Nyhedsmagasin fortsætter

Berlingske Tidende overtager 1. august Børsens Nyhedsmagasin.

Berlingske Tidende overtager 1. august Børsens Nyhedsmagasin.

"Børsens Nyhedsmagasin er et kvalitetsmedie, der har en position på mediemarkedet, som er attraktiv for Berlingske Tidende. Vi satser på erhvervsstoffet. Derfor gik vi efter muligheden, da den helt overraskende dukkede op," siger Søren Østergaard Sørensen.

Han er udviklingsdirektør i Berlingske Tidende A/S og bliver administrerende direktør i det nye datterselskab.

"I første omgang bliver de to medier holdt helt adskilt, men vi vil forsøge at knytte dem tættere sammen," siger Søren Østergaard Sørensen.

Samspillet mellem ugemagasinet og avisen kan for eksempel være fælles temaer eller såkaldt crosspromotion. Det vil sige henvisninger til artikler i det andet medie.

"Vi håber, at vi kan vokse og få brug for flere medarbejdere. Mulighederne er i hvert fald bedre, end de tidligere har været," siger Mikael R. Lindholm,chefredaktør på Børsens Nyhedsmagasin.

 

0 Kommentarer