Danske nyhedsmedier er alt for dårlige til at ramme teenagere, men simple greb kan løse problemet. Sådan lyder konklusionen på et forskningsprojekt, der blev gennemført på SDU i 2015-2016. Resultaterne er samlet i en ny bog, der blev udgivet i går, og som er frit tilgængelig på nettet.
Bogen kan downloades gratis her.
Undervisningskonsulent Aslak Gottlieb gennemførte undersøgelsen som fellow ved Center for Journalistik på SDU i 2015-2016. I undersøgelsen dykkede han ned i de unges nyhedsforbrug, mens journaliststuderende fra SDU og journalister fra Fyens Stiftstidende og Altinget testede nye måder at lave nyheder til unge. Det skete ved hjælp af fokusgrupper.
Undersøgelsen viste, at teenagere generelt har meget svært ved at forstå de traditionelle medier.
"Vi kunne se, at der var en vilje til at følge med i medierne, men at de unge følte, at de stødte panden mod en mur. De kunne ikke se, at det var relevant for dem. De kunne ikke se, at det gav mening. Det store 'hvorfor?' manglede," siger Aslak Gottlieb.
Har svært ved at forstå medierne
"Desuden havde de svært ved at forstå medierne," fortsætter han:
"Der var for mange navne, for mange ubekendte til at kunne følge med. Hvis man følger en sag eller en historik, så forudsætter det en forudgående indsigt i sagen, som er implicit. Og den implicitte forståelsesramme var de ikke med på. Og så var selve kilde-udvalget for langt fra deres verden. Hvorfor skal jeg vide, at nogle politikere har den her debat eller drøftelse?" spørger han.
De yngste respondenter i undersøgelsen var elever i 10. klasse – altså, 16-17 år gamle. Og de ældste var 22-23 år gamle og gik på videregående uddannelser, deriblandt universitetet.
"Selvfølgelig vidste de på 22-23 år meget mere. Men attituden var ens," fortæller Aslak Gottlieb.
At man var koblet af de traditionelle medier?
"Ja."
"Omvendt havde de en form for respekt for det. Der var en opfattelse af, at det her nok var mere vigtigt end andet."
Så de ville gerne lukkes ind i de voksnes nyhedsstrøm, men var forment adgang?
"Ja."
Tilsvarende undersøgelse i 2011
Det er ikke første gang, at Aslak Gottlieb undersøger de unges medieforbrug. Det gjorde han også i 2011 – dengang blandt de 12-19-årige. Resultatet blev rapporten 'Unge avislæsere'.
Læs rapporten her: ungeavislaesere.dk
Undersøgelsen viste det samme som SDU-undersøgelsen: Nyhedsmedierne skal oppe sig, hvis de vil gøre sig relevante for den næste generation af mediebrugere.
"Hvis man som medie tænker, at 'man bør jo følge med – det er en samfundspligt' – så mister man de unge. Det er irriterende, at det er sådan. Men sådan er det, for der er så meget andet, de unge kan vælge i dag. Det er en af hovedpointerne: Udbuddet af medieindhold er så stort i dag, at du kan vælge hvad som helst. Hvorfor skal du så vælge nyheder? 'Det er, fordi jeg bør', kan man så sige. Men dén holder bare ikke i længden," advarer Aslak Gottlieb.
Isolerer sig med smartphone og Instagram
Aslak Gottlieb vurderer, at de unge tidligere blev "sluset" ind i de voksnes nyhedsstrøm, fordi avisen lå på morgenbordet, radioavisen kørte i baggrunden, og TV Avisen var på stuealteret om aftenen.
Men digitaliseringen har skabt et langt mere individualiseret medieforbrug: En proces, der startede med hybridnettet og billige fjernsyn i børneværelset, og som nu er slået over i smartphones, tablets, Snapchat og Instagram.
"Vi kan ikke længere regne med, at der sker den samme socialisering, som der gjorde tidligere. I dag trækker vi os i langt højere grad ud i hvert vores individuelle medieforbrug. Det sker helt ned på familieniveau," vurderer Aslak Gottlieb.
Kan få økonomiske konsekvenser i fremtiden
Hvis nyhedsmedierne ikke bliver bedre til at brande sig over for teenagere, risikerer man, at mange af dem aldrig kommer til at interessere sig for nyhedsmedier, frygter Aslak Gottlieb.
"Vi kan ikke bare forvente, at man i fremtiden vil efterspørge journalistik," siger han.
"Det kræver, at der er en efterspørgsel på journalistik, hvis nogen skal producere det. Hvis brugerne er ligeglade, kan vi lige så godt lukke kistelåget. Så galt tror jeg nu ikke, det går. Vi har heldigvis skoler og skolelærere, de gør rigtig meget ud af det her område. Og det er mit helt klare indtryk, at medierne er ved at vågne op. Der er flere aktuelle initiativer," siger han og henviser blandt andet til 'Demokrati- og medie-projektet':
Mediehuse som DR, TV 2 og Fyns Amts Avis er gået sammen om at få flere unge til at stemme ved kommunalvalget den 21. november.
5 nye kriterier skal vække unges interesse
Aslak Gottliebs undersøgelse viser altså, at der er en dyb kløft mellem nyhedsmedierne og de unge. Men samtidig vurderer han, at løsningen måske ikke er så kompliceret endda. I undersøgelsen udviklede han fem nye, såkaldte "engagementskriterier", der skulle øge interessen hos de unge mediebrugere.
Her er de fem kriterier:
1. 'Trend-kriteriet'
"Det er vigtigt, at man som journalist finder ud af, hvad der er 'talk of town': Hvad tales der om blandt målgruppen?" mener Aslak Gottlieb.
"Man skal finde balancen mellem at lytte til, hvad der trender blandt de unge, og hvad ens udgivergrundlag siger er vigtigt," siger han.
Han anbefaler at nedsætte et "board of influencers" – altså en gruppe unge, som er med til at selektere indholdet – eller at benytte sig af værktøjer til at holde øje med trends på sociale medier. Et af disse værktøjer er Chartbeat. (Link til: https://chartbeat.com/)
2. 'Meningsfuldhed"
Nutidens teenagere gør sjældent noget per refleks, erfarer Aslak Gottlieb: De skal vide, hvorfor noget giver mening, før de vil gøre det.
"Det bliver nødt til at være tydeligt, hvorfor noget er væsentligt for dem som mediebrugere," siger han:
"Der har vi en tendens til at være meget indforståede. Selvfølgelig er Syrien-konflikten væsentlig. Men vi dækker den uden at stille spørgsmålstegn ved det. For en ung i nyhedsuniverset er der så mange konflikter, at man har brug for at vide, hvorfor den her konflikt er så vigtig."
3. 'Engagement'
"Engagement vil sige, at journalistikken skal afføde en reaktion," siger Aslak Gottlieb.
"Det kan være en eftertanke, men helst også en tilskyndelse til at gøre noget. Til at handle, dele, tagge nogen, kommentere eller til at debattere – hvad end det er med din sidemand, familie eller kæreste."
4. 'Overraskelse'
Aslak Gottlieb har sporet en vis metaltræthed blandt de unge over for click bait-fænomenet – altså rubrikker uden dækning. Men det betyder ikke, at de ikke vil overraskes, erfarer han.
"De vil gerne have en følelse af: 'OK, den vinkel havde jeg ikke set komme. Her har journalisten faktisk været original'. Det kan være humor eller selve indholdet, der gør, at jeg bliver overrasket. Man vil gerne forføres," forklarer han.
I den nye bog henviser han til blandt andet Buzzfeeds nyhedskategorier, såsom 'OMG' – 'Oh My God' – og 'WTF' – 'What the fuck?''.
5. 'Konstruktivitet'
Dette kriterium er inspireret af bevægelsen 'konstruktiv journalistik': Medierne skal ikke kun præsentere problemet, men også anvise løsninger, hvis de vil engagere de unge, erfarer Aslak Gottlieb.
"Man har et ansvar som medie over for målgrupper, som måske ikke har den samme modstandskraft over for al den død og ulykke, vi præsenterer dem for. Der er en etisk fordring for at vise, at noget måske kan undgås, at vi kan komme videre ud af den her suppedas. Jeg har fået mange tilbagemeldinger fra unge, der siger: 'Det kan være lige meget.' Deres indtryk af mediebilledet var, at det jo bare er død og ulykke det hele," siger han.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Er det ikke en idé at tage gammelmandshatten af og i stedt lytte til de unge. Det kan jo være at vi sidder i et gammelt mediebetontårn der fungerer på næsten samme måde som da den første Berlinger kom på gaden.
Dengang var der kun én, eller meget få langsomme informationskilder. Det mediebillede som i ønsker skal interessere de unge er utroligt ens. Der er jo kun minimal forskel på Politiken, Jyllandsposten, Berlingske og TV-aviserne. (Heraf kan de sidste stort set opfattes som ”problem- og ulykkesaviser) – jeg forstår godt at de ikke har den store interesse.
Weekend Avisen er måske den eneste som faktisk kan være interessant for den mere oplysningshungrende ungdom og vil kunne være et stærkt kort hvis de kunne montere deres tablet version som en moderne interessant platform.
De fleste medier forsøger at få fat på de unge på Facebook niveau og med den grundholdning
(en evig klassiker) at de unge er dummere og mere populærsøgende end de selv er.
De unge er fantastiske til at søge, finde og bruge oplysninger og at teste og anvende krydsoplysninger om det samme stof. De er utrolige til at bruge apps for deling af praktiske løsninger af dagens problemer og for oplysnings- og vidensdeling.
"Hvis man som medie tænker, at 'man bør jo følge med – det er en samfundspligt' – så mister man de unge. Det er irriterende, at det er sådan. Men sådan er det, for der er så meget andet, de unge kan vælge i dag."
Det er dejligt og nødvendigt med gode indspark til, hvordan medierne kan oppe sig, men det er altså sjovt, at det stadig er nødvendigt at tale, som om det er nyt, at de store, skrevne nyhedsmedier ekskluderer læsere, uanset om det er unge eller ældre.
Et væld af læserundersøgelser - og endda en stor, hemmeligholdt undersøgelse fra dagbladenes egen forening, der blev sat i gang for at forsøge at booste interessen for at annoncere i aviserne, men endte med helt 'forkerte konklusioner' - har vist siden 90'erne, at dansk nyhedsjournalistik er alt for snobbet og indforstået.
En veluddannet biolog forstår jo ikke alt uden for sit felt, f.eks. politik eller sundhed, bare fordi han er veluddannet.
Der har i alt, alt for mange år været en udpræget ligegyldighed over for læseres behov for forklaring og indføring, fordi man har kunnet leve af hardcore kernelæsere og glade annoncører.
Det er den arrogance, der har trukket aviserne ned gennem de seneste 20-25 år i mindst lige så høj grad som den årsag, chefredaktører elsker at gemme sig bag: De åh så hårde tider uden for avismurene, om det så skyldes internettet, MTV, nye medier eller alle mulige andre årsager til, at læsere ikke vil betale for deres indhold.
Det er ikke irriterende, at læsere har behov for at få sagerne forklaret. Det er irriterende og sørgeligt, at nyhedsmedierne alt for sjældent tager opgaven ordentligt på sig og møder læserne, hvor de er, men i stedet forventer, at læsere kommer kravlende, bare fordi de bør.
"Danske nyhedsmedier er alt for dårlige til at ramme teenagere..." At dagbladene ikke trækker de unges opmærksomhed, er blevet påvist ved flere mediekonferencer. Morsomt var det, da en lille håndfuld unge deltog og skulle fortælle, hvordan de fulgte med i verden omkring sig. Hvis nye initiativer kan lokke unge til at lytte til og læse om andet end pop og vrøvl, er det fint.