search

Minoriteter vælger nyheder fra

Etniske minoriteter føler sig fremmedgjorte i de danske medier. Derfor læser de ikke danske aviser. Samtidig er de svære at lokke ind i journalistikken.

Etniske minoriteter føler sig fremmedgjorte i de danske medier. Derfor læser de ikke danske aviser. Samtidig er de svære at lokke ind i journalistikken.

"Etniske minoriteter fravælger danske nyheder, fordi de føler, nyhederne er fjendtlige over for dem. De er under konstant angreb, de kan ikke kende sig selv i nyhederne," siger Mandana Zarrehparvar.

Mandana Zarrehparvar er sekretariatsleder for Nævnet for Etnisk Ligestilling, med ansvar for medieområdet. Hun byder Politikens initiativ til den to-sprogede avis Haber velkommen. Oplysning til etniske minoriteter er med til at inddrage dem, og ikke mindst ansvarliggøre dem, mener Mandana Zarrehparvar.

"Det er vigtigt, at de får at vide, hvad der foregår i landet. Det er mit indtryk, at etniske minoriteter ikke ved, hvad der sker med lovgivningen. De følger generelt ikke, hvad der foregår i samfundet," forklarer Mandana Zarrehparvar.

 

Etniske initiativer
I Danmark er der et sparsomt udvalg af etniske medier. Det vil sige hovedsageligt private nyhedsbreve og udsendelser på lokale radiostationer. De fleste får fortsat deres nyheder fra medier i hjemlandet.

"Med kabel-tv og satellit blev det pludselig muligt at få nyheder fra hjemlandet ind i egen stue. Derfor er vores opgave at formidle nyheder om Danmark," forklarer Jens Linde.

Jens Linde har ansvaret for DR Nyheder International, hvor de hver dag sender nyheder på tyrkisk, bosnisk, kroatisk, serbisk, arabisk, urdu, somalisk. Han mener, det er en forkert opfattelse, at der ikke er behov for nyheder på flere sprog.

"Der er en integrationsrettet værdi i at informere på dansk. Men der er en overgangsfase, som er vanskelig. Derfor sender vi nyheder på deres sprog, så de får mulighed for at interessere sig for det samfund, de bor i," forklarer Jens Linde.

 

Multikulturel
"Danske medier har ikke været dygtige nok til at skabe en dækning af det multikulturelle samfund. Danskere med anden etnisk baggrund er for stereotype i de danske medier," forklarer Jens Linde.

Ifølge ham går det to veje. Journalisterne er ikke gode nok til at spørge den somaliske mor, som også har børn i den forurenede børnehave. Eller den namibiske læge, som har ekspertise inden for et bestemt område.

"Nye historier nye facetter, nye generationer af danskere med en to-kultur. Det stiller nye krav til medierne," fortsætter Jens Linde.

En årsag, til at det har været svært for medierne at dække det multikulturelle samfund, er, at det er svært at lokke danskere med anden etnisk baggrund ind i journalistikken.

"Det er vigtigt, at vi siger til dem: Kom nu og bland jer. Det er vigtigt, at vi også får de nye generationer ind i egne medier, at de ikke bare er med som brugere. De skal med som værter, deltagere i quizzer og eksperter," siger Jens Linde.

DR har selv netop startet Projekt Etnisk Rekruttering. Projektet skal blandt andet være med til at introducere etniske minoriteter til den danske medieverden.

LÆS OGSÅ: Avis til danske tyrkere og "Vi er læsernes talerør"

ETNISK REKRUTTERING

Mandag den 25. november startede 13 unge med rødder i Dubai og Brasilien på 'Projekt Etnisk Rekruttering', med Jens Linde som projektleder. Projektet løber over syv måneder. Efter fem uger på DRs skolebænk med undervisning i nyhedstrekanter og interviewteknik, skal de ud i den virkelige verden på ni redaktioner på: Information, Politiken, Sjællandske Dagblade og Jydske Vestkysten. Formålet er at få dem til at banke på døren til journalisthøjskolen.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen