Når Anna Gaarslev i dag tænker tilbage på sine 16 år som journalist på TV 2, er det med stor kærlighed. TV 2 var meget mere end bare en arbejdsplads – det var noget af det vigtigste i hendes liv.

”I min opsigelse skrev jeg, at ud over børn og mand var fællesskabet på TV 2 den største gave i mit liv. Det mente jeg dengang, og det mener jeg stadig,” siger Anna Gaarslev, der var på stationen fra 1996 til 2013.

Og hun er langtfra den eneste TV 2-medarbejder, der beskriver sammenholdet på TV 2 som nærmest familiært.

Pionerånden, den isolerede placering i provinsen og oprørskheden mod DR’s monopol skabte helt fra starten i 1988 et stærkt, vildt, festligt og ambitiøst sammenhold på TV 2.

”Vi så kvinder på stribe, hvor det var åbenlyst, at der var private forhold.”

Anna Gaarslev, tidligere medarbejder, TV 2

Men der var et problem. For i den dybe følelse af fællesskab flød det faglige og private sammen. Og særligt én ting har været med til at forpeste arbejdsklimaet på TV 2, fortæller Anna Gaarslev og fem andre kvinder, der nu står frem: En sexistisk kultur, hvor chefer blandt andet flirtede, havde forhold og affærer med medarbejdere.

”Vi så kvinder på stribe, hvor det var åbenlyst, at der var private forhold,” husker Anna Gaarslev.

”Jeg har altid gået ud fra, at det var noget, de selv ville. Mere end en gang har jeg set lidt ned på dem. I dag bebrejder jeg mig selv, at jeg tænkte sådan – og at jeg ikke reagerede på det. Det var jo en usund kultur.”

↑ Foto: Kim Agersten, Carsten Snejbjerg, Palle Hedemann/ nf-nf, Jens Dige, Torben Andahl ( alle Ritzau Scanpix) og TV2.

Opklaringsarbejdet mørklægges

Det er langtfra første gang, TV 2 og sexisme bliver nævnt i samme sætning. Lige fra begyndelsen af den aktuelle #MeToo-bølge har mediehuset stået centralt i orkanens øje.

Det var fra scenen ved årets ’Zulu Comedy Galla’, at tv-vært Sofie Linde blæste til kamp mod sexisme i mediebranchen. Og det var seks kvindelige TV 2-journalisters støttebrev til hendes opgør, der for alvor fik bølgen til at rejse sig. I brevet skrev kvinderne, at den sexistiske kultur stadig findes blandt nogle mænd i branchen.

Senere kom det frem, at en omfattende sag om lumre og upassende beskeder til en række kvinder kort forinden havde kostet en chef på netop TV 2 jobbet. Beskederne fra manden var en offentligt kendt hemmelighed, som der ifølge flere kilder blev underholdt med i kantinen.

”Når man som praktikant oplever sådan en kultur, så har man heller ikke lyst til at dele sin historie med andre,” sagde en af kvinderne, der modtog upassende beskeder fra manden, i september til Journalisten.

Siden har TV 2 hyret advokatfirmaet Norrbom Vinding til at lave et ”grundigt opklaringsarbejde” af netop den usunde kultur, krænkende handlinger og uønsket seksuel adfærd på TV 2. Undersøgelsen dækker både i dag og tidligere og peger ifølge TV 2-direktør Anne Engdal Stig Christensen på problemer med en hård tone og sexisme – især i nyhedsafdelingen.

”De har en kæmpe opgave foran sig,” sagde hun i oktober til Mediawatch.

Men hvad der ellers står i undersøgelsen, ønsker direktøren ikke at løfte sløret for. Hun afviser at oplyse antallet af indberetninger, karakteren af dem, eller hvilke sanktioner de har udløst.

Journalisten har derfor sat sig for at forsøge at kaste lys over, hvad det er for en kultur, TV 2 nu har taget hul på et opgør med.

Dybe rødder

De 20 kilder, Journalisten har talt med fra stationens etablering frem til i dag, understreger, at mange mænd på TV 2 forstod at opføre sig pænt, tale ordentligt og holde fingrene for sig selv. Men de fleste peger på en kultur, hvor sexismen altid har spillet en rolle. Og de ville ønske, at de selv og deres kolleger havde sagt fra over for det, de så og hørte.

Antoinette Kordic arbejdede som tekster på TV 2 Nyhederne fra 1997 til 2008. Ligesom Anna Gaarslev understreger hun, at TV 2 var en fantastisk arbejdsplads.

En lørdag aften, hun var på arbejde i Odense, var der pludselig sort skærm. På ingen tid dukkede 20 mennesker op – nærmest ud af det blå – for at hjælpe.

”Efter 30 minutter kom vi i luften, og ledelsen kvitterede med at invitere os i byen. Jeg tænkte: Jeg elsker bare det her sted,” husker Antoinette Kordic.

Hun beskriver sammenholdet som tæt.

”Der var en helt flad struktur, hvor vi alle var møtrikker i det samme hjul. Men det går nemt galt, fordi man så også let ender til en fest med chefen.”

Hendes mest grænseoverskridende oplevelse var med en chef, som hun beskriver som ”en storslem magtmisbruger”.

Han henvendte sig til en fest og sagde, at hvis hun ikke fik sex nok, skulle hun bare ringe til ham. Men i stedet for at tale i førsteperson, omtalte han sig selv med sin cheftitel. Med andre ord brugte han sin position til at komme i seng med hende, mener Antoinette Kordic. Og det rummede ikke skyggen af flirt.

”Når han siger det på den måde, er det magtmisbrug. Personligt lader jeg mig ikke intimidere. Jeg skulle nok klare mig. Jeg havde det job, jeg ville have. Men hvis jeg drømte om at blive studievært eller redaktør – hvad så?”

Antoinette Kordic vil hverken sætte navn eller årstal på. Hun vil heller ikke sige, hvor mange TV 2-chefer, der opførte sig upassende.

”Det afgørende er, at mange kvinder har oplevet det, og at det har været udbredt i årtier,” siger hun.

Når Antoinette Kordic gik ned ad midtergangen på Kvægtorvet, kunne hun få kommentarer som: ”Er din røv ikke lidt for stor i dag? Skal du ikke have mere stramtsiddende tøj.”

”Det var jargonen. Det generede ikke mig. Men jeg ved, at det var hårdt for andre,” siger hun.

Og selv om mange på TV 2 kunne se, at der var et problem med sexisme, var der ikke en åben samtale om, hvad der foregik, siger Antoinette Kordic.

”Kvinderne levede med det, og mændene fik bare lov.”

Har hun knaldet sig til det?

Anna Thygesen var i TV 2’s afdeling for forretningsudvikling i 2006-2008. Hun kalder ganske enkelt TV 2 for den mest sexistiske arbejdsplads, hun har arbejdet på. Kvinderne blev delt op i to kategorier. Dem, der var fuckable, og dem, der ikke var det.

”Hvis man som kvinde var fuckable, var man jaget vildt. Hvis man sagde ja, kunne man måske blive til noget mere i TV 2 og blive forfremmet. Hvis man sagde nej, blev man højst sandsynligt ignoreret,” siger Anna Thygesen.

Journalister, der kom til TV 2 fra andre mediearbejdspladser, beskriver det som et kulturchok. En ting var chefer, der havde en uskyldig flirt, men på TV 2 fik nogle kvinder opgaver af de chefer, de havde været sammen med.

Nye kvindelige ansatte, der kom til TV 2, blev advaret om, hvilke chefer de skulle passe på, fordi de ikke kunne holde fingrene for sig selv.

Journalisten har talt med fire tidligere medarbejdere, som fortæller, at der gik rygter om, at de havde knaldet sig til forfremmelser og mere spændende opgaver – hvilket ikke var tilfældet. En af dem siger:

”Det beskriver en usund kultur, når kollegerne har i baghovedet, at forfremmelser kan ske på den måde,” siger hun.

Anna Thygesens indtryk var, at de sædvanlige kriterier for at gøre karriere – kvalifikationer, initiativ og hårdt arbejde – nærmest var sat ud af spil.

”Du anede ikke, hvem der knaldede sig til hvad. Al snak om emnet var en stor blanding af egne oplevelser, rygter og sladder. Det var i den grad skadeligt for kulturen på arbejdspladsen,” siger hun.

↑ Foto: Christensen Klavs Bo/ Her Og Nu, Annelise Kibæk, TV 2, Torben Åndahl, Sophia Juliane Lydolph, Michael Botgater (alle Ritzau Scanpix) og TV 2.

Anna Gaarslev oplevede det samme. En kvindelig kollega kom engang hen til hende og tilbød sin hjælp, fordi kollegaen var overbevist om, at Anna Gaarslev havde noget kørende med en chef. Det havde hun ikke.

”Det var virkelig svært at overbevise hende, for det var så almindeligt, at det næsten lå implicit, at det var noget, man havde,” husker hun.

Selv har hun også flere gange haft samme mistanke, når hun så kvindelige kolleger blive forfremmet eller få fede opgaver. Var det faktisk på grund af talent og hårdt arbejde? Eller var der måske en anden forklaring?

”Den første tanke var, at det nok ikke var på grund af dygtighed, men på grund af det andet. Og det var ikke godt – hverken for chefen, for kvinden eller for os andre,” siger Anna Gaarslev.

Alle endte som tabere

Resultatet af sladderen var et arbejdsmiljø, hvor alle parter endte som tabere – uanset om rygterne var sande eller ej. Sådan siger Caroline Boserup, der begyndte på TV 2 Nyhederne i 1999.

”Det er problematisk, at kvinderne skal modbevise, at de har knaldet sig til en forfremmelse, fordi der hersker en kultur på stedet, hvor kollegerne forestiller sig, at det kan foregå på den måde. At det ikke nødvendigvis er fagligheden, der afgør, hvem der får jobbet,” siger hun.

”Vi var en slags storfamilie, der passede på hinanden, men der var et lag under det fællesskab, hvor kvinder blev opfattet som objekter.”

Caroline Boserup, tidligere medarbejder, TV 2

Caroline Boserup tænker tilbage på TV 2 som en god arbejdsplads, hvor mange mødte deres partner. Men der var også en undertone af noget lummert.

”Vi var en slags storfamilie, der passede på hinanden, men der var et lag under det fællesskab, hvor kvinder blev opfattet som objekter,” fortæller hun.

Hun mener, at det er vigtigt at skelne mellem flirt, kæresteri og så magtmisbrug.

”Det tipper, når det får en snert af magtmisbrug, når nogen udnytter deres position til at få noget af et andet menneske,” siger hun.

Det lumre skær af en julefrokost

Også Per Mikael Jensen fik et kulturchok, da han i 2006 blev hentet ind som TV 2-direktør fra Metro International i New York. Han tog derfor initiativ til at få sat en stopper for sex mellem chefer og medarbejdere.

”Jeg var overrasket over at møde en kultur, hvor det tilsyneladende var bredt accepteret, om ikke andet så i tavshed, at chefer og mellemledere havde mere eller mindre seriøse forhold til ansatte,” siger han.

Konkret var han med til at indføre, hvad han beskriver som ”ret firkantede regler”, der primært var rettet mod ledere og medarbejdere i samme afdeling. Hvis folk blev forelskede i hinanden, måtte man finde en løsning på det, forklarer Per Mikael Jensen.

”Men når det gælder chefer og menige, og i det lidt lumre skær af en julefrokost eller en fest, er det både dårlig stil og dårligt for arbejdspladsen,” forklarer han.

Han husker, at de nye regler blev modtaget med glæde af mange kvinder. Andre på stationen syntes, at direktøren var for bornert. Mange havde jo netop fundet deres partner på TV 2.

”Der er bare fandens til forskel på en affære og et ægteskab – og det var affærerne, jeg gerne ville undgå mellem chefer og menige,” siger Per Mikael Jensen.

”Efter et par fester havde jeg uformelle samtaler med to chefer, fordi de var på kanten.”

Per Mikael Jensen, tidligere direktør, TV 2

Han ved ikke, om personalepolitikken virkede efter hensigten.

”Men efter et par fester havde jeg uformelle samtaler med to chefer, fordi de var på kanten,” siger Per Mikael Jensen, der ikke vil sætte navn på, hvem cheferne var.

Efter lidt over et år stoppede Per Mikael Jensen som direktør i 2007 – og med hans exit vendte alt tilbage til det gamle.

”Da Per Mikael Jensen var ude af vagten, kørte vi tilbage til det gamle system,” husker Anna Gaarslev.

Tavshed fra tidligere chefer

Kort efter oplevede Anna Thygesen selv sexismen på TV 2 på helt tæt hold, da hun tilfældigvis kom til at sidde ved siden af en af husets mediechefer i bussen på vej fra julefrokosten i 2007.

Chefen sagde, at Anna Thygesen fremstod ”karrieremindet og ambitiøs”. Da hun forklarede, at hun så sig selv som dygtig og ambitiøs, kiggede chefen hende ind i øjnene og sagde:

”Ved du hvad, Anna Thygesen, du bliver aldrig til noget her på TV 2.”

”Hvorfor ikke,” spurgte hun.

”Fordi du er for gammel, fordi du er for rapkæftet, og fordi jeg ikke vil kneppe dig.”

I dag siger hun, at det vildeste ved oplevelsen var, at han kunne se hende ind i øjnene og sige det, velvidende at hun aldrig ville gøre noget ved det.

”Det viser, at vi har en sexistisk kultur,” forklarer Anna Thygesen, der første gang fortalte om oplevelsen i Radio24syv for tre år siden.

”Ingen kvinder får noget ud af at stå frem. Kvinder får kun noget ud af det ved at stå sammen.”

Anne Thygesen, tidligere medarbejder, TV 2

Den seneste tids debat om #MeToo i mediebranchen har fået en række journalister til at kontakte Anna Thygesen for at få uddybet hendes oplevelse af kulturen på TV 2. Det har hun afvist.

”Ingen kvinder får noget ud af at stå frem. Kvinder får kun noget ud af det ved at stå sammen,” siger hun.

Men til journalister fra Jyllands-Posten, Ekstra Bladet og B.T. har hun sagt, at de lige så godt kan spørge deres egne ansvarshavende chefredaktører, Jacob Nybroe, Poul Madsen og Michael Dyrby.

”De tre har selv været ansat på TV 2, og dermed må de vide, hvad der er sket, og kende til den kultur, der var der,” siger Anna Thygesen.

Poul Madsen, der var redaktionschef fra 1996 til 2001, ønsker imidlertid ikke at medvirke. ”Det er simpelthen for længe siden,” skriver han i en mail.

Jacob Nybroe var blandt andet nyhedschef 2010-2014. Han har heller ikke nogen kommentarer.

Michael Dyrby, nyhedschef og nyhedsdirektør 2002-2015, vil heller ikke stille op til interview.

Heller ikke Jens Gaardbo, der var nyhedschef 1997-2002, vil medvirke.

TV 2-direktør i perioden 2007-2019 Merete Eldrup sagde til Dagbladet Børsen i 2017, at TV 2 heldigvis ikke havde haft nogen #MeToo-sager.

I dag erindrer hun ikke sager, der landede på hendes bord.

”Det er ikke lig med, at der ikke kan have været noget, hvis jeg havde gjort mere for at grave det frem,” skriver Merete Eldrup til Journalisten.

Machokultur og alfahanner

Tillidsmand på TV 2 siden 2003 Lennart Sten forklarer, at det er rigtigt, at der tilbage i pionertiden var en kultur på TV 2, hvor det ikke var usædvanligt, at folk ud over at arbejde sammen også boede sammen, gik på druk sammen og var seksuelt sammen.

”Og når det er chefer, som er sammen med medarbejdere, så er det jo totalt usundt for arbejdsmiljøet,” erkender han.

Derfor var han glad for, at der i Per Mikael Jensens tid blev indført regler for den slags. Siden har Lennart Sten i et enkelt tilfælde selv påpeget over for en chef, at det var en dårlig idé, at han åbenlyst havde et forhold til en medarbejder. Han husker det som en af de sværeste samtaler, han har haft.

”Chefen troede tydeligvis, at det var hemmeligt,” husker Lennart Sten, som mener, at han har handlet, når han har haft konkret viden om et chef-medarbejder-forhold.

”Men så har der jo også kørt rigtig mange rygter. Og hvor meget af det der har været virkelighed, det ved jeg simpelthen ikke,” siger han.

Hvad har du gjort, når du hørte den slags rygter, for at udrede, om de var sande?

”Jeg har forsøgt at spørge ind. Men det er jo pissesvært med rygter. Og det er noget af det, vi forsøger at gøre op med i hele den omkalfatring, der er i gang nu.”

”De seneste fem år tror jeg ikke, det har været sådan. Det ligger tilbage til tidligere chefer.”

Lennart Sten, tillidsmand, TV 2

Ifølge tillidsmanden hører problemet med forhold mellem chefer og medarbejdere på TV 2 fortiden til.

”De seneste fem år tror jeg ikke, det har været sådan. Det ligger tilbage til tidligere chefer,” siger han.

Til gengæld erkender Lennart Sten, at TV 2 fortsat har problemer med sexisme og hård tone.

”Nyhedsafdelingen har fra starten været styret af store, stærke alfahanner, der brølede højt. De skabte nogle værdier og en stemning, som har hængt ved. Og der er heller ingen tvivl om, at den kultur har været et arnested for sexisme. Tonen har i årtier været, at den rigtige leder er en stor, stærk mand,” siger Lennart Sten.

Det bekræfter flere kilder, som Journalisten har talt med.

Ifølge en tidligere medarbejder har machokulturen fyldt alt for meget.

”Det var ubehageligt at være vidne til. Ubehageligt, at kvinder blev omtalt som ting. Der var en alfahan-tung ledelse,” siger han.

En anden tidligere medarbejder kalder kulturen for herremandsagtig og ude af trit med samtiden, mens en tredje ligefrem mener, at der var en klam tone ned igennem geledderne.

”Lille skattepige”

Netop den tone oplevede Isabella Miehe-Renard, da hun i 1992 som 24-årig blev ansat som nyhedsvært på TV 2. Det var mænd, der satte kursen og dermed tonen, husker hun.

”Det var mænd, der fandt mig, forhandlede løn med mig. Jeg havde nærmest kun mandlige chefer. Man var oppe imod mænds tankegang og skulle vise, at man kunne klare det. De få kvindelige chefer var tydeligvis vant til at trække vejret gennem en sexistisk fernis, der hang i væggene,” siger Isabella Miehe-Renard.

Isabella Miehe-Renard har ikke oplevet klap i numsen eller andre berøringer. Problemet på TV 2 var ifølge hende den nedladende tone over for kvinder.

Den oplevede hun selv, da hun efter tre måneder som nyhedsvært skulle lave et live-interview med socialdemokraten Svend Auken om det kommende formandsopgør med Poul Nyrup Rasmussen. Hun havde sin redaktør i øresneglen. Han syntes ikke, at interviewet havde nok spænding:

”Lille skattepige, gå på ham, kom nu,” råbte han i øresneglen.

Kort efter eksploderede han:

”For helvede, har du ikke noget journalistisk blod i din fisse? Gå efter Svend, for satan.”

Da udsendelsen var slut og kameraerne slukket, græd hun.

Efterfølgende gik Isabella Miehe-Renard til nyhedsledelsen for at klage. Men de holdt hånden over redaktøren. Ja, han var ganske vist umulig, sexistisk og en krukke. Men han var også en fremragende nyhedsmager, og derfor var der ikke andet at gøre end at finde sig i hans stil, forklarer Isabella Miehe-Renard.

”Hvis man var en mimose, var det ikke populært blandt cheferne. Hverken de kvindelige eller mandlige.”

Isabella Miehe-Renard, tidligere medarbejder, TV 2

Hun siger, at det lå i kulturen, at kvindelige journalister skulle vise, at de kunne klare mosten.

”Hvis man var en mimose, var det ikke populært blandt cheferne. Hverken de kvindelige eller mandlige,” siger hun.

Efter at Isabella Miehe-Renard første gang fortalte om sine oplevelser på TV 2 på netmediet POV, fik hun mange reaktioner fra tidligere TV 2-kolleger, især mænd, der skrev, at de ville ønske, at de havde gjort mere for at hjælpe og protestere dengang.

↑ Foto: Torben Åndahl, Kim Agersten, Jakob Karlsen, Charlotte Pardorf, Keld Navntoft ( alle Ritzau Scanpix) og TV 2.

Onkelhumor og sexistiske kommentarer

Katja Ring Johansen, der blev ansat 16 år efter Isabella Miehe-Renard, fortæller præcis samme historie: Mænd satte dagsorden. Kvinder skulle bevise, at de kunne klare mosten.

”Det var på flere planer et meget maskulint miljø,” siger Katja Ring Johansen.

Hun begyndte som studentermedhjælper i TV 2’s digitale afdeling i 2008 og blev siden projektleder. Hun fortæller, at alle chefer på nær én var mænd. Og selv om der var en fed pioner­ånd, var det ikke et sjovt sted at være ung kvinde.

En af cheferne flød over med lumre bemærkninger, som hun måtte affinde sig med for at blive på TV 2.

”Han var dybt upassende med onkelhumor og sexistiske kommentarer hele tiden. Det kunne være svært at sige fra over for, hvis jeg gerne ville have opgaver,” siger Katja Ring Johansen, der tidligere har fortalt Berlingske om den nedladende holdning til kvinder på TV 2.

En aften, hun var på arbejde, skrev en ledende redaktør for eksempel pludselig til hende, at han gerne ville se hende i bikini. På et andet tidspunkt opdagede hun, at to kolleger i hemmelighed havde haft en tråd, hvor de hver dag kommenterede hendes bryster. De to mænd afslørede det selv for kollegerne.

”I afdelingen var det bare en sjov fortælling, men det var slet ikke i orden,” siger Katja Ring Johansen.

Katja Ring Johansen har i dag forladt TV 2. Hun siger, at hendes tid på stationen pynter på hendes CV.

”Men det var ikke altid et godt sted at arbejde, og jeg har ikke lyst til at anbefale andre at søge derhen,” siger hun.

Næsegrus beundring for kvinderne

TV 2-tillidsmand Lennart Sten fortæller, at arbejdet med at ændre kulturen og tonen på TV 2 lige nu kører med 120 i timen.
Der er nedsat arbejdsgrupper på tværs af hele mediehuset, og specifikt i nyhedsafdelingen. De skal arbejde med sexisme, tonen, hvordan man agerer som leder, og hvordan TV 2 tager imod nye medarbejdere.

↑ Foto: Kim Agersten, Torben Åndahl, Martin Sylvest, Nicolai Svane ( alle Ritzau Scanpix) og TV 2. 

Lennart Sten retter en særlig taknemmelighed til de seks TV 2-journalister, der fik #MeToo-lavinen til at rulle, da de tog initiativ til støttebrevet til Sofie Linde.

”Jeg har næsegrus beundring for de seks kvinder og for alle dem, som siden har stillet sig frem med deres oplevelser.”

Lennart Sten beskriver det, der sker nu, som ”en kæmpe, kollektiv forløsning”. Pludselig kommer alt frem.

”Alle har virkelig fået øjnene op for en ny virkelighed. Og lige nu oplever vi en helt anden tone fra cheflaget og ned til os medarbejdere,” siger han.

Nu er alle spændt på, om det holder.

”Og alle er spændt på, om vi har den samme ledelse fra 1. januar. Men hele den revolution, der sker nu, tror jeg virkelig på vil forandre os.”