North Media taber i Højesteret

Post Danmark misbrugte ikke sin position på markedet for adresseløse forsendelser. North Media mister erstatning på 75 mio. kroner 

Post Danmark travede ikke urent, da de i 2003 og 2004 tilbød forskellige priser til Post Danmarks egne kunder og Forbruger Kontakt A/S' kunder.

Det skriver Mediawatch (kun adgang for abonnenter).

En tidligere dom fra Østre Landsret blev i dag omstødt i Højesteret. Dommen går samtidig mod Konkurrencenævnets afgørelser.  

I dag hedder Forbruger Kontakt A/S FK Distribution og bliver ejet af North Media, der også står bag Søndagsavisen. 

Med dommen mister North Media en erstatning på 75 mio. kroner plus renter. Der udover skal North Media også betale tidligere tilbagebetalte sagsomkostninger tilbage.

 

0 Kommentarer