Hvor er du fra? 

”Jeg kommer fra Damaskus i Syrien og kom til Erbil i 2016. Nu bor jeg i en lejlighed med en roommate.”

Hvad er din uddannelse? 

”Jeg læste til arkitekt på universitetet i Syrien, men fik aldrig afsluttet på grund af krigen. Nu håber jeg, jeg kan komme på universitetet næste år og læse multimedie eller statskundskab.”

Hvad drømmer du om?

”Mit drømmejob har noget med journalistik at gøre. Jeg vil gerne producere. Men først vil jeg gerne tilbage til skolen.”

Hvorfor blev du fixer? 

”Jeg er god til engelsk, arabisk og kurdisk og havde brug for penge til skolen. Min ven introducerede mig til Wall Street Journal, som havde brug for en tolk. De sagde, ’Du kan være vores fixer’. Jeg sagde, ’Hvad er det?’ Så lærte en lokal journalist mig, hvad man skulle, hvordan man skal tænke, hvad de forventer, hvordan man er tro mod historien, etik og så videre. Mit første arbejde var en træningsproces. Wall Street Journal var meget tålmodig.”

Hvem har du arbejdet for?  

”AFP, National Geographic, CBS News, Wall Street Journal.”

Hvad tjener du som fixer?

”Jeg får typisk 3.000 $ for en måned, men generelt betaler bureauer og aviser mindre end tv og nyhedskanalerne.”

Hvad er den farligste situation, du har oplevet?  

”Det var med National Geogra­phic ved frontlinjen i Mosul. Vi stod på taget. Pludselig hørte vi folk råbe ’Allahu Akbar’ og soldater råbe om bilbomber. Vi blev sat i midten af et hus med dobbeltmure. Soldaterne lovede at dø for at beskytte os. Det gjorde mig nervøs. Vi ventede i fem timer og diskuterede også, om vi skulle blive der eller ej. Men kameramanden var ikke ok med det. Så vi forlod stedet, da vi kunne.”

Ved dine forældre, hvad du laver? 

”Til at starte med holdt jeg det hemmeligt. Jeg sagde, jeg arbejdede for en ngo et meget kedeligt sted. Men min lillesøster afslørede det. De er meget bekymrede. Min mor ringer til mig hver dag.” [quote:0]

Har du fysiske og psykiske mén af jobbet? 

”Jeg bliver påvirket af børnene. Jeg husker en tiårig pige, hvis bror var dræbt. Hun havde blod på kjolen og tog sig af sin mor, som ikke fattede noget. Lige dér var hun ikke barn mere. De stjal hendes barndom.”

Zalala Ali på arbejde. Foto: Privatfoto
 

Er det en fordel eller ulempe at være kvinde som fixer?

”I Mellemøsten tror mænd ikke, at kvinder kan gøre nogen skade. Så ved checkpointene skal jeg bare vinke og smile. De ser mig som deres datter eller lillesøster. Det er en fordel. Det er også en fordel, når det er børn og kvinder, der skal interviewes. Men andre gange er det svært. De føler, de skal beskytte mig mere end mændene.”

Hvor ofte har du stået på bylinen? 

”Tre gange faktisk, hos Wall Street Journal. Fordi det var min idé til historien.”

Hvordan er det at arbejde med journalister?

”Som fixer er man jo journalistens permanente skygge. Nogle er her for første gang. De tror, de ved, hvordan det er. Når de lander, er det en anden historie. De er mest vilde med at se skyderier og spørger nogle gange, om soldaterne ikke kan skyde lidt for dem, men så giver jeg dem blikket. Det er farligt. Man skal ikke opfinde virkeligheden.”