Nyhedsoverblik

Medienævnet har netop givet tilsagn om at uddele 17.218.121 kroner i innovationsstøtte til i alt 19 medieprojekter.

Støtten går til 11 etableringsprojekter og 7 udviklingsprojekter samt enkelte forundersøgelser.

”Vi har modtaget et rekordstort antal ansøgninger om støtte fra Innovationspuljen, og med 59 ansøgninger tegner 2026 allerede nu til at blive endnu et rekordår,” siger nævnsformand Vibeke Borberg i en pressemeddelelse.

Her lægger hun også vægt på, at flere medier ønsker at producere og distribuere medieindhold på nye måder, og at det skubber til mediestøttens rammevæk og fører til principielle drøftelser i nævnet.

Den største beløbsmodtager er således også det kommende AI-medie Projekt Y, som modtager et tilsagn om 3,23 millioner kroner.

Derudover er de største modtagere Herning Folkeblad (2,63 millioner kroner) og Min By Media (2,25 millioner kroner.

Det Nordjyske Mediehus kom ud af 2025 med et underskud på 11,3 millioner kroner mod et overskud på knap 16 millioner kroner året før.

Det fremgår af mediehusets regnskab.

Det skyldes blandt andet et omsætningsfald fra knap 602 millioner kroner til godt 582 millioner kroner.

Samtidig faldt egenkapitalen fra knap 202 millioner kroner i 2024 til 190,6 millioner kroner ved udgangen af 2025.

Ifølge ledelsesberetningen skyldes underskuddet et fortsat pres på indtægterne fra printavisen, som ikke i tilstrækkelig grad modsvares af vækst i de digitale forretningsområder. Det fremgår også, at der i årets resultat er indregnet 26 millioner kroner til strategiske omkostninger.

Mediet Markedsføring kommer ikke længere til at udkomme som magasin, skriver mediet selv.

”Mediet Markedsføring lægger det trykte magasin i graven for nu. Det gør vi af den meget simple årsag, at der ikke længere er økonomi i foreningen til at udgive et trykt magasin,” siger mediets chefredaktør, Ole Obitsø.

Det er Dansk Markedsføring, der er medlemsorganisation medie-, salgs-, marketing-, reklame- og kommunikationsfolk, der står bag mediet, der er udkommet som magasin siden 1927.

Ifølge bestyrelsesformand Steffen Lundgren Kristensen er det det rigtige at droppe magasinet for at bruge medlemmernes penge på indhold og ikke papir og porto. Chefredaktøren uddyber, at udgifterne til printmagasinet er mere end fordoblet på få år.

I forbindelse med lukningen af magasinet vil der fra slutningen af 2026 blive indført en medlemsmur på mediets hjemmeside.

Kristoffer Gravgaard forlader stillingen som chefredaktør og administrerende direktør for Bornholms Tidende i slutningen af juli.

Det skriver Bornholms Tidende i en pressemeddelelse.

Fratrædelsen kommer, efter Kristoffer Gravgaard er blevet ansat i en stilling som direktør for partnerskaber i Amedia-Berlingske fra 1. august.

Kristoffer Gravgaard har stået i spidsen for Bornholms Tidende i knap 5 år, og lokalmediet er netop kommet ud af sit bedste regnskabsår i 25 år, hvor mediet skabte et resultat på 3,4 millioner kroner. 

Det var forkert, da Børsen Bæredygtig i marts udråbte sin egen hovedsponsor, Danske Bank, som den store klimaduks blandt C25-selskaberne. Det skriver Sustain Report.

For da Børsen Bæredygtig gennemgik selskabernes CO2-udledninger, så man udelukkende på de tal, Danske Bank selv havde opgivet om driftsudledninger fra bygninger, energiforbrug og rejser, og som viste, at banken har reduceret sine udledninger med 29 procent fra 2024 til 2025.

Men dykker man ned i værdikæden og ser på de virksomheder, banken finansierer og investerer i, er Danske Banks klimaaftryk steget med 37 procent, så banken faktisk ligger som den fjerdestørste klimasynder blandt C25-virksomhederne.

Nikolaj Sommer erkender overfor Sustain Report, at der er lavet en fejl.

”I gennemgangen af rapporter for 25 selskaber har vi overset, at Danske Bank modsat de andre banker i artiklen ikke angiver finansierede CO2-udledninger i samme tabel som bankens øvrige udledninger. Vi beklager fejlen, som ikke gav et retvisende billede af selskabets udledninger,” siger han til mediet.

Driften hos Sjællandske Medier så lidt bedre ud i 2025 end i 2024 og er steget fra 8,4 millioner kroner til 9,2 millioner kroner.

Alligevel er der blodrøde tal i mediekoncernens årsregnskab for 2025.

Årets resultat lyder nemlig på et minus på 63 millioner kroner mod et underskud på 28 millioner kroner i 2024.

Det skyldes primært en nedskrivning af goodwill på 40 millioner kroner, skriver ledelsen i sin beretning til årsregnskabet:

”Nedskrivningen er et aktivt og strategisk valg. Balancen skal afspejle realistiske og konservative forventninger til de kommende års indtjening – ikke historiske forudsætninger,” fremgår det.

Selvom driften har forbedret sig, faldt Sjællandske Mediers omsætning sidste år med 26,5 millioner kroner sammenlignet med 2024. Det skyldes ifølge ledelsen primært udfordringer med printannoncer. Ifølge ledelsen udvikler tallene for digitale abonnenter og digitale annonceindtægter sig positivt - men uden at det kan veje op for tilbagegangen på print.

Sjællandske har netop været igennem en omstrukturering med besparelser, hvor flere lokalredaktioner er blevet lagt sammen, nogle lokale ugeaviser lukket, og hvor seks journalister er blevet opsagt. 

Sidste år bragte Se og Hør en artikel om, hvordan en række kendte personer på forskellig vis havde oplevet at blive stalket igennem deres karriere og liv i offentligheden.

På forsiden af Se og Hørs hjemmeside kunne man dengang finde artiklen med overskriften ”De blev også stalket”, ledsaget af et portrætfoto af en kendt person, der på udgivelsestidspunktet var tiltalt for stalking og identitetsmisbrug over for et unavngivet offer.

Den kendte person klagede til Pressenævnet, da hun mente, at overskriften gav indtryk af, at hun havde stalket flere personer, hvilket ifølge hende var misvisende.

Pressenævnet er enige i, at formuleringen af overskriften i kombination med billedet er misvisende, og at god presseskik i dette tilfælde er blevet tilsidesat, hvorfor de udtaler kritik af Se og Hør. Nævnet udtaler dog ikke kritik af Se og Hør for manglende forelæggelse.

Rigmanden Lars Seier Christensen, der blandt andet er investor i Parken Sport & Entertainment, har øget sin ejerandel i AI-mediet Projekt Y, som har Michael Dyrby som chefredaktør.

Det fremgår af CVR-registret.

Konkret ejer Lars Seier Christensen nu mindst en tredjedel af selskabet, hvilket er sket i forbindelse med en kapitalforhøjelse i selskabet 30. april. Det gør dermed hans selskab Seier Capital til den dominerende ejer i foretagendet.

Af CVR-registret fremgår det også, at DF-partileder Morten Messerschmidt og hans partner Dot Wessman er trådt ud af selskabet, hvilket partilederen selv bekræftede forleden i et opslag på Facebook.

DF-kommunikationschef Asger Juhl har i skrivende stund stadig en mindre ejerandel gennem selskabet Juhl & Brunse Aps.

Derudover har Projekt Y også hentet nye investorer i form af det schweiziske selskab Sandermoen AG, det estiske selskab Gorecki Eesti OÜ og det danske selskab Mille Or ApS.

Mediet er formelt set ikke gået i luften endnu, men man er i øjeblikket i gang med at rekruttere medarbejdere.

Journalisten har de seneste dage forgæves forsøgt at få en kommentar fra Michael Dyrby, direktør Torben René Larsen og Asger Juhl om sidstnævnte ville fortsætte i Projekt Y efter DF-partilederens exit.

Anders Kern Boje forlader posten som underdirektør i DR Nyheder og rykker ind som økonomidirektør i Ritzau fra august.

Det skriver Ritzau i en pressemeddelelse.

Udover økonomistyring får Anders Kern Boje ansvar for økonomistyring, HR, Jura og Facility.

Anders Kern Boje har været ansat i DR Nyheder i næsten 20 år, hvor han tidligere også har været økonomichef. Siden 2012 har han været underdirektør i DR Nyheder.

”Ritzau udgør en stor del af fundamentet i den danske mediebranche, og det er med både stolthed og ydmyghed, at jeg har takket ja til jobbet,” skriver Anders Kern Boje på LinkedIn.

Lolland Kommune har onsdag opsagt abonnementet på Folketidende til borgmester Marie-Louise Brehm Nielsen, som er vred over en kritisk artikel i avisen.

Det skriver Folketidende selv.

Journalisten har tidligere onsdag beskrevet forløbet, som udspringer af en kritisk artikel, hvor en række anonyme nuværende og forhenværende byrådspolitikere kritiserer kommunens administration.

Borgmesteren ønsker ikke at stille op til interview med Folketidende, men på LinkedIn har hun skrevet sådan her:

”Misforstå mig ikke. Kritik er nødvendig for der bliver begået fejl. Men kritikken skal være fair, åben og ansvarlig ellers mister den sin legitimitet.”

Hun skriver også, at hun ud over at gå til tasterne på LinkedIn ”overvejer yderligere skridt.”

Lollands for nyligt afsatte borgmester fra Socialdemokratiet vil desuden stille et forslag i byrådet om at skære alle kommunens udgifter til abonnementer og annoncer i Folketidende.

Weekendavisen er sammen med tyske Die Zeit og hollandske de Volkskrant kåret som finalister til prisen om verdens bedst designede avis.

Det deler Society of News Design, der står bag uddelingen, i et opslag på Instagram.

Et panel af fem dommere har udpeget de tre finalister til kåringen, der i år afholdes for 47. gang.

Det er ikke noget nyt for Weekendavisen at blive nomineret til prisen, som de indenfor de seneste år har vundet flere gange.

I 2021 vandt Weekendavisen prisen sammen med de Volkskrant. I 2024 modtog de hæderen sammen med Die Zeit.

Dengang lød det fra juryen, at ”Weekendavisen er en fornøjelse at læse, med visuel gennemslagskraft alle de rigtige steder.”

Juryen fremhævede avisen for både at have et nutidigt præg og for at holde fast i sine rødder.

Sjællandske Tidende og Ugebladet for Møn bliver slået sammen til én avis fra på torsdag.

Det fortæller Sjællandske Medier-chefredaktør Louise Pettersson til MediaWatch, hvor hun afviser, at det er en spareøvelse, men derimod er en fokuseringsøvelse:

”Hvis man redaktionelt skal tænke på at servicere både en ugeavis på Møn og Sydsjællands Tidende, kommer man til at bruge for meget tid på de to avisprodukter – i stedet for at lave den bedst mulige lokale journalistik til Vordingborg Kommune,” udtaler hun.

Pressenævnet udtaler kritik af Berlingskes omtale af en video, hvor der udøves vegansk aktivisme mod en slagterbutik.

Ifølge nævnet havde Berlingske dækning for at omtale det som værende hærværk, at aktivisterne malede på et fortov ved slagterbutikken.

Men Berlingske får kritik for, at mediet efterfølgende ikke har været villig til at tilføje Vegan Activism Denmarks kommentar om, at der var tale om spraymaling med kridtmaling, som er lettere at vaske af igen end almindelig graffiti.

”Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at Berlingske – navnlig henset til karakteren af omtalen, der kunne forstås som en beskyldning om en lovovertrædelse – burde have tilføjet Vegan Activism Denmarks kommentar til omtalen, da mediet blev gjort opmærksom herpå, idet den måtte anses for at have betydning for det samlede billede,” lyder det.

Pressenævnet udtaler kritik af B.T. for at have bragt videooptagelser af æggekast mod en studentervogn, hvor nummerpladeoplysninger var usløret.

Ifølge Pressenævnet fremgik en bilejers nummerplade tydeligt i både billede og video, selv om optagelserne viste en mulig lovovertrædelse.

Pressenævnet vurderer, at nummerpladen gjorde bilejeren identificerbar, og at omtalen kunne være bragt af B.T. uden de oplysninger. Med til den vurdering hører, at den offentlige interesse ifølge Pressenævnet ikke oversteg hensynet til den berørte privatperson.

B.T. får også kritik for efterfølgende at have afvist at anonymisere artiklen.