Politik

Vrede på Lolland: Tidligere borgmester vil stoppe støtte til lokalavis efter kritisk artikel

Tidligere borgmesters trussel om at fjerne støtte til lokalavisen får Folketidende-chefredaktør til at sammenlige det med Orbans fremfærd i Ungarn. Opdateret 14:46 med oplysningen om, at borgmesteren har opsagt sit abonnement.

En stor konflikt udspiller sig lige nu mellem den lollandske lokalavis Folketidende og flere toneangivende lokale politikere.

Det skyldes en kritisk artikel baseret på anonyme udtalelser fra en række nuværende og tidligere byrådspolitikere, som mener, at kommunens administration sidder med den reelle magt i kommunen. Med andre ord føler de sig reduceret til blot at godkende beslutninger.

Artiklen har gjort den tidligere socialdemokratiske borgmester Holger Schou Rasmussen så ophidset, at han nu vil stille det som forslag i byrådet, at kommunen trækker al støtte i form af abonnementer og annoncer i avisen.

Vil stoppe støtten

Facebook skriver han, at avisen ”ikke lever op til de almindelige journalistiske principper om fairness og ansvarlighed”.

Er det virkelig den rigtige vej at gå, at politikere boykotter medier, der skriver historier, de er utilfredse med? 

”Ja, det synes jeg, det er. For der er mange medier, vi ikke abonnerer på, og jeg synes ikke, vi bliver dækket af faktuel viden. Vores lokale medier skulle gerne være nogen, der oplyser folk og ikke manipulerer i en eller anden retning. Og det synes jeg, Folketidende gør, når den bruger anonyme kilder,” siger Holger Schou Rasmussen til Journalisten.

Når der alligevel skal spares millioner i de kommunale budgetter, finder han det derfor naturligt, at kommunen også sparer på udgifter til avisen. På stående fod kender han ikke de kommunale udgifter til avisen.

Holger Schou Rasmussens største kritikpunkt af artiklen er, at Folketidende lader politikere udtale sig anonymt om interne problemer. Kritikken bør i stedet fremsættes åbent over for kollegerne i byrådet, mener han.

Clickbait-avis

Over for Journalisten medgiver han, at han ikke er i tvivl om, hvorvidt de anonyme kilder rent faktisk har udtalt sig til mediet. Han er utilfreds med, at kritikken ifølge ham ikke bliver konkretiseret, og at antallet af kritikere ikke fremgår.

At nogle andre politikere i byrådet mener noget andet end dig, er det virkelig nok til, at en kommune skal fjerne abonnementerne og stoppe med at annoncere i en lokalavis?

”Det har en lang historie bag sig. Det hænger også sammen med, at det er blevet en clickbait-avis, som efter min opfattelse minder fuldstændig om B.T. og Ekstra Bladet. Den type aviser holder jeg ikke af. Jeg synes, de er manipulerende, ensrettede og skaber splid i stedet for oplysning. For mig skal en lokalavis være et medier, der oplyser og belyser sager fra alle sider.”

Reaktionen er sørgelig. Jeg synes faktisk også, at det er usselt, at man truer den frie presse på dens eksistens ved at vælge at spille det ind som beslutningsforslag i byrådet.

Ole Sloth, direktør og chefredaktør for Folketidende

På Folketidende drager direktør og chefredaktør Ole Sloth paralleller til Ungarn, hvor Viktor Orban i mange år strammede grebet om den frie presse:

”Det er i en liga for sig. Har vi ikke lige set et helt folk smide den form for despoti et sted hen, hvor gullaschpeberen gror?,” lyder det.

Han erkender over for Journalisten, at beslutningen om at køre en kritisk artikel udelukkende baseret på anonyme kilder er kontroversiel. For at stå på sikker grund har Folketidende derfor krydstjekket udtalelser og udført udførligt faktatjek, ligesom artiklen også har været udsat for kritisk kollegalæsning fra andre journalister, der ikke har siddet med sagen.

”Det er klart, at når det er politikere, har vi en særlig forpligtelse til at gøre store anstrengelser for, at de stiller sig frem,” siger han.

Vigtig historie

Når historien alligevel er vigtig at fortælle, hænger det ifølge Ole Sloth sammen med, at flere af politikerne har ”knap så mange stjerner på skuldrene” og frygter det fremtidige samarbejde med administrationen i kommunen.

Men er det ikke en glidebane, hvis oppositionen anonymt kan gå sammen og kritisere en tidligere borgmester og administrationen i kommunen?

”Hvem siger, det kun er oppositionen? Jeg siger bare, at det går på tværs.”

Det ved vi jo ikke, fordi det er anonymt, kan man sige?

”Ja, og den berettigede kritik her er, om vi skulle have undladt at skrive historien, fordi den baserer sig på anonyme kilder. Men det bagvedliggende er, at vi taler om en kommune, som målt på alle parametre gennem de sidste 12-16 år er gået fra slemt til værre,” siger Ole Sloth.

Her henviser han blandt andet til den seneste tids tale om, at Lolland Kommune kan komme under statsadministration. Derfor finder han det nødvendigt med et kritisk blik på kommunen.

”Og her hører vi så en massiv kritik af forvaltningen og administrationen, og at ingen ønsker at stille sig frem. Det er vigtigt at sige, at det ikke er første gang, man ser sådan en historie, der udelukkende baserer sig på anonyme kilder. Det er ikke optimalt, men når kritikken er så massiv, og kommer fra så mange kanter og stemmer, er den relevant.”

Sørgelig reaktion

Han er dog uforstående over for Holger Schou Rasmussens opfordring til at stoppe alle kommunale udgifter til avisen:

”Reaktionen er sørgelig. Jeg synes faktisk også, at det er usselt, at man truer den frie presse på dens eksistens ved at vælge at spille det ind som beslutningsforslag i byrådet.”

Også den nuværende borgmester i kommunen, Marie Louise Brehm-Nielsen fra lokallisten Din Stemme, er utilfreds med artiklen. På LinkedIn skriver hun:

”Misforstå mig ikke. Kritik er nødvendig for der bliver begået fejl. Men kritikken skal være fair, åben og ansvarlig ellers mister den sin legitimitet.”

Hun skriver også, at hun ud over at gå til tasterne på LinkedIn ”overvejer yderligere skridt.”

Efter denne artikels udgivelse har borgmesteren opsagt sit abonnement. 

1 Kommentar

Freya Pernille Anduin
I DAG 15:41
Folketidendes artikel er uhørt, og sammenligningen med Orban hører ingen steder hjemme. Folketidende har altid været biased mod Lolland kommune, så længe den har eksisteret, hvilket her er kammet over i noget, som ikke længere kan kaldes journalistik.