search

Ny Fatamorgana-bestyrelse: Nye tider uden mobning og personangreb

”I fremtiden skal der ikke længere være nedværdigende, diskriminerende og grænseoverskridende adfærd,” siger Lærke Posselt. Cécile Smetana Baudier håber, skolen kan bevare ”Fata-miljøet” og ”Fata-ånden”

En aften med mange følelser på spil. Sådan beskriver Lærke Posselt og Cécile Smetana Baudier den knap fire timer lange generalforsamling, der i går blev afholdt for at finde fotoskolen Fatamorganas nye bestyrelse. De to er blandt de valgte.

”Der er jo virkelig mange mennesker, der har noget personligt og professionelt investeret i Fatamorgana. Man kunne mærke, at man trådte ind i et rum, hvor mange var spændte og nervøse,” siger Cécile Smetana Baudier.

Lærke Posselt siger, at den nyslåede bestyrelse er enig om, at de gode ting fra Morten Bos tid som leder skal bevares: Intensiteten og den ærlige kritik af det faglige produkt.

”Men alle er nok også efterhånden klar over, at der har været store problemer. I fremtiden skal der ikke længere være nedværdigende, diskriminerende og grænseoverskridende adfærd,” siger hun.

”Der er blandt nogle i branchen en lidt gammeldags opfattelse af, at man skal brydes ned, hvis man skal skabe god kunst og vigtig kunst. Det tror jeg ikke på. Tværtimod.”

Morten Bos undervisning har også opbakning

Det tiltrak stor opmærksomhed i branchen, da skolens stifter, Morten Bo, i juni trak sig som leder og underviser på skolen. 32 elever fra den anerkendte fotoskole havde i et brev klaget til bestyrelsen over skolelederens undervisningsmetoder. Kritikken lød blandt andet, at Morten Bo chikanerede og mobbede eleverne. Journalisten skrev også i 2016 om lederens kontroversielle stil.

Kort efter Morten Bos afgang trak den daværende bestyrelse sig også, og siden er debatten fortsat med indspark fra både elever og tidligere undervisere. Fotograf Sigrid Nygard har fortalt, at hun flere gange har sagt nej til at undervise på skolen. Men hun har aldrig forklaret, at det var, fordi hun havde kendskab til Morten Bos undervisningsmetoder.

”Det er ubehageligt at tænke på, at hvis jeg selv havde råbt op dengang, så kunne jeg have været medvirkende til, at der ikke var flere, som fik den slags oplevelser. Det ville jeg ønske, jeg havde haft nosserne til at gøre,” sagde hun i juni.

Men debatten har også budt på et indlæg fra Cécile Smetana Baudier, der beskriver, at hun personligt bifaldt Morten Bos undervisning.

”Jeg har selv gået på Fatamorgana og elskede det. Jeg elskede det også for Morten Bos kontroversielle stil. Han roste mig, når jeg var dedikeret, men ydmygede mig verbalt og ofte foran mine medstuderende, når jeg ikke leverede,” skrev hun.

Alligevel mener hun ikke, at det fremover skal være undervisningsstilen på Fatamorgana.

”Jeg var 24 år gammel og voksen på mange måder. Når man er 18 år og starter på en skole, hvor man får så hårde ord at vide, er det ikke en selvfølge, at man kan navigere i det,” siger hun.

”Jeg vil gerne bevare Fata-miljøet. Fata-ånden”

Ifølge Cécile Smetana Baudier gælder det om at skabe et fællesskab på skolen. Et fællesskab, der gør, at eleverne får det mod og den arbejdsvilje, de skal bruge, når de skal ud på den anden side og være professionelle.  Og det er netop de kvaliteter, Fatamorgana fremmer, når skolen er bedst, mener Cécile Smetana Baudier.

”Jeg vil gerne bevare Fata-miljøet. Fata-ånden. Fatamorgana er en ambitiøs skole, og det skal den blive ved med at være. Man kan ikke sammenligne med en højskole eller andre skoler, og det er især, fordi der er en så ærlig og direkte tilgang til hinanden og til fotografiet,” siger hun.

”Men den ærlighed kommer også med et ansvar, som eleverne i høj grad har taget på sig. Det skal ledelsen også.”

Bestyrelsen skal mødes tirsdag aften, hvor de blandt andet skal finde en ny leder. Her skal de også diskutere, hvordan man bevarer den ”særlige Fata-ånd, uden at det bliver en ubehagelig oplevelse at gå på skolen”, siger Cécile Smetana Baudier.

Fatamorgana kan kun blive bedre herfra

Lærke Posselt blev selv smidt ud af skolen for 16 år siden. Forklaringen fra Morten Bo var ifølge hende, at hun måtte finde noget andet at drømme om, for fotograf kunne hun ikke blive. Lærke Posselt understreger, at det nu gælder om at fokusere på fremtiden.

”Vi har været igennem en vigtig proces, hvor vi har forholdt os til fortiden og fundet ud af, hvad der egentlig er sket på skolen. Nu er det tiden til at bringe Fatamorgana ind i nutiden og fremtiden,” siger hun.

Ud over Cécile Smetana Baudier har også to elever fra dette års forårshold forklaret, at Morten Bos undervisningsstil har passet godt til deres temperament. Det skriver Politiken.

”Undervisningen har været rimelig hård til tider. Han er jo en skrap mand, ham Morten. Jeg synes, at det er gået lidt over grænsen et par gange, hvor det har været ubehageligt, men samtidig bliver man skubbet til at lære sig selv bedre at kende,” lyder det eksempelvis fra Silas Motzfeldt Brøns.

Det rykker dog ikke ved Lærke Posselts tanker om det fremtidige læringsmiljø.

”I den kreative læringsproces er det vigtigt, at man får eleven til at udfordre sig selv og bevæge sig ud af sin komfortzone. Det er i den proces vigtigt, at man drager omsorg for den enkelte elev, og det kan sagtens lade sig gøre i forening med den ærlige og faglige billedkritik.”

Kan en ny ledelse betyde, at der går noget af denne her særlige ”Fata-ånd” tabt?

”Nej. Jeg tror kun på, at Fatamorgana kan blive en bedre skole herfra,” siger hun.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen