig selv er ekstremt traumatiserende.”

På Ekstra Bladet understreger krimiredaktør Mette Pedersen, at mediet har udeladt flere detaljer omkring voldtægten, og at de detaljer, der blev bragt i livebloggen, har været vigtige for at beskrive, hvad der er foregået i sagen, da der gælder særlige betingelser i en tilståelsessag.

Hun mener netop, at Ekstra Bladet formår at balancere hensynet til ofret:

”Vi har offentlighed i retsplejen og en opgave om at beskrive, hvad der er sket, når der er begået en forbrydelse. Det er ikke vores opgave at dække til,” siger hun og understreger, at Ekstra Bladet hele tiden diskuterer, hvor grænserne går for dækningen, og at man tager hensyn til ofre og pårørende.

Trækker mange læsere

At praksis varierer, hænger sammen med mediernes forskellige udgangspunkter for at forklare, hvorfor gerningsmanden står til en lang straf. Det siger ph.d og studielektor Maria Bendix Wittchen fra Roskilde Universitet, som forsker i presseetik og konkret forskede i mediedækningen af drabet på journalisten Kim Wall, hvor medier også fik kritik for at bringe for mange detaljer. 

”Min vurdering er, at de fleste brugere ikke har brug for at kende alle detaljerne. De kan godt forstå, at han har voldtaget den 11-årige pige og derefter forsøgt at kvæle hende,” siger hun om sagen fra Bøtø.

Hun vurderer, at alle tre medier holder sig inden for medieansvarsloven, og at det ofte også er garvede retsreportere, der dækker den her type sager.

”I min egen forskning har jeg set, hvordan medierne fra start lægger en linje for, hvad de vil dække, og hvordan de omtaler særlige detaljer. Og det her er et godt eksempel, hvor Ekstra Bladet går meget detaljeret til værks, og DR holder sig mere tilbage og skriver: ’Det går vi ikke ind i’.”

Det hænger ifølge hende også sammen med den moderne klikøkonomi, og hvordan nogle kommercielle medier ofte ser en fordel i at gå til grænsen, da kriminalstoffet kan trække mange læsere:

”Nogle brugere vil høre, hvad han selv siger, og det skriver medierne så. Men når det handler om overgreb på børn, bør man overveje, om man behøver skrive det så detaljeret af hensyn til ofret og andre ofre for seksualforbrydelser,” siger Maria Bendix Wittchen.

Mette Pedersen afviser, at de mange detaljer handler om at få flere klik til Ekstra Bladets hjemmeside:

”Og i øvrigt kender jeg ikke nogen krimireportere, der dækker en alvorlig retssag med det blik, uanset om man er fra DR, Se og Hør eller Ekstra Bladet. Vi dækker det, som vi skal for at beskrive, hvad der er foregået, og her tager vi de nødvendige hensyn,” siger hun.

Etiske forklaringer

På DR er de etiske retningslinjer ret klare omkring, at man ikke går i detaljer, medmindre det er afgørende for at forstå sagen eller beviserne. Her har hensynet til parterne i sagen været det mest tungtvejende, siger redaktionschef for Samfund, Mikkel Worsøe Andersen.

DR’s to retsreportere, som fulgte sagen i retten, har dermed vurderet, at detaljerne om overgrebet var overflødige:

”Det er ikke detaljer, som er afgørende for at forstå sagen, og hvad den handlede om. Og så finder vi ingen grund til at skrive noget, der kan være unødigt krænkende,” siger han.

TV 2, DR og Ekstra Bladet brugte alle plads på at forklare sine etiske valg.

For Maria Bendix Wittchen er det en oplagt måde at forklare læserne, hvad man gør sig af redaktionelle og etiske overvejelser:

”Dermed forstår læserne, at man ikke blot bringer detaljerne, fordi det er ”spændende” at læse, men fordi det er relevant for at forstå den endelige dom i sagen,” siger hun.

TV 2: Derfor bragte vi dem

Det er også forklaringen på, at TV 2 bragte flere detaljer end DR, lyder det i et skriftligt svar fra TV 2-chefredaktør Marie-Louise von Holstein, som er sendt gennem TV 2’s presseafdeling.

Her skriver hun, at forklaringen er central i en tilståelsessag, fordi der ikke er tale om egentlig bevisførelse, og at den sigtede i sådan en sag både skal huske og tilstå detaljerne i sagen, som anklagemyndigheden mener er relevante for straffen.

”På tv2.dk har vi opridset en række forhold, som netop er relevante for, at der i dag kan afsiges en dom. Samtidig med det har vi været meget bevidste om at udelade de nærmere detaljer fra overgrebet netop for at vise hensyn til offeret i sagen,” lyder det i det skriftlige svar.

Zen Donen fra ESPD anerkender, at det er svært at drage nogle præcise grænser for, hvornår det bliver for detaljeret i en konkret sag. Men hun finder det vigtigt, at medier hele tiden har i baghovedet, at detaljer i en liveblog kan give nogle meget voldsomme billeder, som kan gøre, at alle slags ofre og pårørende kan få det rigtig skidt.

Og så skal medier huske, at de hverken er forsvarsadvokater eller anklagere:

”Forsvaret og anklagemyndigheden har behov for at gå ned i detaljer for at kunne vise, om der er uoverensstemmelser og så videre. Men det er altså ikke det samme hensyn, man skal opfylde som journalist,” mener Zen Donen.