”Nå, skal hun nu være superstar igen?”

Skolepædagogen Anne Lis fra Nørholm Skole var også ”superstar” i forsommeren. Dengang bragte Aalborgs skoleforvaltning et lille portræt af hende på deres Facebook-side, hvor hun fortalte som sit arbejde. Og nu er det journalisternes fagblad, der skal ud og lave stads af hende.

Kommunikationsmedarbejder Cornelius Corneliussen griner lidt i skægget, mens han fortæller om reaktionen på skolen, da han ringede ud for at lave en ny aftale. Han sidder bag rattet i det bare marklandskab vest for Aalborg, hvor Nørholm Skole ligger med en fin udsigt ned mod Limfjorden.

”På mit kontor har jeg sådan et kort over kommunen, hvor skolerne er markeret. Og når jeg så skal ud og lave et portræt, kigger jeg især i den yderste ring. De store skoler i centrum skal nok få gjort opmærksom på sig selv, men de små skoler lever lidt mere stille. Så det handler om at undgå det, man kan kalde en aalborgensisk ækvivalent til københavneri.”

Stoltheden skal tilbage i folkeskolen

De store menneskeportrætter var det, Cornelius Corneliussen var mest vild med i sit tidligere job på magasinet Samvirke. I Aalborgs skoleforvaltning er dimensionerne lidt mere beskedne: 4-500 ord på Facebook, hvor Anne Lis fortæller, at hun siden august har haft udeundervisning med børnehaveklasserne, og at hun gerne vil udvikle en ordentlig skolehave, som kan bruges i flere fag. 

Til gengæld er der et højere formål.

”Mit eget definerede mål er at få noget stolthed tilbage i folkeskolen. Jeg er lærerbarn selv og vokset op i en lille by som den her. Dengang var skolen et midtpunkt i byen, og der var en anden grad af respekt om læreren og for lærerfaget. Når lærerfaget omtales i medierne, er det ofte noget med, at de brokker sig, fordi der skæres ned. Så hvis jeg skal bringe noget stolthed tilbage, må jeg gøre det ved at fortælle historier om dem, der er stolte af deres fag,” siger Cornelius Corneliussen.

Medarbejderne som ambassadører

Der findes en mere kommunikationsteknisk betegnelse for det, han laver: Employee advocacy. Cornelius lærte først ordet selv, da han blev bedt om at holde et oplæg om sit arbejde af Kommunernes Landsforening. Employee advocacy – også kaldet employee branding – knytter sig særligt til sociale medier og handler om at få medarbejderne til at agere som ambassadører for virksomheden gennem deres opslag. I det her tilfælde er der dog tale om, at Cornelius skubber lidt på ved at skrive et portræt, hvor den udvalgte medarbejder bliver jeg-fortæller.

”Så ringer jeg til skolen og spørger: Har I ikke en knaldgod pædagog, vi kan få til at stille op? Og lederen af skolefritidsordningen siger med det samme: Jeg ved lige, hvem det skal være, men jeg skal lige se, om hun vil være med,” fortæller Corneliussen.

Da han begyndte med sine små medarbejderportrætter, kunne det godt være svært at få folk til at stille op. Folk var lidt usikre på at stille sig frem og lade sig eksponere. Men efterhånden som formatet er blevet kendt på skolerne, er der ingen problemer. Det var der heller ikke for Anne Lis.

”Jeg tænkte, at det var en god mulighed til at fortælle, hvad vi går og laver herude. Jeg er stolt af at arbejde på Nørholm Skole, og jeg synes, vi gør tingene godt. Vi har en god pædagogik, og hvis noget ikke fungerer omkring børnene eller forældresamarbejdet, så får vi snakket om det og handlet på det. Det er fedt at fortælle om det, man laver, når man er glad for det,” siger hun.

En ekstra stolthed

Portrættet blev lagt på skoleforvaltningens hjemmeside, og Nørholm Skole blev tagget, så de også blev opmærksomme og kunne dele det. Det blev til mange delinger og især mange kommentarer, bemærker Cornelius.

”Ja, mange skrev pæne ting. Forældrene til de børn, jeg har, ved jo godt, hvad jeg går og laver. Men det blev også set af tidligere forældre og tidligere medarbejdere, min egen vennekreds og andre i byen,” siger Anne Lis, som godt kan mærke den lille ekstra stolthed, det giver at få sat fokus på sin person og arbejde.

”Jeg var også stolt før, men jo, det er fedt at få lov at fortælle om de ting, man er stolt af. Og så tænker jeg, at det er godt, hver gang vores skole bliver nævnt. Små skoler er jo sårbare, og når vi får vist og fortalt, hvad vi kan, får vi måske en lidt højere stjerne næste gang, man diskuterer, om nogle skoler skal lukkes.” 

Alle skoler er på Facebook

Medarbejderportrætterne er led i en større strategi i skoleforvaltningen, der handler om at skabe større synlighed for skoleområdet. Her har de sociale medier og særligt Facebook fået en vigtig rolle. Det indebærer blandt andet, at alle skoler har fået deres egen Facebook-profil.

”Jeg kalder det deres digitale gadekær. Der kan de vise, hvilken skole de er. Dels for forældrene, men også for kommende forældre, der står og skal vælge skole. For dem er det måske svært at læse ud af en hjemmeside, hvordan ånden er på skolen. Det kan man bedre ud af en facebookside,” siger Cornelius Corneliussen.

Hans eneste irritation er, at han ikke ved, om det virker.

”Man kan lave data og se på, hvor langt opslagene når ud i rækkevidde. Men man kan ikke krydse de data med for eksempel medarbejdertilfredshed. Drømmescenariet var, at jeg havde et benchmark for lærernes stolthed ved deres fag, som jeg kunne sammenligne med for to år siden, men det har jeg ikke. Så jeg kan kun tale ud fra en mavefornemmelse, der siger, at det øger gennemsigtighed og skaber noget tillid.”

Han noterer dog selv som en slags succes-parameter, at der er meget større interesse for at stille op til de små Facebook-portrætter i dag end for to år siden.

”Når jeg ringer ud til en vilkårlig skole i Aalborg og spørger, om deres naturfagsvejleder ikke lige vil stille op, så får jeg svar, nogle gange i løbet af nogle timer. Der kan jeg mærke en markant forandring. De vil godt være med, for de kan se nytteværdien.”

Tips og Tricks: Journalisten finder i en serie medlemmer, der gør noget, som andre kan lære af.